Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Afgrøder skal forberedes til klimaændringerne

Klimamodeller kan forbedres med mere viden om, hvordan afgrøder reagerer over for klimarelateret stress og luftens indhold af CO2.

Forskere skal finde ud af, hvordan afgrøder reagerer over for klimarelateret stress og luftens indhold af CO2. Foto: Janne Hansen

Klimaændringerne er over os. Indtil vi bremser udledningen af drivhusgasser og deres afledte effekter, vil klimaændringerne påvirke vores afgrøder. Det store spørgsmål er, hvordan planterne vil reagere på det nye klima. Landmænd og planteforædlere har brug for svar på dette spørgsmål, så de kan være forberedte, når de skal forædle og dyrke egnede afgrøder.

EU-projektet Modcarbostress, som forskere fra Aarhus Universitet deltager i, vil komme med svar til spørgsmålet. Forskerne vil skabe ny og mere præcis viden om, hvordan afgrøder reagerer over for det stigende CO2-indhold i luften kombineret med tørke, varme og øgede udsving i vejret. Den nye viden kan bruges til at gøre beregningsmodeller mere sikre.

- De globale klimaforandringer øger behovet for en mere præcis beskrivelse af konsekvenserne for vores afgrøder. Målet er at skaffe mere viden om de plantefysiologiske reaktioner, når man stresser afgrøder, der samtidig udsættes for et højt indhold af CO2 i luften. Det er nemlig et af de områder, hvor de nuværende modeller ikke rammer helt rigtigt, siger lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet og en af partnerne i EU-projektet.

Med klimaforandringer stiger behovet for et mere intelligent, effektivt og sikkert landbrug. Det nye klima forventes at være svingende og uforudsigeligt, hvilket øget behovet for, at beregningsmodeller kan forudsige, hvilke kombinationer af sorter, sædskifter, såtidspunkter og andre dyrkningsrelaterede faktorer er bedst under de givne forhold. Sådanne modeller ville være til store gavn for landmænd og planteforædlere i hele verden.

De nuværende beregningsmodeller er usikre på en række områder – især, når det gælder tørkeforhold og høje temperaturer. Disse to forhold forekommer ofte sammen og forventes at blive mere almindelige i flere områder i verden. Samtidig skal modellerne tage højde for et forhøjet indhold af CO2 i luften. Modellerne mangler præcise data om kombinationen af stressfaktorer – og det er det problem, som Modcarbostress skal skaffe viden om.

AU’s forsøgsfaciliteter i top

Kontrol af CO2 under forsøgsforhold er ikke så udbredt. Det er især her, at Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet bidrager til projektet ved hjælp af sine fremragende forsøgsfaciliteter. Formålet er at udvikle enkle og billige principper og løsninger til manipulation af en kombination af stressfaktorer, herunder forhøjet CO2, under forsøgsforhold. Forskerne ved Aarhus Universitet vil tage udgangspunkt i systematiske analyser af effekten af CO2 på, hvordan fotosyntesen i hvede og raps reagerer.

- Med vores avancerede væksthuse, klimakamre og fotosynteseudstyr har vi stor erfaring med styring og måling af reaktioner på CO2, forklarer Carl-Otto Ottosen, der sammen med kollegaer fra Københavns Universitet samt forskningsinstitutioner i Holland, Wales, Tyskland og Frankrig, vil skabe grundlæggende fysiologiske data, udvikle modeller og kontrollere modellerne ved at anvende data fra markforsøg fra andre projekter. Ved et møde 21.-22. juli i Danmark vil forskerne diskutere målingerne.


Yderligere information 

Projektet Modcarbostress er et EU-projekt bevilget af ERA-nettet FACCE JPI Agriculture, Food Security and Climate Change. Det treårige projekt har et budget på otte mio. kr., som er bevilget af FACCE JPI via de enkelte landes nationale midler. Projektet ledes af forskningsinstitutionen INRA i Frankrig og har partnere fra Danmark, Holland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, herunder Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Kontakt
Lektor Carl-Otto Ottosen
Institut for Fødevarer
E-mail: coo@food.au.dk
Mobil: 2290 3105