Målrettede grønne tiltag i landbruget er afhængige af muligheden af at opgøre klima- og miljøpåvirkningen fra den enkelte landbrugsbedrift. I seks ud af i alt ni forskningsprojekter bevilliget af Landbrugsstyrelsen skal Institut for Agroøkologi være med til at løfte vores viden om det enkelte bedrifts udledninger.

Tre forskere fra Tech har modtaget bevillinger på samlet set 9,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens program til forskning inden for plante-, landbrugs- og fødevarevidenskab.

Dyrlægeuddannelsen i AU Viborg er nu officielt en realitet. Det oplyser Uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse, hvor ministeriet sætter navne på 33 nye uddannelser, der nu officielt er blevet godkendt.

Ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at der kan være stor forskel på, hvor godt forskellige æglægger-linjer evner at tilpasse sig udfordringer i det omgivende miljø. Derfor er der mange parametre at tage hensyn til, når der vælges linje til ekstensive produktionssystemer med henblik på at sikre god velfærd.

Meget tyder på, at overvågning og test af tilstedeværelsen af Campylobacter og Salmonella i fjerkræbesætninger bliver lettere i fremtiden. En ny luftbaseret prøveudtagningsmetode gør det nemmere og hurtigere end nuværende praksis at teste for bakterier og virus i fjerkræstalde.

Ny forskning peger på at afgrøder har forskelligt potentiale for udvinding af protein ved bioraffinering.

Der er gjort fund af nedbrydningsprodukterne, DMS og DMSA, fra aktivstoffet cyazofamid, der overskrider kravværdien for grundvand. Fundene er gjort på en af forsøgsmarkerne i VAP, hvor cyazofamid er anvendt til bekæmpelse af skimmel i kartofler.

Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en rolle for klimaforandringer. Landbruget står for en stor del af udledningen af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan give en reduktion eller forøgelse af udledningen. Der er derfor et behov for præcise opgørelser af landbrugsjords kulstofmængde og ikke mindst ændringer i kulstofpuljen. En forbedret metode giver nu mulighed for at tage højde for jordens volumenvægt og stenindhold, så opgørelserne kan blive mere præcise end tidligere.

Hvordan kan vi producere havregryn til morgenbordet og rugbrød fra marken til madpakken helt uden at belaste klimaet? Det har SEGES Innovation og Aarhus Universitet nu designet en opskrift på sammen med en række stærke danske partnere inden for fødevarer, energi, landbrug og teknologi. Projektet ZERO med et samlet budget på 10,7 mio. kr. kombinerer kendte klimavirkemidler. Det bliver ført ud i livet de næste tre år med opbakning fra erhvervsstøtteordningen GUDP i Landbrugsstyrelsen.