Mælkeafgiftsfonden har bevilliget 12,7 millioner kroner til et nyt forskningsprojekt, hvor forskere fra blandt andet Aarhus Universitet skal undersøge kilderne til smitsom yverbetændelse og udvikle nye tiltag til effektiv kontrol.

Den årlige temadag om aktuel minkforskning tiltrak mange deltagere fra erhvervet. Temadagen kom vidt omkring og omhandlede blandt andet minkens reproduktion, velfærd og sundhed. Materiale fra mødet er udkommet i en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Fra 2015 investerer Arla 62,5 mio. kr. i et nyt forskningscenter med Aarhus Universitet og Københavns Universitet som samarbejdspartnere. Midlerne vil finansiere 40 ph.d.- og postdoc-stillinger målrettet forskning i mejeriprodukters ernærings- og sundhedseffekter.

Agro Business Park har skudt Innovationskonkurrencen 2014 i gang. Målet er at styrke udviklingen af nye produkter og virksomheder inden for jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljø. De tre bedste forslag præmieres med 50.000 kr.

Aarhus Universitet har udnævnt den førende ekspert inden for havebrugsplanters sygdomme, Dr. Roland Weber fra Tyskland, som adjungeret professor i Institut for Fødevarer.

For fjerde år i træk afholdes det internationale event European Food Venture Forum. For tredje gang løb det af stablen i Aarhus, og omkring 100 deltagere var samlet. Blandt dem var der repræsentanter fra blandt andet Finland, Ungarn, Østrig, Belgien og Danmark.

Professor Charles Spence fra Oxford University tiltræder som adjungeret professor i ”Experimental Food Sensory Psychology”på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsplanternes rodzone kan i de kommende år frem mod 2021 blive reduceret mellem knap 14.000 og 18.000 ton.

Forskere fra flere kontinenter kom til Danmark for at dele viden og erfaringer om stress og læring hos heste. De mange guldkorn er samlet i en rapport udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Aktiv vandforvaltning som et element i lokal klimatilpasning til skybrudsoversvømmelser kan blive et nyt forretningsområde for landmænd.

"Perspective" er navnet på den nye årsberetning på engelsk fra DCA.

Genomisk selektion har revolutioneret dansk husdyravl. Nu står forskerne fra AU på tærsklen til også at udnytte detaljerede analyser af genomet i planteavlen. Det er et vigtigt skridt, når det drejer sig om at sikre en bæredygtig forsyning af fødevarer til fremtidens ni milliarder mennesker.

Virksomheder og web-iværksættere kan søge om tilskud til udvikling af ny teknologi til gavn for jordbrug og det øvrige fødevareerhverv.

Drivhusgassen metan kan blive til svinekød i stedet for at bidrage til den globale opvarmning. Forskere og erhverv arbejder sammen om at fremstille et banebrydende og klimavenligt proteinfoder til grise.

Simherd begyndte som en regulær forskningsmodel blandt kvægforskerne på Aarhus Universitet. Men i 2010 blev aktieselskabet Simherd A/S stiftet – og efter fire år er modellen så succesfuld, at en ny aktionær netop har købt hovedparten af aktierne.

Landbruget skal væk fra ideen om, at maskiner skal være store for at være effektive. Projektet Grassbots har udviklet teknologier og lette maskiner, der kan høste græs på våde områder. Onsdag 24. september kan du se maskiner og systemer i aktion på Aarhus Universitet, Foulum.

Ved et seminar på Aarhus Universitet, Foulum kan du torsdag 2. oktober høre mere mulighederne ved dyrkning af energipil og deltage i diskussionen om de væsentligste udfordringer for den videre danske produktion.

Torsdag 18. september kan du høre mere om agroforestry i økologisk svine – og fjerkræproduktion, når Aarhus Universitet inviterer til workshop om emnet. Kig forbi, del dine erfaringer og få inspiration til, hvordan du selv kommer i gang med produktionsformen.

Tirsdag 16. september er der temadag om pelsdyr på AU Foulum. Her præsenteres forskning, som har betydning både for dyrenes sundhed og velfærd - og for produktiviteten.

Økologisk drift i vandindvindingsområder vil give ekstra beskyttelse mod pesticidforurenet drikkevand. Men det kræver, at hele vandindvindingsområdet omlægges.

Forskning i teknologi og biologi giver nye muligheder for udvikling af den europæiske husdyrproduktion.

Ny forskning i regi af forsknings- og innovationsplatformen Bio-Value dokumenterer, at der er enorme perspektiver i øget dyrkning af grønne biomasser. Men mulighederne kan kun udnyttes, hvis der udvikles mere effektive metoder til bioraffinering.

Omkring en fjerdedel af alle de potteplanter, der produceres i Danmark, når aldrig frem til forbrugerne på grund af spild fra producent til forbruger. Aarhus Universitet og gartnerierhvervet går sammen om at reducere det omfattende problem.

Forskere vil udvikle strategier til tildeling af kraftfoder, der er skræddersyet til den enkelte ko. Den individuelle tildeling af kraftfoder kan øge koens mælkeydelse og forbedre hendes fodereffektivitet markant og betyde bedre sundhed, velfærd, økonomi og miljø.

Hvordan står det til med dyrevelfærden i Danmark? En rapport fra Fødevarestyrelsen, som forskere fra Aarhus Universitet har bidraget til, giver et overblik.

Der er store potentialer for jordbrugserhvervet i mere intelligent regulering af kvælstof, men der er behov for en betydelig forskningsindsats de kommende år. Det fastslår forskere fra Aarhus Universitet, der skitserer en plan med inddragelse af nye teknologier.

I årevis har forskere påpeget problemer med jordpakning, men alligevel bliver markmaskinerne større og større. Et forskningsbaseret værktøj udviklet på Aarhus Universitet kan - populært sagt - aflaste trykket på marken.

I kampen mod ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugets afgrøder kan der tages en lang række midler i brug. Danmark er med i front, når det gælder forskning i integreret plantebeskyttelse.

Metoderne til at måle mulige effekter af pesticider på mænds sædkvalitet trænger til en opstrammer. Nu sætter forskere fra Aarhus Universitet metoderne under lup med henblik på en mere sikker vurdering af pesticidernes effekt.

Med en ny laserteknologi vil forskere undersøge humusjorder med høj udledning af lattergas for at forstå hvor, hvornår og hvorfor risikoen er særligt stor.

Brunstige søer elsker det – men vi mennesker afskyr det: lugten af stoffet androstenon. Stoffet giver afsmag i kød fra hangrise, der ikke er kastrerede. Forskere undersøger, om ornerne kan fordres med et stof, der kan binde den grimme lugt.

Klimaændringerne er ved at være en hæmsko for produktionen af solbær i Danmark. De nuværende kommercielle sorter af solbærplanter er ikke alle tilpasset tørke og hede.

Forskning viser, at syre, fiber og tilsætning af de rigtige bakterier kan påvirke sundheden i grisens tarmsystem.

Kvælstofforbindelser spiller en vigtig rolle i plantens kamp mod svampesygdomme. Forskere sætter nu fokus på at forstå mekanismerne bedre. Det kan give planteforædlingen nye genetiske værktøjer at arbejde med.

Integrerede og gennemtænkte økologiske husdyrbrug kan bidrage til at styrke velfærden og robustheden hos både husdyr og de mennesker, der passer dyrene.

Detaljeret viden om jordens egenskaber vil gøre det muligt at målrette miljøreguleringer. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle en omkostningseffektiv målemetode.

Forskere fra Aarhus Universitet udvikler et nyt kosttilskud, der springer fiber over og går direkte til sagen: smørsyre. Formålet er at fremme sundheden i tyktarmen.

Et nyt EU-samarbejde vil bidrage til at koordinere den europæiske forskningsindsats vedrørende integreret plantebeskyttelse. Ministerier og forskningsinstitutioner fra 21 lande er repræsenteret i samarbejdet. Fra Danmark repræsenteres NaturErhvervstyrelsen af Aarhus Universitet.

Det strømmer til Danmark med hesteforskere fra flere kontinenter, når dørene åbnes til den 10. internationale hesteforskningskonference. Forskere fra Aarhus Universitet organiserer konferencen i Danmark, der foregår i nærheden af Vejle.

Forskere fra flere end 40 lande kommer til den internationale kongres om husdyrforskning, EAAP 2014, i København sidst i august. Aarhus Universitet er arrangør af den store kongres i samarbejde med Københavns Universitet og Videncentret for Landbrug.

Soens ernæring sidst i drægtigheden påvirker produktionen af råmælk og til en vis grad råmælkens sammensætning. Derimod synes mælkeydelsen og tidspunktet for, hvornår mælkeproduktionen begynder, ikke at være påvirket af soens ernæring i denne periode.

Honningbier med rødder i det lokale miljø klarer sig markant bedre i kampen for at overleve end importerede honningbier fra fremmede miljøer.

Variationen i kvægets genom er nu kortlagt i en hidtil uhørt detaljeringsgrad. Det er et kvantespring inden for forskning i kvægets genetik og kvægets historie.

Det nyetablerede Nationalt IngrediensCenter, NIC, som er et nationalt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og brancheorganisationer, indvies til september i København. Institut for Fødevarer koordinerer de faglige bidrag fra Aarhus Universitet.

Forskere ved Aarhus Universitet er ved at opskalere et HTL-anlæg, der er i stand til at omdanne biomasse til råolie. Anlægget, der forventes at stå klar med udgangen af 2014 på forskningscentret AU Foulum, bygger på banebrydende forskning fra universitetet.

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet vil udvikle produktion, høst og udnyttelse af biomasse fra ekstensive landbrugs- og naturarealer.

Naturvidenskab kan være sjovt uden at være til grin, hvis forskeren forstår at præsentere sit arbejde på en underholdende og informativ måde. Spørg bare ph.d.-studerende Michele De Rosa, som for nylig har vundet en pris for sin populærvidenskabelige kommunikation.

Forbedrede resultater med bekæmpelse af ukrudt på landbrugsmarkerne er målsætningen for et nyt forskningsprojekt med deltagelse af Aarhus Universitet og Kongskilde Industries. Projektet satser på nyudvikling af skærløsninger til forbedring af ukrudtseffekten ved radrensning på små rækkeafstande. Desuden skal projektet udvikle et nyt redskabsprincip til en effektiv bekæmpelse af alm. kvik og andre rodukrudtsarter med øverligt placerede rødder og udløbere.

I 120 år har gødningsforsøgene eksisteret på Askov Forsøgsstation – det gør dem til nogle af de ældste i verden. En ny DCA rapport beskriver forsøgene og fortæller lidt om historien bag de unikke forsøg.

Tre forskere inden for jordbrugs- og fødevareområdet er blandt modtagerne af midler fra Det Frie Forskningsråd, som har uddelt 600 mio. kr. til 181 lovende forskningsprojekter.

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet vil afdække potentialet med udnyttelse af grønne biomasser til fremstilling af protein, der skal anvendes som højkvalitetsfoder og fødevarer.

Michelle H. Williams, som siden 2011 har stået i spidsen for Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, er nu ansat i stillingen for en femårig periode.

200 ældre over 65 år indgår i forsøg, der blandt andet skal undersøge effekten af indtag af flere proteiner i kosten på musklerne – fem køer fra AU Foulum er en vigtig brik i forsøget, som kan munde ud i nye kostanbefalinger for ældre.

Forskere ved Aarhus Universitet vil sammen med virksomheden Jyden Bur udvikle en selvbetjent kælvningsboks, der udnytter koens naturlige tendens til at søge isolation fra flokken før kælvning. Det giver en arbejdstidsbesparelse, færre omkostninger for landmanden og bedre dyrevelfærd, fordi koen kan kælve uforstyrret og risikoen for kælvningsbesvær og følgesygdomme mindskes.

En forskningsplatform er etableret på Aarhus Universitet for at finde det optimale dyrkningssystem, der kan øge mængden af biomasse markant og mindske Danmarks afhængighed af protein som soja fra Sydamerika.

Forskning i mekanisk ukrudtsbekæmpelse og udvikling af et koncept med selvbetjente kælvningsbokse var blandt de AU-projekter, som forleden modtog økonomisk støtte fra Fødevareministeriets program GUDP.

Forsøgsstationen AU Jyndevad fylder 75 år, og jubilæet markeres med en temadag om blandt andet vanding og energiafgrøder.

Forskere vil udvikle afgrøder, der ved hjælp af dybe rødder er bedre til at optage vand og næringsstoffer. Det vil gøre planterne mere robuste og i bedre stand til at klare klimaforandringernes forventede effekter på vejret samt sikre bedre vækst og større udbytte.

Nye genetiske teknologier har revolutioneret husdyravlen. Nu bruges de samme teknologier og modeller til at gøre dansk maltbyg endnu bedre.

Forskningsinitiativet BioBase, der belyser og udvikler teknologier, som kan fremme produktionen af biomasse, rummer en forskningsplatform, der skal se på konsekvenserne på samfundsøkonomien og miljøet ved at satse mere på biomasseproduktion.

Der er et stort erhvervs- og samfundsmæssigt potentiale i dyrkning og raffinering af biomasse – nu skal potentialet udnyttes via forretningsklyngen biocluster.dk. Klyngen lanceres 18. juni ved et stort anlagt åbningsarrangement i Agro Business Park.

Julian Rodriguez Algaba fra Institut for Agroøkologi har vundet en international forskningskonkurrence for ph.d.-studerende.

Konference på AU Foulum sætter fokus på løsninger, der kan dæmme op for oversvømmelser som følge af ekstremt vejr. Landmænd skal have åbnet øjnene for, at de kan stille marker til rådighed, der kan blive oversvømmet og derved undgå store oversvømmelser i byområder.

Fødevareministeriet indgik i marts 2014 en aftale med landbrugserhvervet og andre parter om forbedring af grisenes velfærd. DCA’s forskning understøtter på flere fronter den historiske, nye aftale.

Stigende forekomster af ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringer vil påvirke hvedeproduktionen i Europa negativt. Det er et alvorligt problem for fødevareforsyningen, da Europa er verdens største producent af hvede.

Perspektiv er navnet på en ny årsberetning fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Fire forskningsplatforme med et samlet budget på 45 mio. kr. skal over de næste fire år sikre forskere ny viden og give et løft til biobaserede økonomi.

Omkring 250 deltog i en stor temadag om gylle på forskningscentret AU Foulum. Bilag fra de mange indlægsholdere er gjort tilgængelige.

For første gang har forskere kortlagt udbredelsen og mangfoldigheden af kartoffelskimmel i Europa på basis af genetiske analyser. Resultaterne vises i en serie dynamiske kort på nettet og kan skabe grundlag for udvikling af nye bekæmpelsesstrategier.

Sommer og sol har hindbær godt af, når de skal sætte blomster og lækre bær. Men planterne kan også få det for varmt, hvilket kan påvirke en række af deres fysiologiske egenskaber.

En gris mere pr. kuld og grise, der vejer et kilo mere ved fravænning: Det er de mål, som forskerne går efter i et nyt projekt, der sigter på at nedsætte pattegrisedødeligheden i den økologiske svineproduktion fra 33 til 20 procent.

Fire alternativer til kirurgisk kastration af smågrise er blevet afdækket af forskere fra Aarhus Universitet i en omfattende rapport – konklusionen er, at ingen af de fire alternativer er nemme at implementere i den danske svinesektor nu og her.

En ny rapport fra DCA gennemgår resultater fra forsøg med pesticider i landbrugsafgrøder, forsøg med IPM-relaterede aktiviteter og skadegøreres udbredelse i afgrøder.

Den Danske Jordklassificering, der indeholder information om pløjelagets tekstur inddelt i otte jordtypeklasser, er gjort offentligt tilgængelige på DCA’s hjemmeside. Mere avancerede kort er siden blevet udarbejdet, og disse offentliggøres senere på året.

Et nyt innovationskonsortium vil reducere spildet af kartofler og grønsager med 30 procent. Det vil give en tiltrængt vitaminindsprøjtning til fødevarebranchens konkurrenceevne og indtjening samt gøre produktionen mere bæredygtig.

Den globale fødevareforsyning kan gøres mere sikker ved aktivt at animere små landbrug i lande, der ellers har en usikker fødevareforsyning, til at binde kulstof i jorden med ændrede dyrkningsstrategier. Dette kan desuden forbedre jordkvaliteten og reducere udledningen af drivhusgasser.

Væksthormonet abscisinsyre påvirker planternes evne til at kontrollere vandtab gennem bladenes spalteåbninger samt deres evne til at komme sig efter tørke. De tidlige vækstbetingelser er afgørende for plantens langvarige abscisinsyre niveau.

Økologiske slagtekyllinger skal gå ude i skoven, øge indtaget af planter og insekter fra attraktive udearealer og friskes op med nye racer, der udviser en mere naturlig fødesøgningsadfærd. Det er nogle af de tiltag, der skal bidrage til en mere diverse, troværdig og robust økologisk slagtekyllingeproduktion, og som forskere undersøger i et nyt projekt med henblik på at øge markedsandelen.

Malkekøer kan udnytte biprodukter fra den stigende produktion af bioenergi. Det viser en rapport fra DCA, der har indsamlet viden og erfaring om biprodukternes anvendelse i foderrationen til malkekøer.

Innovationsnetværket for Biomasse, Samson Agro og Aarhus Universitet står bag en temadag med fokus på teknologier og metoder til optimal udbringning og udnyttelse af gylle. Temadagen finder sted 7. maj på forskningscentret AU Foulum.

Trådløse sensorer er gode og pålidelige til at overvåge kornlagre, fremgår det af teknisk rapport fra Aarhus Universitet, som har testet sensorerne, der de seneste år er kommet på markedet.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte bliver protektor for den internationale hestekongres ISES 2014, som forskere fra Aarhus Universitet står i spidsen for at organisere i Danmark.

I forbindelse med en sparerunde er det besluttet at nedtrappe aktiviteterne på Jyndevad Forsøgsstation.

Den forholdsvis nye uddannelse EUR-Organic giver mulighed for at få en kandidatgrad fra to forskellige universiteter i Europa. Den første kandidat fra uddannelsen på Aarhus Universitet er netop udklækket.

Rådgivere, konsulenter og landmænd er målgruppen for temadagen om tidlig såning af vinterhvede, der afholdes 12. juni på Askov Forsøgsstation, hvor der også bliver lejlighed til at se de nu 120-årige gødningsforsøg.

Et nyt EU-projekt med deltagelse af Aarhus Universitet søger løsninger på udfordringer mod jordens kvalitet

Fødevareministeriets regler om beskyttelse mod vanderosion åbner for en tiltrængt diskussion i Danmark.

En hyppigt omtalt rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om soja- og palmeolieproduktion er nu udkommet på engelsk.

Professor Per Kudsk fra Aarhus Universitet er udnævnt som æresmedlem i den nordamerikanske forskerorganisation Weed Science Society of America.

Er smagen, næringsværdien eller opfattelsen af et produkts kvalitet anderledes, når man ved, at det kommer et bestemt sted fra? En ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug giver et overblik.

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har udarbejdet notater, hvori forskere udtaler sig om virkemidler, der kan nedbringe jorderosion.

Forskere peger på, at der er behov for at undersøge mulige effekter af glyphosat på sundheden hos husdyr, som er i særligt følsomme fysiologiske og produktionsmæssige faser.

Det midtjyske fødevareerhverv skal rustes til et globalt fødevaremarked, hvor der stilles stigende krav om kvalitet og fødevaresikkerhed. DCA er repræsenteret i Vækstforums fødevareråd, der er undervejs med at justere strategien for fødevaresatsningen i Region Midtjylland.

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger mulighederne for, at der findes nye og spændende sorter af broccoli og spidskål i genbanken hos AU Årslev.

En masteruddannelse på Aarhus Universitet, der har fokus på vurdering af husdyrvelfærd, er på banen igen og indleder med informationsmøde 1. april for potentielle studerende.

Regeringen ønsker at øge andelen af økologiske måltider i de offentlige køkkener. Men er danskerne med på den? Og hvor godt forstår forbrugerne de økologiske spisemærker?

Hvordan får man forbrugere til at træffe det sunde valg af fødevarer? ”Nudging” er en af metoderne. Forskere fra Aarhus Universitet har skabt et overblik over den nuværende viden på området.

Der er behov for bedre værktøjer til at udpege erosionstruede arealer, men også for en diskussion af hvor stor en nedslidning af dyrkningsjorden samfundet vil acceptere.

Merete Jensen, der kommer fra en stilling på Videncentret for Landbrug, er valgt til ny centerleder ved Danmarks Kvægforskningscenter (DKC).

En stor andel af danske grise har genvarianter, der påvirker deres overlevelse og sundhed. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har udviklet et genetisk værktøj, der gør det muligt at målrette avlsarbejdet væk fra problemet.