Europa-Parlamentet godkender aftale om jordovervågningslov
Om eftermiddagen den 4. juni 2025 vedtog Europa-Parlamentet officielt aftalen om EU’s første jordovervågningslov nogensinde. Aftalen, som nu afventer formel godkendelse i Rådet, etablerer en omfattende ramme for overvågning af jordens sundhed og sikrer, at jordtilstanden vurderes i alle EU’s medlemslande.

Om eftermiddagen den 4. juni 2025 vedtog Europa-Parlamentet officielt aftalen om EU’s første jordovervågningslov nogensinde. Afstemningen — 53 for, 27 imod og 2 hverken for eller imod — markerer en vigtig milepæl på vejen mod en effektiv europæisk lovgivning om jordens sundhed.
Aftalen, som nu afventer formel godkendelse i Rådet, etablerer en omfattende ramme for overvågning af jordens sundhed og sikrer, at jordtilstanden vurderes i alle EU’s medlemslande. Afstemningen fandt sted under et møde i Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).
Se optagelsen af mødet her: https://multimedia.europarl.europa.eu/en/webstreaming/committee-on-environment-climate-and-food-safety-ordinary-meeting_20250604-1530-COMMITTEE-ENVI
Find resultatet af afstemningen her: https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/296106/2025-06-04%20votes.pdf
Harmoniseret jordovervågning
Jordovervågningsloven, the Soil Monitoring Law, er den første af sin slags. Den har til formål at imødegå den forværrede tilstand Europas jorde, hvor mere end 60 % i øjeblikket er klassificeret som usunde. Ifølge direktivet vil alle EU-lande være forpligtet til at overvåge og vurdere jordens tilstand ved hjælp af et harmoniseret sæt indikatorer. Det skal sætte myndigheder i hele EU i stand til lave tiltag målrette forebyggelse og bekæmpelse af jordforringelser.
Medlemsstaterne vil fastlægge prøvetagningspunkter baseret på en fælles EU-metodologi. Aftalen omfatter også indledende bestemmelser for at påbegynde overvågning af forurenende stoffer som PFAS og pesticider.
Klassificeringssystem for vurdering af jordens sundhed
Aftalen bekræfter anvendelsen af fælles beskrivelser, såkaldte soil descriptors – herunder fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Den indfører også et klassificeringssystem til vurdering af jordens sundhed baseret på to typer referenceværdier: 1) på EU-niveau, som afspejler langsigtede mål for jordens sundhed, og 2) Operationelle tærskelværdier, fastsat af hver medlemsstat for de enkelte soil descriptors, med henblik på at prioritere indsatsen og understøtte en gradvis implementering af tiltag, der skal føre til sundere jordforhold
Næste skridt
Efter Europa-Parlamentets vedtagelse af den foreløbige aftale, vil teksten nu blive underlagt en juridisk og sproglig gennemgang og oversættelse, en proces der forventes at tage op til otte uger. Næste skridt bliver en formel afstemning blandt ministrene i Rådet for Den Europæiske Union, efterfulgt af endnu en afstemning i Europa-Parlamentet.