Aarhus Universitets segl

Tiltrædelsesworkshop ved Carl-Otto Ottosen

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet inviterer til tiltrædelsesforelæsning ved professor Carl-Otto Ottosen. Det kombineres med en workshop om erhvervssamarbejde inden for plante- og fødevareforskning.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 28. januar 2016,  kl. 10:30 - 15:00

Sted

AU Food, Kirstinebjergvej 10, 5792 Aarslev, Kantinen

Arrangør

AU-Aarslev

Torsdag 28. januar tiltræder Carl-Otto Ottosen som professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. I den anledning inviteres alle interesserede til at deltage i en workshop omhandlende anvendt plante- og fødevareforskning på Aarhus Universitets afdeling i Årslev på Fyn. 

Her vil Carl-Otto Ottosen dels holde sin tiltrædelsesforelæsning, dels vil deltagerne kunne møde to andre prominente udenlandske samarbejdspartnere.

Carl-Otto Ottosen har i mere end 30 år forsket i anvendt plantefysiologi og er en af de fremmeste forskere på området. Den danske tilgang til væksthusforskning har været rettet mod at få en forståelse af fysiologien bag dynamiske plantereaktioner, og det meste af Carl-Otto Ottosens arbejde er udført i tæt samarbejde med erhvervet og kolleger. Det tætte samarbejde mellem forskere og erhverv har resulteret i, at den danske væksthusproduktion har reduceret sit energiforbrug mere end landene omkring os.

Udbredelse og formidling bliver stadigt vigtigere, og ved denne workshop vil deltagerne udover den nye professor bl.a. kunne møde lederen af den belgiske forskningsorganisation PCS Ornamental Plant, Bruno Gobin. Han vil give eksempler på sin forskning, samt på hvordan belgiske forskere arbejder tæt sammen med avlerne.

Et andet kerneområde inden for Carl-Otto Ottosens felt er dynamisk klimakontrol. Meget tyder på, at man ved hjælp af fænotyper kan finde nye og mere robuste planter, der er bedre egnet til fremtidens klima og med ændret smag og kvalitet. Professor og institutleder ved Leibniz Institute of Vegetable and Ornamental Crops i Tyskland, Monica Schreiner, holder ved arrangementet et foredrag om planters indholdsstoffer og forklare, hvordan de kan påvirke menneskets sundhed.

Alle interesserede er velkommen til at kigge forbi og fejre udnævnelsen af professor Carl-Otto Ottosen.

Læs også: Interview med Carl-Otto Ottosen


Yderligere information

Tilmelding senest 22. januar

PROGRAM

10.30-10.45:
  Velkomst v/ Michelle Williams – Institutleder AU-FOOD

10.45-11.30:  Prof. Dr. Monika Schreiner, Institutleder Quality Leibniz-Institute of Vegetable & Ornamental Crops, Großbeeren/Erfurt e.V. "Improving the Formation of Dietary Glucosinolates in Agro- and Food Systems".

11.30-12.15: Leder Bruno Gobin, PCS Ornamental Plant Research, PCG Vegetable Research, PCA Potato Research. Belgien. "Knowledge and innovation at the growers fingetips".

12.15-13.00: Professor Dr. Carl-Otto Ottosen, Institut for Fødevarer. "From clones to plant and climate interaction".

13.00-15.00: Reception

KONTAKT

Professor Carl-Otto Ottosen
Institut for Fødevarer
E-mail: coo@food.au.dk
Mobil: 2290 3105