I tidligere interviews med landmænd og dyrlæger har lektor Hanne Kongsted oplevet, at snakken om antibiotikaresistens handlede om noget, der var lidt hypotetisk eller lå langt ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere.

I 2022 trådte et EU-forbud mod medicinsk zink til grise nemlig i kraft. Det har betydet et stigende antibiotikaforbrug, men også en oplevelse af stigende problemer med resistens.

”Der er i dag en konkret udfordring med antibiotikaresistens i besætningerne. Man oplever simpelthen, at medicinen holder op med at virke”, fortæller Hanne Kongsted, forsker i grises sundhed og velfærd på Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun har netop afsluttet et interviewstudie blandt otte dyrlæger og 10 landmænd og har sammenfattet resultaterne i en rapport til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rapporten er en opfølgning på et lignende studie, som blev gennemført før forbuddet mod medicinsk zink. Og forskellen er udtalt.

”Det ser ud til at være blevet betydeligt mere alvorligt, end det tidligere har været. I Danmark har vi et ansvarligt antibiotikaforbrug sammenlignet med mange andre lande. Danske landmænd og dyrlæger har længe været klar over, at antibiotikaresistens er en risiko, og at man derfor skal bruge antibiotika med forsigtighed. I dagligdagen har de færreste følt resistensudvikling som en udfordring”, siger Hanne Kongsted.

”I forbindelse med det her studie, tænker jeg: hold da op, vores situation er en helt anden nu” siger hun.

Zink skaber resistens og skader miljøet

Siden 1980’erne har undersøgelser vist, at en høj dosering af zink i de første to uger af smågrisenes fravænningsperiode har en positiv effekt på foderoptagelse, tilvækst og på tilfælde af diarré, der ellers er et hyppigt problem under fravænning.

Men som tungmetal udgjorde de store mængder zink, der via gylle havnede på markerne, et stigende miljøproblem, og trods intentioner om det modsatte steg zinkforbruget i de danske svinestalde gennem årene. Samtidig blev brugen af medicinsk zink forbundet med antibiotikaresistens.

Det fik i 2017 EU Kommissionen til at vedtage et forbud mod overhovedet at tilsætte zink til grises foder. Udfasningsperioden lød på fem år, og forbuddet trådte i kraft i juni 2022.

Siden da er brugen af antibiotika til smågrise, der fravænnes fra soen, steget. Det viste DANMAPP-rapporter fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut for både 2022 og 2023.

”I Danmark har vi haft et relativt lavt forbrug af antibiotika også til fravænningsgrise. Men det ser ud til, at det dels har kunnet lade sig gøre, fordi vi har brugt zink”, siger Hanne Kongsted.

Dyrlæger i hendes undersøgelse fortæller, hvordan mange besætninger tidligere kunne bruge den samme slags antibiotika til fravænnede grise i årevis. Nu er de ofte nødt til at skifte til en ny type med nogle måneders mellemrum for at opnå en effekt. Og nogle steder har man simpelthen opgivet at behandle smågrisenes maveproblemer med antibiotika.

Stor forskel på problemernes størrelse

Et af de resultater fra interviewundersøgelsen, som Hanne Kongsted lægger vægt på, er, at zinkforbuddet ser ud til at ramme svineproducenterne forskelligt.

”Der er overraskende stor forskel på, hvordan besætningerne klarer sig. Hos nogle går det helt fint efter få foderjusteringer. Andre har virkelig store problemer og er meget påvirkede af, at deres dyr har det dårligt”.

Hanne Kongsted fortæller om en svineproducent, som har måttet opgive at bruge antibiotika på grund af resistens.

”I den besætning er de nødt til at fodre smågrisene restriktivt og give dem meget lidt protein for, at de kan klare sig. Alligevel trives de dårligt i den første tid efter fravænning. Det er meget frustrerende for både landmanden og dyrlægen i besætningen. Især fordi grisene var rigtig gode og trivelige, da de fik zink”.

Lavt antibiotika-forbrug koster penge og arbejdsindsats

De nye udfordringer i forbindelse med fravænningen stiller store krav til medarbejderne i staldene, til foderet og til den måde, man vænner grisene til at optage fast føde i farestalden.

Der er forskellige holdninger til, hvorvidt mere gennemgribende ændringer som brug af søer, der føder færre men større grise, senere fravænning end de nuværende 3-4 uger eller at give grisene mere plads vil være effektive løsninger på problemerne. Både i denne og en tidligere interviewundersøgelse blandt danske landmænd og dyrlæger, peger flere dog på disse tiltag.

”Det er nogle ting, som, mange er enige om har en gavnlig effekt. Men samtidigt er det nogle ting, der umiddelbart vil nedsætte produktiviteten”, siger hun.

”Grunden til, at disse metoder ikke bliver anvendt, er, at det for mange virker urealistisk økonomisk set. Som systemet og markedet fungerer, så er landmændene nødt til at producere så meget som muligt, så billigt som muligt. De får ikke nogen belønning for bedre dyrevelfærd og heller ikke for at bruge mindre antibiotika”, siger Hanne Kongsted.

”Tværtimod. Forhold, der giver bedre dyrevelfærd og mindsker behovet for antibiotika, koster typisk penge,” siger hun.

Rapporten ’Landmænds og dyrlægers erfaringer med udfasning af medicinsk zink til grise’ er udarbejdet som led i den ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsrådgivning”, der er indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aarhus Universitet.