En alsidig karriere har ført Haja Kadarmideen verden rundt og dybt ind i et væld af forskningsemner, heriblandt genetik, husdyravl, systembiologi og bioinformatik.

I dag som nyudnævnt professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU Viborg, trækker han på årtiers ekspertise for at løse komplekse udfordringer inden for dyresundhed, bæredygtighed, klimatilpasning og fødevaresikkerhed – og anvender samtidig disse indsigter på bredere sundhedsspørgsmål for både dyr og mennesker.

Hans interesse for dyr og deres sundhed blev udviklet allerede tidligt i livet.

Landbrugsbaggrund

I Indien voksede den unge Haja Kadarmideen op midt i en landbrugsverden omgivet af marker og husdyr, før han senere flyttede til større byer i Indien.

Selvom hans familie hovedsageligt dyrkede grøntsager og krydderier og kun havde få dyr, oplevede han på tæt hold de udfordringer, som lokale landmænd stod overfor, når de var afhængige af deres husdyr for at kunne overleve.

"Jeg husker tydeligt, hvordan det påvirkede familier, når de var afhængige af to eller tre køer – hvis én blev syg eller døde, var det en katastrofe," fortæller han.

Denne tidlige forbindelse drev ham til at tage en uddannelse som dyrlæge, drevet af et ønske om at forbedre landmænds liv og deres husdyrs sundhed.

Fra dyrlæge til forsker

Efter nogle år som praktiserende dyrlæge førte hans undren over, hvorfor nogle dyr er mere modtagelige for sygdomme end andre, ham fra klinisk praksis til forskningens verden.

Denne nysgerrighed førte til en kandidatgrad i veterinærgenetik, og i 1994 begyndte han på sin ph.d. i kvantitativ genetik ved University of Guelph i Canada, hvor han også tilbragte tid ved Wageningen Universitet i Holland.

Professor Kadarmideens forskningsinteresser har udviklet sig gennem årene og omfatter nu komplekse emner som multiomics, phenomics, bioinformatik og systembiologi ud over traditionel genetik.

"Min forskning er grundlæggende drevet af ønsket om at forstå variationen mellem individer på et meget dybt niveau – fra deres gensammensætning til hvordan de udtrykker gener under forskellige forhold, gennem tid og rum" forklarer han.

"Den forståelse er afgørende, fordi den afslører, hvorfor nogle dyr er mere raske, robuste, effektive eller tilpasningsdygtige – egenskaber, der er essentielle i lyset af de miljømæssige udfordringer, klimaændringer bringer med sig."

Hans tværfaglige tilgang harmonerer med "One Health" og "Planetary Health," koncepterne, der omfatter menneskers, dyrs og miljøets sundhed.

Vejen til Danmark

Efter en lang og international karriere, flyttede han i 2010 til Danmark for at arbejde på Københavns Universitet. Med sig bragte han sin kone og tre døtre.

Her blev han professor i kvantitativ genetik og systembiologi og etablerede sig hurtigt som en central figur inden for genetisk og systembiologisk forskning hos dyr.

I løbet af sin tid her ledte han projekter, der sikrede millioner i forskningsmidler, herunder højt profilerede samarbejder mellem Danmark, Indien og Brasilien.

Han indtog også ledende stillinger på både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, som leder af forskningsgrupper og senere instituttet.

Hans arbejde har haft betydelig indflydelse inden for områder som reproduktiv biologi, dyrevelfærd, dyresundhed, fodereffektivitet og endda forskning i overvægt hos mennesker ved hjælp af grise som model.

Stærk tilknytning

I dag er Haja Kadarmideen tæt på at blive dansk statsborger og ser frem til at styrke sin tilknytning til Danmark – et land, der har understøttet hans ambitioner og innovationer.

"Efter godt og vel 14 år i landet føler jeg mig som en del af det danske videnskabelige fællesskab og samfund," siger han.

Dette skridt markerer det seneste kapitel i en imponerende karriere dedikeret til at bygge bro mellem dyrevelfærd, bæredygtighed og global sundhed.

Mange muligheder

I sin nye rolle er Haja Kadarmideen begejstret for at udnytte Aarhus Universitets avancerede faciliteter, som muliggør en helhedsorienteret tilgang til forskning og samarbejde.

Han er især interesseret i at udvide universitetets kapaciteter inden for in vitro-befrugtning og kunstige reproduktionsteknologier for at bevare og øge den genetiske diversitet i husdyr.

"Embryooverførsel og andre reproduktionsteknologier giver os mulighed for hurtigt at udbrede de bedste genetiske egenskaber – ikke kun gennem handyr, men også gennem højtydende hundyr. Dette kan ændre spillet for kvægavl, især i lyset af miljømæssige udfordringer," siger han.

”Big data”

En af hans nøglefokuspunkter er at fremme multiomics, phenomics og bioinformatik for at analysere enorme datasæt – det, der kaldes "big data" – på tværs af individuelle dyr.

Med de faldende omkostninger ved genomsekventering og større mulighed for at få bedre data er det blevet både muligt og nødvendigt at indsamle omfattende multi-omics-data og kombinere det med miljø- og præstationsdata.

I fremtiden forestiller han sig at bruge disse data til at øge kvæg og svins modstandskraft mod klimaændringer samt forbedre deres produktivitet, sundhed og velfærd.

Som en del af sit tidligere arbejde var Haja Kadarmideen en af drivkræfterne bag udviklingen af personlig medicin til mennesker i Danmark – et område, der analyserer den enkeltes genomsekvenser for at forudsige fremtidig sygdomsrisiko med avancerede metoder.

I fremtiden håber han at kunne udvikle lignende præcisionsmedicin til dyr ved at anvende den samme type genomsekventering og bioinformatik til at udvikle metoder, der kan bruges til at forudsigelse og diagnostiske sundhedsforanstaltninger for kæledyr.

Gennem undervisning, forskning og samarbejde med industrien vil han fortsætte med at tage fat på globale udfordringer inden for husdyr- og veterinærvidenskab og kombinere de nyeste teknologier med en dyb forståelse af genetik, biologi og bioinformatik.