Ved Institut for Agroøkologi arbejdes med jordklassificering. Instituttet har i 2014 frigivet en række jordklassificeringskort, som tidligere krævede betaling.
Data er åbne og offentlige, men må kun publiceres med reference til Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Nedenfor er en beskrivelse af kortene. Filerne, der skal downloades for at at se kortene, findes i højre spalte på denne side. Filer med endelsen arc kræver brug af programmet ArCGIS, mens de øvrige kræver brug af programmet MapInfo.
Disse kort blev udarbejdet af Landbrugsministeriet i forbindelse med Den Danske Jordklassificering i midten af 1970'erne.
Kortet indeholder information om pløjelagets tekstur inddelt i otte jordtypeklasser. For at kunne klassificere pløjelagets tekstur, blev der udtaget ca. 36.000 jordprøver i 0 til 20 cm dybde fordelt over hele landet. Resultaterne fra disse analyser blev lagret i et vektortema. Jorden blev opdelt i otte jordtyper. Med udgangspunkt i teksturanalysen blev udbredelsen af de otte jordtyper bestemt i samarbejde med de lokale landbrugskonsulenter. På denne måde blev eksperternes viden kombineret med konsulenternes lokalkendskab.
Klassificering af pløjelagets tekstur er primært gennemført på landbrugsarealer og omfatter ikke byer og skovområder. I uklassificerede områder er arealanvendelsen angivet i 12 anvendelsesklasser.
Kortet indeholder en forenklet udgave af de to ovenstående kort. Kortet indeholder følgende klasser: Jordtyper 1-8, Større byområder, Større søer og Hav.
Op gennem 1980'erne var der øget fokus på landbrugs- og miljøproblemer, og det blev besluttet at udbygge beskrivelsen af jordbunden og landskabet med en række nye landsdækkende temaer, som ses nedenfor:
Er et vektordatasæt med afgrænsning imellem følgende landskabselementer:
Marsk
Littorina og yngre marine aflejringer
Yoldia
Klit
Bakkeø
Hedeslette
Ung moræne
Inddæmmet areal
Højtliggende grundfjeld
Issølavning
Issøbakke
Markant sammenhængende randmorænelandskab
Mindre markant eller usammenhængende randmorænelandskab
Ås
Markant dødislandskab
mindre markant dødislandskab
Tunneldal
Fremtrædende bakkeparti, der ikke tilhører de øvrige kategorier.
Foruden de 18 nævnte landskabstyper, er der oprettet en række blandingsrækker i områder, hvor det ikke har været muligt eller ønskeligt at udskille landskabstyperne fra hinanden.
Som grundkort er GI-kort i 1:100.000 anvendt. Afgrænsningen er sket på basis af følgende materiale:
Kurveplaner på GI-kort i 1:100:000
DJF, Basisdatakort, 1:50.000
P. Smed, Landskabskort over Danmark, 1:360.000
A. Schou, Atlas over Danmark, 1:750.000
C. H. Bornebusch og K. Milthers, Jordbundskort over Danmark, 1:500.000
GEUS, Geologiske kort over Danmark, 1:100.000
Er et vektordatasæt med afgræsning mellem følgende to typer af underjord:
Leret underjord (normalt over 15% ler)
Sandet underjord (normalt under 10% og som oftest mindre end 5% ler)
Afgrænsningen af leret-sandet underjord er sket ud fra:
C.H. Bornebusch og K. Milthers, Jordbundskort over Danmark, 1:500.000
P. Smed, Landskabskort over Danmark, 1:360.000
A. Schou, Atlas over Danmark, 1:750.000
GEUS, Geologiske kort over Danmark, 1:100.000
Lavbundsområderne
Er et vektordatasæt, som viser Danmark klassificeret i to klasser:
Lavbund
Højbund
Landbundsarealer er blevet afgrænset på GMI-kort i 1:20.000. GMI-kortene er fra umiddelbart efter 1900, og følgende afgrænsninger er foretaget:
eng, mose og marsk signaturer (fra GI-kort)
marsk, tørlagt og inddæmmet areal, littorina og yngre marine forlande fra landskabskortet.
Dette arbejde blev foretaget i forlængelse af Jordklassificeringen.
Okkerklassificering af Jylland
Okkeklassificering er en klassificering af lavbundsområder i Jylland. Områderne er klassificeret i relation til risikoen for okkerudledning i forbindelse med afvanding.
Lavbundsområderne er inddelt i følgende klasser:
Klasse I > 50% af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver
Klasse II 20-50% af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver
Klasse III <20% af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver
Klasse IV ingen forsurede prøver
Klasse V ikke klassificeret
Afgrænsningerne af de okkerpotentielle klasser er foretaget på GI-kort i 1:100.000. Kort er publiceret i skala 1:500.000.
Terrænhældning er et vektordatasæt, som klassificerer landbrugsarealer i tre klasser i relation til deres hældning. I terrænhældnings-analysen er der anvendt en metode til opdeling af det topografiske korts højdekurvebilleder i delområder. Analysemetoden kaldes Raisz-Henry-metoden, og de valgte klasser er:
Klasse 1 0-6 grader
Klasse 2 6-12 grader
Klasse 3 over 12 grader
Fastsættelse af de tre intervaller er sket i samarbejde med Landsudvalget for Bygning og Maskiner. Forsøg med kørsel med landbrugsmaskiner viste, at klasse 1 kan karakteriseres ved gode forhold til kørsel med maskiner, klasse 2 ved middelgode forhold og klasse 3 ved at være uanvendelig til kørsel med maskiner. Til kortlægningen af hældningsklasserne er GI's topografiske kort i 1:25.000 anvendt. For Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn gælder dog, at Atlasblade i 1:40.000 er anvendt. I 1988-89 er hældningsklasserne desuden fastlagt for skovarealer m.m.
