På Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) ved Aarhus Universitet arbejder forskere hver dag på at blive klogere på, hvad god dyrevelfærd er, og hvordan vi som samfund kan træffe beslutninger vel vidende, hvilke konsekvenser det har for dyrene i vores varetægt.  

Det er vigtigt af flere årsager, blandt andet for at vi kan overholde lovgivningen. Dyrevelfærdslovens allerførste paragraf siger nemlig, at loven ”har til formål at fremme god dyrevelfærd”.

Lene Juul Pedersen, professor og sektionsleder i forskergruppen ’Adfærd, Stress og Dyrevelfærd’ hos ANIVET, forklarer:

”For at vi kan give dyrene god dyrevelfærd, er det vigtigt, at vi forstår, hvordan dyrene faktisk har det, og ikke bare, hvordan vi mennesker tror, at de har det.

Dyrevelfærd er ikke altid intuitiv

Alle dyrehold i Danmark er reguleret af lovgivning, blandt andet Dyrevelfærdsloven. Her står, at dyr skal ”huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov”. Samtidig slår loven fast, at det skal ske i overensstemmelse med ”anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

Disse videnskabelige erfaringer kræver en videnskabelig tilgang og veltilrettelagte forskningsforløb, som ofte strækker sig over flere år.

”Dyrevelfærd er ikke bare noget, vi kan synes noget om. Det kræver forskningsbaseret viden og videnskabelig metode at forstå, hvordan dyr har det. Det er ikke noget, vi bare kan forstå intuitivt eller gætte os til”, siger Lene Juul Pedersen og giver et eksempel:

”Mange synes, at det er synd for heste, der går ude om vinteren. Men færre er opmærksomme på den belastning, som heste udsættes for om sommeren i perioder med mange insekter. Forskning fra ANIVET viser, at heste i sådanne perioder i høj grad søger indendørs, hvis de har muligheden for det”.

Summen af positive og negative oplevelser

En af flere modeller som avendes i ANIVET’s forskning idyrevelfærd tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte Five Domain Model, hvor man ser på fem forskellige aspekter af et dyrs liv for at vurdere dets velfærd. Her er det summen af positive og negative elementer i et dyreliv, der betyder noget for, hvordan dyret har det.

De fire første elementer er:

1. Ernæring: Tilgængelighed og kvalitet af føde og vand påvirker dyrets oplevelse af mæthed, sult og tørst
2. Miljø: Dyrets omgivelser har betydning for, om dyret oplever kulde, varmestress eller velbehag
3. Sundhed: Sygdom og skader har betydning for dyrets oplevelse af smerte eller utilpashed
4. Adfærd: Mulighed for eller begrænsninger i dyrets naturlige adfærd medfører enten tilfredshed og glæde, eller omvendt stress og frustration. Det kan fx være, om grise har materiale at rode i, eller om høns har mulighed for at støvbade.

Det femte element er dyrets mentale tilstande, som påvirkes af de fire første elementer. Positive mentale tilstande kan fx være, at dyret er mæt, rask, i sikkerhed, afslappet, stimuleret og socialt tilknyttet. Negative mentale tilstande kan være, at dyret oplever sult, overophedning, smerte, frustration, frygt eller kedsomhed.

Et dyrs velfærd udgøres af summen af positive og negative mentale tilstande. Det er ikke et spørgsmål om personlige holdninger, men kan måles ved forskellige videnskabelige metoder.

En af disse metoder er at se på adfærd og fysiologi som fx mængden af stresshormon i afføring, spyt mm. Adfærd og fysiologi hænger nemlig tæt sammen og vil ofte være en refleksion af dyrets mentale tilstand.

En anden metode er at træne dyrene, til at arbejde for at få adgang til en ressource. For eksempel kan grise trænes til med trynen at trykke på et panel, som udløser et rodemateriale, f.eks. en bunke spagnum eller halm. I indlæringsperioden udløses rodematerialet af et enkelt tryk på panelet, hvor efter kravene øges, så grisen med tiden skal trykke f.eks. 10, 20 eller 40 gange for at udløse en materialet. På den måde kan forskerne sammenligne værdien af forskellige materialer ud fra hvor meget arbejde grisene vil lægge i at få adgang til materialet. På ANIVET har man også brugt træningsmetode til at undersøge, hvor motiverede køer er for at få adgang til deres egen kalv i forhold til en fremme kalv. Her skulle koen skubbe en låge op for at komme ind til kalven. Lågen blev gradvist sværere at skubbe op og koen skulle derfor bruge flere og flere kræfter og gav på den måde et indblik i behovet for kontakt mellem ko og kalv.

Endelig bruger forskerne deres kendskab til dyrs naturlige levevis og adfærd som et grundlag for at forstå dyrets behov. At analysere dyrs adfærd kræver nemlig et meget stærkt fortolkningsapparat og en stor viden om de pågældende dyrs biologi.

”Dyrs velfærd er et meget komplekst område. For eksempel har nogle arter en tendens til at skjule tegn på smerte, når de er sammen med deres flok. Og derfor kombinerer vi ofte flere forskellige metoder for at blive så sikre på resultaterne som overhovedet muligt”, siger Lene Juul Pedersen.

Forskning i smerte og stress
Forskningen på ANIVET koncentrerer sig om produktionsdyr, altså dyr, som er holdt af mennesker med det formål at producere fødevarer som kød, æg, og mælk, men også andre dyr som heste eller familiedyr (hund og kat). Her er fokus at undersøge, hvordan dyrene reagerer på det miljø, som vi mennesker tilbyder dem, og det betyder, at forskningsprojekterne typisk drejer sig om en bestemt praksis eller steder, hvor man ved, at der er velfærdsmæssige udfordringer. Det kan være på stald eller fold, under transport, slagtning og under sygdom. For familiedyrenes vedkommende har fokus bl.a. været brug af besøgshunde hos bl.a. demente, men meget snart bliver der også fokus på adfærdsstudier, når hund og kat skal til dyrlægen. 

Hos ANIVET er der også forskningsprojekter, som har undersøgt grises velfærd under transport, spontant forekommende mavesår hos heste og grise som følge af stress eller fodersammensætning, samt brækkede brystben blandt æglæggende høner. Hændelser og tilstande, som forekommer blandt husdyr over alt i Danmark hver eneste dag, og som indebærer, at dyrenes velfærd ikke er så god, som den kunne være. Derfor er det væsentligt at vide hvad disse lidelser betyder for dyrene og at finde generelle løsninger på hvordan de kan undgås.

En af de forskere, der kender alt til arbejdet med de smerte- og stressfulde aspekter af produktionsdyrenes tilværelse, er adfærdsbiolog og postdoc ved ANIVET Mathilde Coutant. Som en del af sit PhD-projekt overværede hun flere hundrede kastrationer af smågrise.

For at undgå ornelugt i kødet og for at kunne eksportere det, kastrerer stort set alle griseproducenter deres hangrise inden for den første uge af grisenes liv. Mathilde Coutants projekt skulle undersøge effekten af lokalbedøvelse forud for indgrebet, og hun skulle blandt andet foretage undersøgelser af grisene i minutterne efter deres kastration, hvor de var udmattede og stadigvæk blødte.

”Det var en virkelig hård opgave. Da jeg stod midt i det, kunne jeg godt glemme det større formål, og komme i tvivl om, om jeg egentlig gjorde noget godt for dyrene. Men da de praktiske undersøgelser var overstået, kunne jeg godt se det højere formål, og jeg ved, at det er nødvendigt at lave de undersøgelser”, fortæller Mathilde Coutant.

På ANIVET holder man altid gruppen af dyr, der belastes, så lille som overhovedet muligt, men samtidig er disse dyr nødt til at være en del af forskningen for, at man kan drage konklusioner og bruge resultaterne i et større perspektiv. En af måderne, hvorpå man kan begrænse antallet af dyr, der skal unødigt belastes, er ved at foretage undersøgelser i samarbejde med private producenter, som i eksemplet ovenfor hvor producenten kastrerer grisene uanset, om forskerne gennemfører studier eller ej.

Brug for projekter om dyrevelfærd
I nogle projekter giver det mening at gennemføre undersøgelser på produktionsdyr i kommercielle stalde. I andre holder ANIVET dyr i en forsøgsstald ved AU Viborg under forhold, som ligner vilkårene for produktionsdyrene ude i virkeligheden. Det gælder for eksempel i et projekt, hvor ANIVET skal undersøge oplevelsen af smerte hos høner med brud på brystbenet. Rigtigt mange af de æglæggere, som året rundt forsyner danskerne med æg, brækker nemlig brystbenet, og hverken forskere eller producenter ved, hvorfor eller hvor ondt det gør på dyrene. Her kan de 50 høner i stalden hos ANIVET forhåbentligt bidrage med vigtig viden.  

Uanset om der er tale om dyr i en privat stald eller hos ANIVET, kræver forskningsforsøg med dyr udførlige ansøgninger til Dyreforsøgstilsynet, hvor det meget præcist beskrives, hvor mange dyr der er involveret, hvor meget ubehag eller smerte de forventes at opleve, og hvor grænsen går for, hvornår man eventuelt vil afbryde forsøget. Ansøgningen sendes til Dyreforsøgstilsynet, der på et månedligt møde i Rådet for Dyreforsøg tager stilling til, om der skal gives tilladelse til forsøget.

I ansøgningen skal det beskrives, hvorfor man ønsker at lave forsøg med dyr. Det er vigtigt for tilladelsen, men det er også vigtigt for forskerne, at deres arbejde tjener et højere formål og kan være med til at forbedre livet for millioner af dyr, forklarer Matilde Coutant:

”Det er virkelig vigtig forskning og jeg er meget stolt af mit arbejde. Der er brug for de her projekter, for at vi kan dokumentere effekten af vores forskellige måder at holde dyr på og finde ud af, hvordan dyrene har det”.

”Dyrplageri” forbudt siden 1857
Forskning i dyrevelfærd er tæt forbundet med begrebet dyreetik, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvilke hensyn dyr har krav på. Hvor grænsen præcist går, er konstant til debat, men de fleste danskere er enige om, at mennesker har en vis etisk forpligtelse over for dyr. Det afspejles blandt andet i dansk lovgivning, hvor ”dyrplageri” har været strafbart siden 1857. Siden da er lovgivningen løbende blevet opdateret og tilpasset tidens syn på dyr. Vores nuværende Dyrevelfærdslov trådte i kraft i 1991, hvor man også oprettede Det Dyreetiske Råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive i forbindelse med regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Videnskaben udgør ifølge Det Dyreetiske Råd et vigtigt grundlag for de dyreetiske overvejelser. Den videnskabelige forskning i dyrevelfærd kan nemlig fortælle, hvad dyrenes behov er, og hvornår dyr føler fx stress eller sult eller oplever glæde og tilfredshed. Dyreetik handler derimod om, hvilken hensyn man som individer eller samfund mener, man skal tage til dyrs velfærd og hvorfor. Derfor trækker man på ANIVET en klar grænse mellem forskningen i dyrevelfærd og de dyreetiske debatter, hvor der for eksempel sker afvejninger mellem hensyn til klima, miljø, økonomi og arbejdspladser.

”Vi har altid det formål at kunne foreslå nogle forbedringer for dyrene. Formålet er ikke nødvendigvis at forbedre dyrevelfærden i sidste ende, men at identificere problemer og foreslå løsninger, som politikere og samfund kan indføre, hvis der er opbakning til det”, siger Lene Juul Pedersen.

Dyrevelfærd kan påvirke forbrug og politik
Etik og lovgivning er ikke de eneste grunde til at forske i dyrevelfærd. I et marked som det europæiske vælger forbrugerne hver især hver eneste dag, hvor de lægger deres penge. Og her skeler mange til dyrevelfærden. I juni 2023 svarede 7 ud af 10 danskere i en undersøgelse, som YouGov lavede for Fødevarestyrelsen, at de bekymrer sig om dyrevelfærd, når de skal vælge, hvad der skal i indkøbskurven.

”Hvis forbrugerne skal være oplyst om, hvad deres valg i supermarkedet betyder for produktion og dyrevelfærd, så er det vigtigt, at vi forsker i og synliggør de reelle forskelle for dyrene for eksempel mellem konventionel og økologisk produktion”, siger Lene Juul Pedersen.

Også her har AU’s forskere spillet en rolle ved for eksempel at lægge det videnskabelige grundlag, da COOP i 2016 lavede et dyrevelfærdsmærke. Endelig kan dyrevelfærd spille en rolle i dansk politik. I 2010 trådte Christian H. Hansen ud af Dansk Folkeparti for at stifte sit eget parti, Fokus, hvor dyrevelfærd skulle være i højsædet. I mange partier er dyrevelfærd en del af det politiske program, og i februar 2024 vedtog et bredt flertal i Folketinget en dyrevelfærdsaftale med 31 initiativer, som berører både landbrugs- og kæledyr.

Rådgivning til myndigheder om dyrevelfærd
Samspillet mellem forskere og myndigheder er formaliseret i ’Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsrådgivning’, der er indgået mellem Aarhus Universitet, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ifølge aftalen kan ministeriet og dets styrelser stille konkrete spørgsmål, som forskere på blandt andet ANIVET i samarbejde med DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvarer. Rådgivningen består alene i forskernes faglige bidrag, mens de politiske og administrative vurderinger efterfølgende foretages af myndigheder og politikere.

I ydelsesaftalen inden for husdyrproduktion er det beskrevet, hvilke fagområder og emner, AU forpligter sig til at forske i og til at levere forskningsbaseret rådgivning indenfor. Ud fra dette bruger AU aftalens midler samt midler, forskerne søger i danske og internationale fonde, til at forske i blandt andet dyrevelfærd. I det omfang der ikke måtte være dansk forskning til at belyse myndighedernes specifikke rådgivningsbehov, kan det aftales, at nye forsøg igangsættes som en del af rådgivningen. Det betyder, at det ikke altid er forskere eller ledelse på ANIVET, der alene bestemmer, hvad de skal forske i.

Politiske aftaler herunder nye EU direktiver kan fx give behov for at igangsætte forskning til at understøtte evt. nye regler.

Men det er altid en forskningsfaglig vurdering, hvordan et vidensspørgsmål belyses med forsøg, observationer og data fra vores egne stalde eller private bedrifter og det er altid forskerne alene, som vurderer resultaterne og drager de faglige konklusioner.

I marts 2023 ønskede Fødevarestyrelsen eksempelvis svar på, ”om der ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er behov for omfattende halekupering af lam under danske forhold”. Sandsynligvis halekuperes størstedelen af lam i Danmark. Det sker for at undgå, at dyrene inficeres af larver og maddiker, der blandt andet kan medføre benproblemer, sår og diarré. Eftersom halekupering også medfører smerte hos lammene, ønsker Fødevarestyrelsen svar på, om indgrebet samlet set øger lammenes velfærd.

Eftersom man ikke på dette tidspunkt kendte til forskningsresultater, som kunne bruges til at besvare dette spørgsmål, og for at give et videnskabeligt svar, der kan generaliseres bredt, undersøgte forskerne 1000 lam, hvoraf nogle blev halekuperet og andre ikke blev det. Lammenes kliniske tilstand blev vurderet ud fra en anerkendt, videnskabelig velfærdsmodel for får, hvor man blandt andet ser på graden af tilsmudsning, benproblemer, diarre, sår og skader. Efterfølgende vurderede forskerne, om de lam, der ikke blev halekuperest, havde en anden klinisk tilstand end de lam, der blev halekuperet. Resultaterne blev samlet i en rapport og afleveret til styrelsen i april 2024.

Se mere og find rapporten her!

Forskningen udfordres fra mange sider
Forskere fra ANIVET bliver fra tid til anden bedt om at forklare og forsvare deres forskningsresultater, når dyrevelfærdsdebatten tager fart i medierne. Når der er mange økonomiske, politiske og følelsesmæssige interesser på spil, kan debatten hurtigt blive hård, og her oplever nogle forskere at blive hængt ud med navn. Prodekan for myndighedsbetjening Ole Hertel tog i marts 2023 afstand fra dette i universitetsavisen Omnibus, hvor han skrev.

”Vi [har] på det seneste set eksempler på, at fokus flyttes fra bolden til manden. Man kritiserer forskeren, alene fordi man ikke bryder sig om forskningsresultaterne”.

Samtidig beskrev Ole Hertel interessen for forskningen på ANIVET som et udtryk for, at forskningen er ”samfundsrelevant og skaber impact”.

Det synspunkt er Lene Juul Pedersen enig i. Som forsker er hun vant til at blive kritiseret, fordi hendes videnskabelige artikler vurderes af kollegaer – den såkaldte fagfællebedømmelse. Denne faglige kritik er dog helt anderledes end den oplevelse det er, at bliver fanget i krydsfeltet mellem erhverv og dyrerettighedsforkæmpere.

”Jeg har både fået meget unuanceret kritik fra dyrerettighedsaktivister og fra landbruget, fordi resultaterne ikke falder ud til det, man håber på fra forskellige sider. Her er det vigtigt som forsker at holde fast i at den viden, vi frembringer, ikke gradbøjes. Hvordan forskellige interessenter efterfølgende vælger at vægte hensyn til den viden, vi frembringer, er en anden sag” siger Lene Juul Pedersen.

I april 2024 blev en flok heste, der var en del af et forskningsprojekt på ANIVET, flyttet, fordi både Vejle Kommune, dyreholder Erik Johansen og biolog i Vejle Kommune Bo Levesen er blevet udsat for chikane. Det fik Janne Winther Christensen, der er lektor ved ANIVET og en af forskerne bag projektet, til at erklære, at aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd.

Læs hele artiklen her!

Paradokser i dyrevelfærden
Traditionelt har holdningen i dele af landbrugserhvervet været, at dyr ikke producerer det, de skal, hvis de ikke har det godt. Men det er ikke, hvad forskningen på ANIVET viser.

”Det er rigtigt, at et dyr, der er sygt, ikke producerer på samme niveau som raske dyr. Men et dyr, der mangler at få tilgodeset sine behov, kan stadigvæk godt producere, fordi de er fremavlet til at bruge deres ressourcer på at lave fleste muligt unger eller effektivt producere kød eller mælk”, siger Lene Juul Pedersen.

Et eksempel på dette er slagtekyllinger, som vokser så hurtigt, at de får problemer med at gå og bevæge sig i det hele taget, får hjerte-, kar- og muskelsygdomme og har en højere dødelighed end kyllinger, der ikke vokser helt så hurtigt. Når de alligevel vokser med den hastighed, skyldes det, at de er avlet til det.

”Når vi som samfund vælger at have produktionsdyr, fordi vi gerne vil spise kød, så er vi også nødt til at forholde os til de udfordringer, det indebærer”, siger Lene Juul Pedersen.

Ikke mindst fordi Dyrevelfærdsloven i §2 slår fast, at dyr "skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe". Det gælder også de insekter, vi i stigende grad holder som hus- og produktionsdyr. Og så gælder det også de dyr, som har kurs direkte mod slagteriet.

Derfor har forskere fra ANIVET som en del af et projekt under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) undersøgt dyrevelfærden hos søer under transport til slagterier. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med DMRI - en del af teknologisk institut, som beskæftiger sig med animalske fødevarer. Selvom det for nogle kan virke paradoksalt at bekymre sig om velfærden hos dyr, som alligevel er slagtet inden for få timer, er der med ca. 500.000 slagtninger per år og flere tusinde  grisetransporter, mange dyrs velfærd på spil.

Lene Juul Pedersen forklarer:

”Så længe vi mennesker har dyr i vores varetægt, er samfundet forpligtet af både etik og af lovgivning, til at sikre så god dyrevelfærd som muligt. Og det skaber vores forskning grundlaget for”.

Ved spørgsmål konktakt:

Kommunikationschef
Jesper Emborg
+45 61220291