I dag besøgte en delegation fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg AU Viborg – Forskningscenter Foulum for at blive klogere på nogle af de vigtigste byggeklodser i landbrugets grønne omstilling. Dekan Eskild Holm Nielsen glæder sig over besøget og over endnu en mulighed for at sætte spot på vigtigheden af uddannelse og forskning i grønne løsningerne på presserende problemer.

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

En god start på livet for en øko-kalv kunne være via et ammetantesystem, hvor en udsætterko passer to kalve i op til 6 mdr., hvorefter kalvene fravænnes, og koen slagtes.

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har netop udgivet årsberetningen for 2021. Her kan du læse om den forskning i klima, næringsstoffer, cirkulær bioøkonomi, husdyrproduktion, forbrugeradfærd og fødevarer - og meget mere, som finder sted på Aarhus Universitet.

Senere fravænning, mindre flytning - og dermed en ny staldindretning kan være med til at give mere robuste grise og dermed et lavere forbrug af antibiotika. Det viser en ny DCA-rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har bidraget til med undersøgelser af forebyggende tiltag.

Et tværfagligt samarbejde har analyseret interessenters rolle i forhold til målrettet regulering af kvælstof i dansk landbrug. Analysen viser ændringer over tid.

Synes du ikke, at din planteburger er helt lige så lækker som en traditionel kødburger? Sammen med en række internationale partnere, vil forskere fra Aarhus Universitet gøre det mere attraktivt at sætte tænderne i de grønne bøffer. De er lige nu ved at se på, hvordan plantefarsen skal skrues sammen for at øge saftigheden.

Et stort, fælleseuropæisk netværk af forskere, landmænd, virksomheder og videnscentre har skabt en platform, der fremviser hundredvis af allerede eksisterende teknologier, der kan gøre landbruget grønnere.

Byggeri er en tung post i klimaregnskabet, men det kan halm, hør, tang og andre bioressourcer være med til at ændre på. For Danmark kan det tilmed blive et eksporteventyr, da vi allerede dyrker de biogene ressourcer i store mængder. Det viser en ny rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har bidraget til.

Forbruget af antibiotika er stigende på verdensplan, og det samme er resistensen over for antibiotika. Om bare 30 år vil antibiotikaresistens være den tredjestørste dødsårsag i verden, forudser WHO. Med 150 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden går forskere i Danmark, USA og Holland nu sammen om at bekæmpe antibiotikaresistensen i projektet PIG-PARADIGM.

Forskere fra Aarhus Universitet leder et nyt, internationalt projekt, der skal udvikle en proces, der muliggør produktion af biobrændstoffer baseret på plante- og trærester til fly og tung transport. Teknologien kan være oppe og køre og producere drop-in biobrændstoffer inden 2030.

For Morten Dam Rasmussen startede karrieren allerede som barn på bedsteforældrenes gård. I dag kan han se tilbage på mange års forskning i malketeknikker og sundhed hos malkekvæg – et arbejde, der har haft enorm betydning for udviklingen af moderne malketeknologi.

Innovationsfonden har bevilliget 201 mio. kr. til en ny stor forskningsmission, AgriFoodTure. AgriFoodTure er et bredt funderet forsknings- og innovationspartnerskab mellem blandt andre universiteter, erhverv, videns- og innovationsinstitutioner, der skal støtte op om en fælles vision for den danske landbrugs- og fødevareproduktion i fremtiden.

Vær med når forskere, industri og andre interessenter mødes for at fejre 25-års jubilæet for de langvarige økologiske sædskifteforsøg på Foulum. Som en del af fejringen afholdes et idéværksted, hvor du har mulighed for at komme med input til visionerne for de næste 25 år, og til hvordan vi tager de første skridt mod en grøn omstilling af fødevaresystemet.

De stigende priser rammer nu også kvælstofgødning i landbruget, og kan føre til lavere tilførsel af kvælstof på markerne. Men er det nødvendigt at justere kvælstofmængden til frøafgrøderne? Lektor René Gislum fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kommer her med råd om justering af kvælstofmængden for frøavlere, der nu rammes af store prisstigninger.

Deep learning, er det fremtidens værktøj til kortlægning af jordbunden? Potentialet er stort, mener forskere, der har sammenlignet deep learning med mere traditionelle metoder for kortlægning. Deep learning kan nemlig håndtere såkaldt big data, og metoderne viser lovende resultater indenfor klassificering af jord samt kortlægning af lavbundsjorde, CO2-emissioner og kulstofbinding.

Innovationsfonden har bevilliget 201 mio. kr. til en ny stor forskningsmission, AgriFoodTure. AgriFoodTure er et bredt funderet forsknings- og innovationspartnerskab mellem blandt andre universiteter, erhverv, videns- og innovationsinstitutioner, der skal støtte op om en fælles vision for den danske landbrugs- og fødevareproduktion i fremtiden.

Regeringen gør klogt i at øge biogasproduktionen, men der er en række faldgruber, som politikerne skal være opmærksomme på, vurderer eksperter. Mere biogas fører dog ikke nødvendigvis til mere animalsk landbrug, lyder det bl.a. fra Jørgen E. Olesen.

Adgang til græsarealer er afgørende for hestes velfærd, men gennem sommerperioden kan bidende insekter være en plage. Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt graden af ubehag forbundet med insektbelastning hos heste og om adgang til indendørsarealer gavner. Og det gør det, lyder det klare svar.

Hør professor Jørgen E. Olesen fortælle om samspillet mellem jord, miljø og planter

Flere danske universiteter og virksomheder er gået sammen om at skabe en fælles højteknologisk laboratorieplatform - FOODHAY. Gennem ny forskningsinfrastruktur skal FOODHAY bidrage til at udvikle fremtidens sunde og bæredygtige fødevarer samt mindske madspild gennem avanceret proces- og forskningsudstyr. Foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.

Der skal flere værktøjer på bordet, hvis der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030, mener eksperter og landbrugsorganisation.

PRESSE - Effektivt Landbrug: Både proteinudbytte pr. hektar og kvaliteten af det høstede protein ligger højt, når græsset bliver opfodret friskt.

En række af tidens hotte emner på fødevarefronten, lige fra madspild til klimaanprisninger, var på programmet, da Fødevarestyrelsen var værter for et stort webinar 5. april. Her præsenterede forskere fra Aarhus Universitet de nyeste resultater inden for forbrugeradfærd.

Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) og samarbejdende institutter går sammen med industripartnere om at udvikle en ny og banebrydende metode, der inkluderer måling af tusindvis af individuelle køers metanudledning. De indsamlede data vil gøre det muligt at udvikle og implementere et avlsindeks i kvægbruget og derigennem nedbringe metanudledningen fra malkekvægssektoren.

Hvordan kan kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse foretages, så der i videst mulige omfang tages hensyn til pattegrisenes velfærd? Det har en gruppe forsker fra Aarhus Universitet set nærmere på.

Efter juni 2022 er det slut med at bruge medicinske niveauer af zinkoxid til smågrise de to første uger efter fravænning fra soen. Dette giver udfordringer i forhold til at undgå fravænningsdiarré hos smågrisene. Forskere på Aarhus Universitet har derfor udarbejdet et litteratur-review over strategier med potentiale til at erstatte medicinsk zink.

En samarbejdsaftale mellem Klimafonden Skive og Aarhus Universitet skal skabe bedre muligheder for udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer og forretningsmodeller. Målet er at reducere både landbrugets og industriens belastning af klima og miljø.

Overgangen fra jæger-samler kultur til agerdyrkning udgør et vigtigt forskningsområde inden for forhistorisk arkæologi. Det gælder også spørgsmålet om dyrkningsintensitet: hvornår begyndte man at anvende husdyrgødning til at øge udbyttet? Kan det måles på de forkullede kerner, som man finder ved arkæologiske udgravninger? Ja, det kan man, viser et fleråring forskningssamarbejde mellem arkæologi og agroøkologi.

Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES Innovation har sat sig i spidsen for et bredt netværk af videns- og forskningsinstitutioner, brancheorganisationer, grønne NGO’er, den samlede gødningsbranche og virksomheder inden for landbrug, fødevarer og energisektoren med en fælles vision om at reducere drivhusgasudledningen fra produktion og anvendelse af kvælstofholdig gødning med 70% i 2030, og med 100% omkring 2050.

Ved hjælp af avanceret teknologi kan Aarhus Universitet nu sende forbrugere på indkøb i et virtual reality-supermarked, og det er der mange gode grunde til. Ved at skrue på en lang række parametre i supermarkedet kan forskerne nemlig få en bedre forståelse af, hvad der påvirker vores indkøb.

Forskere, som deltager i det europæiske forskningsprogram SusCrop, fremlægger resultater af tre års forskning i bæredygtig planteproduktion. Seminaret er åbent for danske interessenter.

Det er emnet, når Food & Biocluster Denmark inviterer til formidlingsmøde torsdag den 21. april. Mødet tager udgangspunkt i en stor kortlægning af dansk mejerimælk, DanMilk-projektet, som ledes af Aarhus Universitet. Du har nu mulighed for at tilmelde dig arrangementet, hvor der også vil være input fra branchen.

Ny rapport samler nyeste viden om klimaeffektivitet i landbruget og klimaaftryk for udvalgte fødevarer

Institut for Husdyrvidenskab går en fantastisk tid i møde. AU Foulum skifter navn til AU Viborg og skal nu huse uddannelserne: dyrlæge, agrobiologi og Animal Science og op til 900 studerende. Hør institutleder Charlotte Lauridsen og ph.d.-studerende Cecilie Liv Nielsen fortælle om de spændende perspektiver i TVMidtVest.

Vi står overfor en stor udfordring, når dansk landbrug skal være klimaneutralt om mindre end 10 år. Det kræver nye teknologier, metoder og strategier. Forskningskonferencen ”Zero Green House Gas Emission in High Productive Agriculture” sætter nye innovative muligheder for reducering af klimagasser på en effektiv og bæredygtig måde d. 3.-5. maj 2022. Og det endelige program er nu fastsat.

Regeringens nye udflytningsaftale betyder, at der på Faculty of Technical Sciences etableres en ny, integreret uddannelses- og forskningscampus i Foulum ved Viborg med op til 800-900 studerende. Visionen er, at Aarhus Universitets nye campus fremover skal være centrum for uddannelser inden for grøn omstilling, veterinærmedicin og primær fødevareproduktion i den vestlige del af landet.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

Hestebønner er hot for tiden - som en alternativ og klimavenlig proteinkilde. Men indholdet af proteiner, vitaminer og andre komponenter i hestebønner varierer en del, både sorter imellem, efter dyrkningssted og fra år til år. Det har betydning både for bønnernes ernæringsværdi og for deres egnethed som ingrediens i forskellige forarbejdede fødevarer. I et nyt projekt ledet af Aarhus Universitet kortlægges denne variation i økologisk produktion af hestebønner.

Beskæftiger du dig med mejeriprodukter - enten som forsker eller i industrien? Så kan du komme med, når Aarhus Universitet er vært for en stor digitalt konference, der finder sted den 13. til 17. juni.

Nyt stof, der kan sænke metanudledningen fra køer med ca. 30%, er netop godkendt i EU. Stoffet skal nu testes i køerne på AU Foulum. Hør professor Peter Lund fortælle om de spændende perspektiver i TV-MidtVest.

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab deltager i et nyt stort H2020 projekt, som vil kæde ekstensiv husdyrproduktion sammen med produktion af kvalitetskød fra grise og fjerkræ.

Legat fra botaniker og plantepatologen Frederik Kølpin Ravn uddeles igen i år med henblik på at fremme forskningen på området. Ansøgninger skal indsendes senest den 6. april.

Nyt projekt vil sætte ind over for den høje dødelighed af pattegrise i Danmark med en mere optimal mængde protein i foderet til soen. Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Lyt med i DR1's program "Vildt Naturligt", hvor Vicky og Johan har haft besøg af lektor Janne W. Christensen for at tale om heste og deres oprindelse, forskelle og ligheder og ikke mindst hestens adfærd og naturlige behov.

Sundheds- og ernæringsanprisninger har ikke den store betydning, når vi køber slik, chips, kage og andre snack-produkter, for så har vi allerede accepteret det usunde. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, som kaster lys over en række forskellige mærkninger og fødevarer.

At reducere fedt i fødevarer eller erstatte fedt med noget andet, giver god mening, da flere og flere af os døjer med overvægt. Men det er ikke så lige til bare at skære fedtet fra eller bytte det ud med andre ting, for vi er vanedyr, og følsomme, når mad ikke smager eller føles som det plejer.

Forskere fra Aarhus Universitet er på jagt efter bæredygtige proteiner, der blandt andet kan erstatte soja og æg i fødevarer. Protein fra bælgplanten lucerne indeholder alle de essentielle aminosyrer, og nye undersøgelser viser, at det tilmed har en række egenskaber, der er afgørende i produktionen af et væld af fødevarer - lige fra fromage til kødalternativer.

Den 5. april præsenterer forskere fra Aarhus Universitet den nyeste viden om fødevarekvalitet og forbrugeradfærd, og emner som madspild, klima- og ernæringsanprisninger og tilvænning til sundere fødevarer er på programmet. Det er gratis at deltage og alle interesserede er velkomne.

En halv madpakke. En bolle, der kun er taget én bid af. En hakkebøf, som ikke smagte junior alligevel. Børnefamilier smider mere mad ud end gennemsnittet, og selvom viljen til at reducere madspild er der, er de gode intentioner ikke altid nok. Forskere fra Aarhus Universitet har kigget nærmere på, hvad der ligger bag madspildet i børnefamilier.

Et nyt Danida-projekt ledet af Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) har som mål at forbedre kvantiteten og kvaliteten af Sort Soldaterflue (Black Soldier Fly - BSF)-produkter gennem selektiv avl i Kenya og Uganda. Projektets resultater forventes at føre til jobmuligheder og miljøvenlig bioaffaldshåndtering i en cirkulær bioøkonomi, og projektet dækker flere af FN's Verdensmål.

Målinger af biomasse over og under jorden giver et mere nøjagtigt grundlag for kvantificering af kulstoftilførsel til jorden i kulstofrige vådområder end de fastsatte standardfaktorer fra IPCC – FNs Klimapanel.

Den gyldne standard for modermælkserstatning har altid været rigtig modermælk. Det betyder blandt andet, at man fjerner en del af mælkeproteinet kasein, der udgør 80 procent af proteinindholdet i mælk fra køer, men kun udgør 40 procent af proteinindholdet i human modermælk. Resten af proteinindholdet i modermælkserstatning er såkaldt valleprotein, der formodes at være nemmere fordøjelig end kasein. I modermælkserstatning til for tidligt fødte, fjerner man helt kasein-delen, netop for at skåne mavetarmsystemet hos børnene. Men kasein har nogle fordele, bl.a. giver det større mæthedsfornemmelse. I et nyt samarbejdsprojekt mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet, vil forskere nu undersøge, om man med en mindre forarbejdet type kasein kan optimere sammensætningen af modermælkserstatning, så man udnytter fordelene ved kasein på en måde, der stadig er skånsom for de nyfødtes fordøjelsessystem.

”CO2 neutral, climate footprint, kompenseret med klimakreditter, klimasmart, klimakontrolleret.” Klimavenlighed sælger. Men kan vi forbrugere overhovedet navigere i klimaanprisningerne på vores fødevarer? Det har forskere fra Aarhus Universitets MAPP Center undersøgt nærmere.

I en ny omfattende videnssyntese fra Aarhus Universitet samles viden om den naturlige variation i mælk fra de største danske mælkeracer Jersey og Holstein. Rapporten, der bygger på et stort og unikt datasæt beskriver variationen af indholdsstoffer i mælk fra danske køer på enkeltko-niveau. Desuden beskrives hvorledes denne variation påvirkes af køernes genetik; en viden der er vigtig i forhold til både avl, behandling af mælken på mejerierne og potentialet for at udvikle nye mejeriprodukter med en særlig profil eller egenskaber.

I partnerskabet Arla Food for Health (AFH) er fire aktører fra både industrien og universitetsver-denen gået sammen for at udforske mejeri og mejeriingrediensers sundhedsmæssige effekt. Tre nye forskningsprojekter modtager finansiering for 2022.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil med udgangspunkt i et område ved Limfjorden kortlægge klima- og miljøeffekten ved omlægning af majs, korn og raps til en miljøoptimeret græsproduktion, samt udvikle og dokumentere økonomien i produktion af græs som ressource for grøn proteinproduktion, biogas og foder.

Forskere har fundet, at frøsætningen i forædlede (tetraploide) sorter af rødkløver er markant lavere end i oprindelige (diploide). De har undersøgt, om faktorer under bestøvningen har en betydning, eller om forædlingen i højere grad skal prioritere frøsætningen.

Danskernes forbrug af bælgfrugter er lavere end anbefalet ifølge De officielle Kostråd, men hvad afholder os egentlig fra at hælde kikærter, kidneybønner og linser i gryden, og hvordan kan vi blive bedre til det? Det har forskere fra Aarhus Universitet set nærmere på, og svarene kan læses i en ny rapport.

I to nye økologi-projekter på AU Foulum sættes der fokus på bæredygtig slagtegriseproduktion med 100% lokalt produceret foder samt på kødkvalitet og kødets holdbarhed.

Et EU projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet skal udvikle nyt beslutningsværktøj, som kan hjælpe svine-producenten til at nedbringe forekomsten af halebid i besætningen.

Aarhus Universitet står i spidsen for nyt GUDP-projekt ’KlimaKS’, som skal bidrage med nye værktøjer, der skal lette landmanden i bestræbelserne på at forebygge sygdomme hos malkekøerne. Det kommer til at gavne både køernes velfærd, landmandens økonomi og ikke mindst klimaet.

Tidligere agrobiologi studerende Niels Frederik Vestergård modtager årets IdaGaardFondens specialepris for sit afsluttende speciale om status på ny resistens over for succinatdehydrogenasehæmmere i Septoria i Danmark og Sverige.

Faculty of Technical Sciences skal gennem forskning og uddannelse fortsat skabe grobund for endnu mere grøn og digital omstilling af samfundet. Det er en del af hovedbudskabet i den strategi, som nu er på plads, og som i årene frem mod 2025 skal sætte retningen for det samlede fakultet.

Et opgivet patent fra Aarhus Universitet fik nyt liv i hænderne på to visionære fødevareentusiaster, og sammen startede de en virksomhed, der nu har base i Agro Food Park nord for Aarhus. IsoFirms drømmer om at bekæmpe overvægt med et fødevareingrediens udvundet af steviaplanten - og de har fået hjælp til at komme på markedet af iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed på Aarhus Universitet.

Ny aftale skal skabe øget samarbejde om forskning og udvikling af vedvarende energi og grøn omstilling i landbrug og fødevareproduktion.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil sikre større viden om biopesticiders effekt og optimere deres anvendelse med henblik på at erstatte de syntetiske pesticider, der bliver anvendt i potteplanteindustrien. Projektet vil understøtte den grønne omstilling indenfor hele gartnerierhvervet, og vil dermed være med til at fremtidssikre potteplanteproduktionen og imødekomme efterspørgslen på pesticidfri planter.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle filtersystemer til at reducere uønsket fosfortab til vandmiljøet ved vådlægning af lavbundsjorde, som i sidste ende vil kunne reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 450.000 tons CO2.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle og undersøge alternative løsninger til vækststandsning af kartofler, som også skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Nye bioraffineringsteknologier gør det muligt at udvinde protein fra grøn biomasse i en kvalitet som gør, at græsproteinet kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger og samtidig sikre en række miljømæssige fordele. Men hvilke biotekniske og økonomiske udfordringer skal overvindes for at der kan skabes værdi omkring udnyttelsen af grøn biomasse i Danmark? En ny rapport fra Aarhus Universitet samler den aktuelle viden på området.

Der er behov for en mærkningsordning, som giver forbrugerne mulighed for det mest klimavenlige fødevarevalg - og som stimulerer til udvikling, produktion og markedsføring af fødevarer med et lavere klimaaftryk.

Ny biosensorteknologi har potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at evaluere friskheden for flere typer af fiskeprodukter, konkluderer et forskningssamarbejde med deltagelse fra Aarhus Universitet. Det kan hjælpe med at reducere madspild og understøtte bæredygtigheden i fiskeindustrien.

Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 procent grønt gasnet.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Ny kornsort med sundhedsfremmende effekt kan i fremtiden være med til at forebygge overvægt og diabetes. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan forskere har udviklet denne nye kornsort igennem særlige forædlingsteknikker, samt høre mere om de sundhedsfremmende muligheder i fremtidens korn.

Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Biochar øger kulstoflagringen i jorden og kan indvirke også på jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Biochar er, hvilken effekt det har på jordens opbygning af kulstof, samt hvordan det fungerer som klimavirkemiddel.

Med Carbon Farming er målet via målrettede dyrkningstiltag at fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Planterester er en af kilderne til lattergas i landbruget, faktisk står de for ca. 10 % af den samlede udledning af lattergas fra dansk landbrug. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på planteresternes betydning for lattergas emissioner. Der er nemlig stor forskel på forskellige typer af planterester, viser resultater fra projektet ResidueGas.

Nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har modtaget en bevilling på knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt projekt kaldet ”CoreEEs”. Projektet understøtter landbrugets grønne omstilling ved at undersøge enzymaktivitet og de mikrobiologiske sammensætninger i jorden for at finde fremtidige måder at producere mere biomasse med lavere drivhusgasemissioner.

Aarhus Universitet er partner i et EU-projekt, R4D (Resilience For Dairy), der skal bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af europæisk mælkeproduktion.

Den mest skånsomme afgoldningsstrategi til højtydende malkekøer er at reducere malkefrekvensen uden at skære ned på foderets energiindhold, konkluderer forskere på Aarhus Universitet. En reduktion af energitildelingen medfører nemlig metabolisk stress og sult hos køerne. Læs mere her om hvordan forskerne måler sult hos køer.

Hvordan kan produktionen af dansk lam tilrettelægges, så udledningen af klimagasser reduceres? Det forsøger en ny rapport at besvare ved at dokumentere udledningen af klimagasser fra ni typiske danske produktionssystemer for lammekød.

Som følge af nye Covid-19 restriktioner og pandemiens udbredelse er den internationale forskningskonference ZEA rykket til d. 3.-5. maj 2022. Konferencen sætter fokus på nye innovative muligheder for at reducere udledning af klimagasser på den mest effektive og bæredygtige måde.

Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer anvendes som en del af grundlaget for udformning af gødningsbekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af næringsstoffer i jordbruget. En ny DCA-rapport beskriver og dokumenterer de metoder, som anvendes for at beregne de årlige normtal for kombinationer af husdyrarter, dyrekategorier, opstaldning og gødningsopbevaring.

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget. Projektet har fokus på svin og fjerkræ i fem EU-lande samt Israel, og nu skal input fra lokale landmænd om erfaringer med brug af intelligente teknologier inden for husdyrbrug danne grundlag for en kortlægning af teknologierne og live demonstrationer hos udvalgte europæiske svine- og fjerkræfarme.

Markedet for glutenfrit brød vokser, men brødet har typisk en tør tekstur og krummerne hænger dårligt sammen, og så bliver de hurtigt for gamle. Forskere arbejder på at forbedre kvaliteten af brødet ved at studere dets hovedbestanddel, nemlig stivelsen.

Plantekongres 2022 bliver en hybrid, hvor deltagerne kan vælge mellem at møde op i Herning Kongrescenter eller sidde foran skærmen derhjemme.

Kreaturer kan vha. en relativ simpel tilvænningsmetode lære at afgræsse skræpper direkte på marken.

Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes via afgræsning med kreaturer

Kultiveret kød kan være et af fremtidens bæredygtige alternativer til vores nuværende kødforbrug. Men der er stadig meget, vi ikke ved om metoden, samt en masse praktiske forhindringer, før man kan lave kultiveret kød i stor skala. Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad lagring gør ved de celler, man opformerer til muskelfibre. Og resultatet har potentiale til at lette logistikken omkring produktion af kunstig kød betydeligt.

I starten af året kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der for første gang ikke alene tager hensyn til sundheden, men også til klimaet. Det betyder anbefalinger om blandt andet mindre kød og flere bælgfrugter. Forskere fra AU har undersøgt, om de professionelle køkkener er rustet til at lave mad efter de nye kostråd.

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

Mogens H. Greve tiltræder som professor i pedologi og digital jordbundskortlægning ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

EU har forpligtet sig til at være klimaneutral i 2050. Den målsætning er vigtig, ambitiøs og mildt sagt helt ualmindeligt diffus at finde op og ned på. EU-projektet MERLIN vil med et budget på godt 22 millioner euro spille en aktiv rolle i den grønne omstilling i Europa ved at værdisætte initiativer og samle erfaring og relevante aktører til fremtidens indsatser, så der kan fokuseres mod de initiativer, der faktisk kan batte noget og samle flere aktører bag sig.

Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

GUDP har givet tilsagn om at støtte i alt 19 projekter med i alt knap 104 millioner kroner, der skal styrke den grønne udvikling i fødevaresektoren. 8 af disse tildeles projekter på Faculty of Technical Sciences på AU.

Dekan Eskild Holm Nielsen og prodekan Kurt Nielsen skriver i et debatindlæg på Altinget, at mens regeringen på den ene side har store grønne ambitioner, fortsætter Socialdemokratiet på den anden side med at spare på grøn forskning. Man er ved at ødelægge det forskningsgrundlag, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Læs indlægget her.