Hvert år ender tonsvis af madaffald i danskernes skraldespande. En af årsagerne til madspild er forvirring omkring datomærkningen på føde- og drikkevarer. Mange danskere har nemlig ikke nok fokus på forskellen mellem datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato", der hver især bærer forskellige budskaber, som forbrugerne forventes at fortolke og handle ud fra på forskellige måder.

Mens "bedst før" angiver, at produktet ofte stadig er spiseligt efter datoen, betyder "sidste anvendelsesdato", at produktet ikke længere er sikkert at indtage.

Tidligere studier har vist, at trods en relativt høj viden om betydningen af mærkningerne hos forbrugerne, så omsættes denne viden ikke altid til praksis.

Intervention med påmindelser

Forskere fra MAPP-centeret på Aarhus Universitet, der er specialiseret i forskning om forbrugeradfærd inden for fødevarer og drikkevarer, har derfor undersøgt, hvordan man kan hjælpe forbrugerne med at omsætte deres viden om datomærkninger til handling. Det sker som led i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som DCA og Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rapporten “Date Marks – Tools to Change Consumer Behaviour” er inddelt i to hoveddele. I den første del kortlægges den eksisterende forskning og de værktøjer, der er udviklet til at håndtere datomærkning. Her fandt forskerne, at der er begrænset forskning om forbrugeradfærd i relation til datomærker, og  at de værktøjer, som er identificeret i generelle madspildsstudier, vil ofte kræve tilpasning til datomærkningskonteksten. Uddannelseskurser, køleskabsdiagrammer og påmindelser blev derfor udpeget som potentielle tiltag.

Den anden del af rapporten består af en tre uger lang interventionsundersøgelse, hvor effekten af SMS-påmindelser blev testet. I undersøgelsen modtog deltagerne korte beskeder med information om, hvordan datomærkninger korrekt skal forstås og anvendes.

Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at påmindelserne kan styrke deltagernes evne til at vurdere madvarer korrekt, reducerede madspild og forbedrede deres forståelse af datomærkninger. Men kun hos de forbrugere, som i forvejen havde en lav grad af viden og tro på egne evner i forhold til at vurdere fødevarer korrekt.   

Begrænsede, men positive effekter

Selvom resultaterne var statistisk signifikante, var forbedringerne relativt små, hvilket antyder, at påmindelser alene ikke er nok til at skabe en markant adfærdsændring.

Forskerne bag rapporten anbefaler derfor, at hvis man bruger SMS-påmindelser som redskab til at mindske madspild, så bør det kombineres med andre tiltag som for eksempel informationskampagner og visuelle værktøjer i hjemmet for at få en stærkere effekt.

Læs hele rapporten her: Date marks – tools to change consumer behaviour - Aarhus Universitet