Nyt paradigme for miljøregulering af landbruget
I forbindelse med udarbejdelsen af den nye Fødevare- og landbrugspakke har Aarhus Universitet beregnet de udvaskningsmæssige konsekvenser af tilbagerulningen af de nuværende miljøkrav. Resultatet af beregningerne kan findes i en række svar og notater, som netop er blevet offentliggjort.
Kort før jul 2015 fremlagde regeringen et forslag til en Fødevare- og landbrugspakke, hvis overordnede formål er at skabe vækst og arbejdspladser i landbrugs- og fødevareerhvervet. Samtidig gennemføres et paradigmeskifte i miljøreguleringen, således at de generelle gødningsnormer erstattes af en differentieret og målrettet regulering.
Den hidtidige regulering har hovedsageligt bygget på en begrænsning i anvendelsen af kvælstof i de enkelte afgrøder, de såkaldte gødningsnormer. Frem for at begrænse anvendelsen af kvælstof (og udbytterne) skal reguleringen fremover ske på basis af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
Læs også: Universitetsrådgivning sikrer faglig kvalitet (22.02.2016)
Tilbagerulning af nuværende miljøkrav
Paradigmeskiftet indebærer, at en række af de nuværende, generelle miljøkrav ”tilbagerulles”, hvilket har konsekvenser for bl.a. udvaskningen af kvælstof.
I forbindelse med forhandlingerne om Fødevare- og landbrugspakken bad NaturErhvervstyrelsen derfor Aarhus Universitet om at beregne de udvaskningsmæssige konsekvenser af tilbagerulningen, herunder af normreduktion, obligatoriske efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Herudover blev forskerne blandt andet bedt om at udføre beregninger omkring anvendelse af MFO-elementer, som f.eks. efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov.
Læs også: Myndighedsbetjening er ikke en hindring for at deltage i den offentlige debat (04.03.2016)
Beregningerne er udført af forskere ved både DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, og resultaterne kan findes i de 15 notater, som der linkes til nederst på denne side.
Viden til målrettet og differentieret regulering
Frem til 2021 skal den generelle regulering erstattes af målrettede indsatser og målrettet regulering, som ifølge intentionerne i landbrugspakken skal sikre, at den samlede miljøindsats løftes.
Den viden, som er nødvendig for en målrettet og differentieret regulering af landbruget, er dog ikke på plads endnu.
I landbrugspakken er der derfor beskrevet en række forskningsinitiativer, som på forskellige områder skal medvirke til at tilvejebringe den nødvendige viden. Herudover vil der blive gennemført supplerende målinger af kvælstofudvaskningen.
Læs også: Hvad er baseline egentlig for noget? (22.02.2016)
Notater udarbejdet i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken
- Notat om tilbagerulning af tre generelle krav: normreduktion, obligatoriske efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning i efteråret
- Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
- Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten
- Notat vedr. alternative kvælstofnormer
- Periodisering af effekten ved trinvis udfasning af normreduktionen
- Virkemidlers udbredelsespotentiale
- Vurdering af ressourceforbrug ved landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder
- Analyse af muligheden for mertildeling af kvælstof på bedriftsniveau ved etablering af konstruerede minivådområder med overfladeafstrømning
- Notat vedrørende model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
- Udbytter og proteinindhold ved trinvis udfasning af normreduktion
- Faglig kommentering af notat "Kvælstofudvaskning - mere end blot marginaludvaskning"
- Vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen af nye undtagelser til det eksisterende forbud mod jordbearbejdning
- Effekt af randzoner
- Tilføjet 19. januar: Randzoneeffekt – nedre estimat
- Tilføjet 19. januar: Revurdering af baseline''
- Tilføjet 4. februar: Notat vedr. SEGES’ kommentering af udkast til revurdering af baseline
Yderligere oplysninger
Kurt Nielsen
Prodekan for videnudveksling ved Science and Technology, Aarhus Universitet
Mobil: 40 84 17 80.
E-mail: kni@au.dk