Aarhus University logo / Aarhus Universitets logo
English
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tildeler i disse dage 42 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til nogle af de allerdygtigste yngre forskere i Danmark med excellente, nybrudsskabende idéer. Fem af modtagerne, som nu får mulighed for at prøve kræfter med at lede en forskningsgruppe, hører hjemme på Faculty of Technical Sciences (Tech). De modtager tilsammen ca. 31 mio. kr.
Mario M. Martinez har modtaget det prestigefyldte Sapere Aude forskningslegat på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bevillingen vil blive brugt til at udforske interaktioner mellem plantecellevægge og flavonoider, som findes i de fleste frugter og grøntsager. Denne viden kan beskytte os mod skader forårsaget af sukkerarter.
Forskningstalentet Mario Martinez-Martinez fra Institut for Fødevarer er modtager af dette års Nils Foss Talent-pris, der uddeles af den globale virksomhed, Foss Analytics. Prisen blev overrakt på Food Analytics konferencen og er på 15.000 Euro.
Ved hjælp af præcisionsfermentering er det muligt at skabe protein, der er op til 10.000 gange sødere end sukker. Det betyder, at godt en halv milligram sødt protein kan erstatte en teskefuld sukker. Forskere forsøger at finde ud af, om forbrugerne vil acceptere fødevarer baseret på den nye teknologi, og hvordan dette kan påvirkes af markedskommunikation.
Interessen var stor, da Videncenter for Dyrevelfærd forleden holdt konference i Aarhus. Fokus var på velfærden hos dyr, der holdes i naturen, som det sker i de danske naturnationalparker. Et emne, der de seneste måneder har været genstand for stor debat både i medier og blandt fagfolk.
Professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi har modtaget den prestigefyldte SSSA-pris ”Don and Betty Kirkham Soil Physics Award” for sit store arbejde indenfor forskning i jordfysik. Prisen uddeles af The Soil Science Society of America.
Professor og institutleder Jørgen E. Olesen er igen i år blandt verdens 6.000 mest citerede forskere.
Landets største faglige begivenhed om planter, miljø og natur er tilbage i Herning. Her kan du høre nogle af Aarhus Universitets seneste forskningsresultater inden for planteavl. Kongressen afholdes d. 12-13. januar 2022 i MCH Herning Kongrescenter.
Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) skal udvikle et system, der kan hjælpe landmænd med at kortlægge den mest optimale rute på marken, så jorden bliver mindre komprimeret og udledningen af både næringsstoffer og klimagasser reduceres, mens markens udbytte stiger.
Aarhus Universitet skal gennemføre et projekt med det formål at udvide det nuværende Normtalssystem for husdyrgødning, så det også inkluderer kulstof. Hidtil har systemet kun omfattet N, P og K, men ved at inddrage kulstof giver det mulighed for systematisk beregning af udledningen af drivhusgasser fra husdyrene, staldene og gødningslagrene.
Side 12 af 151
Vil du vide mere om jordbrug og fødevarer? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra DCA her.