Aarhus Universitets segl

Rundvisning

Virksomheder, landboforeninger, erfagrupper og andre samarbejdspartnere har mulighed for at komme på fagligt besøg ved AU Viborg. Vi tilbyder også rundvisninger til gymnasieklasser, erhvervs- og landbrugsskoler.

Rundvisningen er målrettet individuelt efter jeres faglighed og niveau og foregår i en dialogisk kontekst. Den afføder typisk både faglige, etiske og følelsesrelaterede diskussioner om forskningen. Rundvisningen varer en-tre timer og foregår i grupper på max 30 deltagere. 

Der udbydes to former for rundvisning:

Generel rundvisning

  • På en generel rundvisning udvælger vi nogle af de mest spændende faciliteter og forskningsprojekter og præsenterer dem for jer. Rundvisningen tilrettelægges efter jeres ønsker, efter hvilke forskningsprojekter der aktuelt er i gang, samt en smule efter vind og vejr.

Temarundvisning

  • På en temarundvisning fokuserer vi på et enkelt emne. I vælger hvilket tema der interesserer jer mest, og så tilrettelægger vi en rundvisning, der fagligt matcher jeres valg.
  • For elever på erhvervs- og landbrugsskoler er det også muligt at tilvælge forskellige praktiske øvelser i kombination med rundvisningen. 

Praktisk information

  • Antal: Typisk 20-30 deltagere
  • Varighed: Et besøg varer typisk 2-3 timer.
  • Faglige besøg på AU Viborg - Forskningscenter Foulum er gratis
  • Frokost og kaffe mv. i kantinen på AU Viborg kan aftales med kantinelederen mellem kl. 8.00 og kl. 12.00 på telefon 8715 6094 eller kantinen.foulum.okoplan@au.dk, senest 1-3 dage før besøget (se evt. prisliste og find yderligere information på kantinens hjemmeside under "bestilling i kantinen for eksterne virksomheder", som du kan finde kantinens hjemmeside her).
  • Husk varmt og praktisk tøj til rundvisningen, som hovedsageligt foregår udendørs

Besøgsregler

  • Et besøg vil typisk indeholde en tur i staldafsnit, hvorfor alle gæster skal have opholdt sig i Danmark i mindst 48 timer inden besøget.  

Book et fagligt besøg på AU Foulum

Book en faglig rundvisning ved at kontakte: 

Oplys endvidere:

  • Navn på den ansvarlige arrangør samt telefonnummer og e-mailadresse
  • Evt. navn på forening/organisation
  • Ønsket tidspunkt og dato for arrangementet, gerne med alternative datoer
  • Antal personer, typisk 20-30
  • Angiv sprog for rundvisningen (dansk eller engelsk)
  • Evt. særlige ønsker