Se eller gense teknisk gennemgang af det opdaterede retentionskort
Et opdateret og forbedret kort over kvælstofretention i Danmark er nu tilgængeligt for alle. Kortet er udviklet af forskere fra GEUS og Aarhus Universitet på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Onsdag den 27. august afholdt GEUS og Aarhus Universitet en teknisk gennemgang af kortet.
Onsdag den 27. august inviterede De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Universitet interesserede til en teknisk gennemgang af det nye opdaterede retentionskort.
Seniorforsker og projektleder Anker Lajer Højberg fra GEUS, seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og seniorrådgiver Hans Thodsen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet gennemgik forskningen, der ligger til grund for det opdaterede kort.
Efter forskernes oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.
Se eller gense webinaret her.
Markant forbedret kort
Det nye retentionskort udnytter den nyeste viden fra forskningsprojekter samt felt- og laboratoriestudier af omsætningen af nitrat i vandløb og kalkmagasiner.
Studierne er foretaget i forbindelse med udviklingen af det nye kort, og både nye og eksisterende data er anvendt i detaljerede analyser. Ved hjælp af nye teknikker såsom maskinlæring er viden fra lokale studier bredt ud til nationalt niveau. Dette har blandt andet resulteret i ny forståelse af retentionen i grundvand og overfladevand, herunder hvordan retentionen varierer geografisk.
Hvad er kvælstofretention?
Kvælstof, der udvaskes fra landbrugsjord, transporteres via dræn og grundvand til vandløb, søer og videre ud i havet. Undervejs sker en naturlig proces, hvor noget af kvælstoffet – særligt nitrat – omdannes til kvælstof på luftform og forsvinder fra vandmiljøet.
Denne proces kaldes kvælstofretention og varierer betydeligt fra sted til sted og afhænger af blandt andet jordtype, geologi, geokemi og vandets bevægelse.
Retentionen kan ikke måles direkte, derfor anvender forskerne i stedet en model, der kan vise, hvor i landet der forsvinder mest – og mindst – kvælstof, før det når ud i havmiljøet, hvor det kan føre til alvorlige problemer som iltsvind.
Ved at anvende en ny metode kaldet ’region growing’ har forskerne opnået en større detaljegrad i retentionskortet. Med metoden grupperes arealer med sammenlignelige retentionsværdier, hvilket resulterer i markant mindre variation i retentionsværdierne inden for de afgrænsede arealer. Det giver større sikkerhed ved den efterfølgende anvendelse af kortet.
Et beslutningsstøtteværktøj
Selvom retentionskortet er markant forbedret, er der fortsat usikkerheder forbundet med de anvendte inputdata og selve modelberegningerne. For at bestemme usikkerhederne har forskerne lavet omfattende usikkerhedsanalyser og udviklet særlige kort, der viser både usikkerhed og variation i retentionsværdier inden for hvert af de afgrænsede arealer, forklarer Anker Lajer Højbjerg, projektleder og seniorforsker ved GEUS:
”Retentionskortet er et beslutningsstøtteværktøj – ikke en facitliste. Der er stadig områder, hvor datagrundlaget og vidensniveauet er begrænset, og derfor skal anvendelsen af kortet altid vurderes i den konkrete kontekst.”
Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.
For mere information se deklarering i databladet i følgende:
”National kvælstofmodel - version 2025. Udvikling af nye kvælstofretentionskort. Metoderapport”