Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danskernes køkkenkompetencer kortlagt

Vores viden om fødevarer og evner i køkkenet afhænger i høj grad af vores indkomst og af, om vi har hjemmeboende børn. Det viser en undersøgelse foretaget af MAPP Centret ved Aarhus Universitet.

21.01.2016 | Camilla Mathiesen

Over 92 procent af danskerne kan finde ud af at koge et æg, mens det er under hver 10., der har prøvet kræfter med hjemmelavet sushi eller kogt en fiskesuppe fra bunden. Foto: Colourbox

Forskere ved Aarhus Universitet udviklede sidste år et såkaldt kvalitetsindeks, som er et værktøj til kortlægning af, hvilke faktorer, der spiller ind på danskernes opfattelse af fødevarekvalitet. Det værktøj er i år blevet finjusteret og udbygget. 'Kvalitetsindeks 2015' er bestilt og finansieret af Fødevareministeriet (nu: Miljø- og Fødevareministeriet), som del af en aftale med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. 

Kvalitetsindekset er udviklet i samarbejde med Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Baggrunden for at udvikle indekset og måle forbrugernes tilfredshed er, at den eksisterende viden om forbrugernes opfattelse af fødevarekvalitet er fragmenteret og af ældre dato. Forskerne undersøgte også sidste år vores tilfredshed med de fødevarer, vi kan købe, og generelt er vi godt tilfredse, endda lidt mere tilfredse end sidste år. Det skyldes dog nok en generel stigning i forbrugeroptimismen, siger George Tsalis, forskningsassistent ved MAPP Centret og en af forfatterne bag Kvalitetsindeks 2015, og understreger:

- Man skal kigge over en længere periode for at spotte en generel tendens. Det, vi har her, er et snapshot af situationen.

Blødkogt æg eller hjemmelavet sushi

I år er den del af værktøjet, der handler om danskernes kompetencer i køkkenet udbygget betydeligt i forhold til undersøgelsen sidste år. Her har man spurgt om alt fra sværhedsgraden af de retter, vi laver, til viden om opbevaring, sundhed og smag. Mens over 92 procent af os kan finde ud af at koge et æg, er det under hver 10. dansker, der har prøvet kræfter med hjemmelavet sushi eller kogt en fiskesuppe fra bunden.

Hvor dygtige vi er i køkkenet og hvor meget, vi ved om opbevaring og tilberedning af mad hænger, måske ikke overraskende, tæt sammen med uddannelse og indkomst. Jo længere uddannelse og højere indkomst, jo mere avancerede er vores færdigheder ved komfuret, og jo mere går vi op i kvalitet, når vi handler.
Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at undersøge, om danskerne kan røre en mayonnaise eller filetere en fisk?

- Færdigheder er en manifestation af noget andet, der ligger på et højere niveau. Vores færdigheder siger noget om hele vores livsstil, vores tilgang til fødevarer, måltider og forbrug, så det er en integreret del af det her værktøj forklarer George Tsalis.

Hvilken type?

Forskerne har i undersøgelsen delt forbrugere op i fem segmenter ud fra deres madvaner og indkøbsmønstre: De Kvalitetsbevidste, der handler i delikatessebutikker, går op i naturlige og økologiske fødevarer og eksperimenterer i køkkenet. 26 pct. af danskerne tilhører denne gruppe.

De næste er de økologiske-effektive, der lige som de kvalitetsbevidste går op i økologi, men som ikke hænger sig helt så meget i madlavning og tilberedning som de kvalitetsbevidste. De økologisk-effektive udgjorde 25 pct. af deltagerne i undersøgelsen. Så er der de ubekymrede forbrugere, som 24 pct. tilhører. De bekymrer sig knapt så meget om økologi, naturlighed, tilsætningsstoffer eller ej, til gengæld går de mere op i madlavning end de økologisk-effektive og prøver gerne nye opskrifter. 17 pct. af os er konservative forbrugere, der køber flere færdigretter og ikke kaster os ud i de store kulinariske eventyr. 

Endelig er der de uengagerede, som er 9 pct. af befolkningen. De går, som navnet siger, ikke særligt højt op i hverken fødevare-eller måltidskvalitet. Gruppen af uengagerede er dog næsten halveret i forhold til målingen sidste år, hvor 16 pct. af os ikke tillagde kogekunst og madindkøb den store betydning.

Se mere om typerne i sidste års Kvalitetsindeks.

Var mormor dygtigere i køkkenet?

Undersøgelsen viser, at yngre under 30 år generelt ved mindre om madlavning, smag, opbevaring og sundhed end ældre. Men man kan ikke dermed konkludere, at de yngre generationer har mistet nogle færdigheder, understreger George Tsalis:

- Det er jo en naturlig proces. De her mennesker bliver jo også 40, 50 og 60 år, og det er nu engang sådan, at vi bliver klogere med alderen, så den her gruppe forbliver ikke på det samme videns- og kompetenceniveau livet igennem.

Betalingsvillighed

Deltagerne i undersøgelsen blev desuden spurgt om deres villighed til at betale mere for fødevarer med forskellige kvalitetsmærker, såsom produkter fremstillet under hensyn til god dyrevelfærd, lokalt producerede varer, økologiske produkter osv. Her viste det sig, i lighed med undersøgelsen i 2014, at en stor del af os, 75 pct., er villige til at betale en – om end beskeden - merpris for god dyrevelfærd. Dyrevelfærd er også det kvalitetsstempel, som vil kunne få flest af selv de uengagerede til at betale mere.  

- Personligt synes jeg, det er positivt, at det, vi fandt i 2014 vedr. dyrevelfærd ikke bare var et tilfælde. Det blev bekræftet med dettes års undersøgelse, at folk går op i ikke bare deres egen velfærd men også i velfærden for de dyr, der ender på deres tallerkner.  Det viser, at forbrugerne er engagerede og involverede. Vi er ikke bare bevidstløse forbrugere, siger George Tsalis.

Hvad kan indekset?

George Tsalis er varsom med at uddrage overordnede konklusioner om danskernes madvaner på baggrund af to års undersøgelser. Men kvalitetsindekset er et vigtigt værktøj til, over tid, at holde øje med vores vaner, forbrug og tilgang til fødevarekvalitet.

- De små forandringer fra år til år er forventelige og siger ikke noget om en dybereliggende eller permanent ændring i tingenes tilstand. Men hvis man måler igen om ti år, tror jeg, vi vil se nogle andre mønstre i forbrug, tilfredshed og hele tilgangen til fødevarer og måltider.

Ved at måle danskernes fødevaretilfredshed og de andre parametre over tid, kan man holde øje med større ændringer i befolkningens holdninger, indkøbs- og spisevaner og dermed være tidligt ude med tiltag eller kampagner, hvis man fra politisk side vil skubbe folk i en bestemt retning, f.eks. til at spise sundere eller lave mere mad fra bunden.


Yderligere oplysninger

Resultaterne er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Download rapporten Kvalitetsindeks 2015 – et instrument til kortlægning af fødevare-forbrugernes kvalitetsopfattelser", DCA rapport nr. 069, december 2015.

DCA