VALPRO Path har til formål at undersøge, hvordan en bæredygtig udvikling af planteproteinproduktionen i Europa kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter alternative kilder til protein i fødevarer, samt hvordan det kan skabe ikke blot økonomiske fordele for landbruget og producenter af fødevarer, men også en lang række miljø- og klimafordele.

Det ambitiøse projekt spænder over fire år, hvor forskere fra førende forskningsmiljøer fordelt over 10 europæiske lande i samarbejde med en række samarbejdspartnere fra landbrugs- og fødevareindustrien udgør et internationalt og tværfagligt netværk. Projektet er finansieret igennem Horizon Europe med en bevilling på 9.7 millioner euro fra EU.

Professor Milena Corredig fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet fortæller om projektet:

• En del projekter arbejder allerede med, hvordan der kan skabes tiltrækkende produkter til forbrugerne, og flere har i den forbindelse vendt deres opmærksomhed mod hele værdikæden. Her er det helt essentielt at se på, hvordan vi kan sikre en stabil levering af planteprotein og dermed sikre, at landmændene får mest muligt udbytte af deres afgrøder. Med denne transformation har vi en stor mulighed for at justere produktionssystemerne og værdikæderne til både at øge produktionen af planteprotein og ikke mindst at producere den rigtige protein til det rigtige marked via de korteste og mest bæredygtige forsyningskæder, forklarer hun.
• Målsætningen for projektet er at demonstrere, at der findes et levedygtigt marked for både produktionen og processeringen eller forædlingen af planteprotein til fødevarer i Europa, således at det fulde potentiale i EU’s planteproteinproduktion kan udnyttes på bedste vis og dermed imødekomme landbrugets, producenternes og forbrugernes behov.

Men en ting er at øge produktionen og sikre mindre ressourcekrævende forarbejdning af disse. Et andet grundlæggende fokus i projektet er at undersøge, hvilke sorter, der bedst egner sig hertil i første omgang.

Fokus på robuste sorter

Professor MSO Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet forklarer, at vi på nuværende tidspunkt faktisk ikke ved, hvordan bl.a. klimastress påvirker forskellige sorteres vækst, men heller ikke næringssammensætningen (proteiner, kulhydrater og fibre) i frøene efter stress.

Derfor er første skridt at starte med at finde de mest robuste sorter og forhåbentligt også nogle, som kræver mindre ressourcer til bearbejdning. Det er nemlig helt essentielt, at planterne udnyttes så alsidigt som muligt.

I Danmark fokuseres der særligt på sammenhængen mellem sorter, klima og kvalitet i bl.a. blå lupin, som er en lovende afgrøde, der kan klare sig på mager jord:

• I AU Auning vil vi etablere såkaldte living labs, en ny forsknings- og udviklingsmetode, der med fordel kan anvendes i samarbejde med forædlere, landmænd og partnere i fødevareindustrien til at øge værdien af de robuste sorter. Det sker for f.eks. ved lokal forædling af råvarer og nye ekstrationsmetoder med henblik på at skabe en bæredygtig forsyning af de plantebaserede proteiner til fødevarer, afslutter Carl-Otto Ottosen.