Med majsens massive udbredelse på de danske marker de seneste årtier, og valget af den som landbrugets foretrukne grovfoder, står den velkendte roe efterladt tilbage i skyggen.

Men med stigende foderpriser, der gør det relevant at eftersøge markedet for nye fodertyper, og udvikling af FOBIO-konceptet, der har undersøgt perspektiverne ved anvendelsen af roer som kombineret biomasse til produktion af grovfoder og bioenergi, kan roen måske igen se frem til en mere fremtrædende rolle.

FOBIO-konceptet, der er udviklet med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, går ud på at dele roebiomassen i en væske- og fiberdel ved at lade roerne gennemgå en vådseparation, hvor roerne gennemgår en mekanisk presning. Hermed opnås en fiberdel uden saftafløb, som kan være et godt grovfoder, samtidig med at man får en sukkerholdig væskedel, der kan anvendes til energiformål.

Forskellige scenarier undersøgt
I projektet er undersøgt, hvordan roebiomassen bedst udnyttes med hensyn til energiudbytte og indtjeningsmuligheder. Der er udført omfattende forsøg med roesorter og udbytter (to års forsøg), foderforsøg med svin og drøvtyggere og laboratorieforsøg med energiindhold i saftdelen. Disse data er grundlaget for modelberegninger, der igen er mundet ud i to hovedscenarier, hvor 1) både rod og top af roen presses og 2) hvor kun roden af roen presses. Væskefraktionerne bruges til energiproduktion og pulpen bruges som foder. I scenarie 2 blev desuden forudsat at toppen blandes med rodpulpen og bruges som foder.

Dernæst har de to hovedscenarier gennemgået tre underscenarier, der er ens for begge. Det drejer sig om følgende:

A. Roden presses, og saften fermenteres til ethanol, resten går til foder (bliver blandt med pulpen)

B. Roden presses, og saften blandes med gylle og omsættes til biogas, resten bruges som gødning.

C.Roden presses, og saften fermenteres først til ethanol, resten blandes med gylle og omsættes til biogas, resten bruges som gødning.

Det scenarium, der faldt mest positivt ud energimæssigt og økonomisk, var 2.B, der betegnes som en mindre komplicerende og fordyrende proces.

-          Grundlæggende er det værd at bemærke, at der tegner sig et billede af, at roer er en biomasse, som er meget fordelagtig at udvinde foder og bioenergi af, idet ingen af de opsatte scenarier opnår et negativt økonomisk udbytte, forklarer Karl Martin Schelde fra INBIOM, der har stået for projektet.

Forskere ved Aarhus Universitet har som en del af projektet undersøgt, hvordan foderpotentialet er for roer, efter at saften er presset ud. Forskerne har kigget nærmere på pulpen fra roden og toppen af roerne, og de kan konstatere, at roe-pulpen vil være et godt foder.

-          Rodpulpen vil være en udmærket energikilde til både søer og kvæg, mens toppulpen har en noget lavere foderværdi. Både rod- og toppulp antages at have visse mæthedsfremmende egenskaber i forbindelse med ad libitum-fodring af drægtige søer, forklarer Jan Værum Nørgaard, forsker i fodring og postdoc ved Aarhus Universitet.

Fobio-projektet har haft Innovationsnetværket for Biomasse, som Aarhus Universitet er en del af, som projektleder, og desuden har Aarhus Universitet, Risø DTU, AgroTech, NBR Nordic Beet Research samt landmand Henry Kuhr været partnere.

Projektet er mundet ud i rapporten ”Roer tilbage i dansk landbrug – potentiale i ny kombination af foder og bioenergi”

Yderligere oplysninger: Postdoc Jan Værum Nørgaard, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7816, email: jan.noergaard@agrsci.dk (henvendelse om foderværdien i forskellige fraktioner af roebiomasse)

Projektleder: Karl Martin Schelde, projektleder hos INBIOM (Innovationsnetværket for Biomasse), telefon: 8999 2508, email: kms@agropark.dk (generelle henvendelser om projektet)