Fødevarer, der skulle have endt deres dage på en tallerken, når ofte ikke så langt. I hele værdikæden for fødevarer - lige fra primærproduktion til detail- og serviceled - går der nemlig alt for meget mad til spilde, og det har store økonomiske og miljømæssige omkostninger.

Forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, der skal inspirere små og mellemstore virksomheder til at forbygge og reducere mængden af madspild. Det er sket på foranledning af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri (FVM).

Ulla Kidmose, der er lektor på Institut for Fødevarer, fortæller:

- Vi har taget udgangspunkt i det såkaldte madspildshierarki, der oplister seks forskellige muligheder for affaldsbehandling i prioriteret rækkefølge. Forebyggelse, donation og foder er de mest foretrukne ud fra en økonomisk og miljømæssig synsvinkel, mens genanvendelse, anden nyttiggørelse og bortskaffelse er de mindst foretrukne. På baggrund af denne prioritering, giver vi nu inspiration til, hvordan virksomheder kan undgå de mindst foretrukne destinationer.

Vi skal lære af andres erfaringer

Der er tale om en case-undersøgelse, der bygger på offentligt tilgængeligt materiale, enten i form af rapporter eller europæiske forskningsresultater, som har været publiceret i anerkendte tidsskrifter.

Forskerne har udpeget fem cases, der dækker hele fødevareværdikæden, altså primærproduktion, forarbejdning/fødevareindustri samt detail og food service, som omfatter storkøkkener, restauranter og kantiner.

- Formatet for hver case er en beskrivelse af forebyggelsestiltaget, efterfulgt af en effektbeskrivelse og en vurdering af forretningspotentialet og potentialet for at kopiere og opskalere tiltaget. Det handler altså om at tage ved lære af andre virksomheders erfaringer, siger Ulla Kidmose.

Overskudsmad doneres og omfordeles

En af de fem cases omhandler omfordeling og donation af overskudsmad i detailledet.

Mange supermarkedet og andre detail- og engrosvirksomheder oplever nemlig at brænde inde med mad, som ikke kan afsættes via de traditionelle kanaler. Det kan være blandt andet være sæsonvarer eller mad, der er tæt på udløbsdato, eller som har fejl og mangler i pakning eller etikette.

- Det er et område, der har udviklet sig meget de senere år. Overskudsmad er tidligere blevet smidt i dagrenovationen eller sendt til biogas, men ved at anvende alternative afsætningskanaler, er det nu blevet muligt at afsætte sådanne varer ved re-distribution og donation. Dermed bevæger vi os op til den positive del af madspildshierakiet, siger Ulla Kidmose og tilføjer:

- Der er i dag cirka 3.100 virksomheder, som benytter ordningen for re-distribution af overskudsmad via en app-funktion, og det gør det muligt at reducere madspild, samtidig med at indtjeningen øges.

Individuelle beregninger er afgørende

Ulla Kidmose understreger, at de tiltag, som beskrives i den nye rapport, og de tilhørende beregninger er eksempler på businesscases, som ofte er baseret på gennemsnitsberegninger, og at visse antagelser er foretaget:

- Der kan være mange parametre, som har indflydelse på, hvorvidt et tiltag vil have en økonomisk og/eller miljømæssig gevinst for den enkelte virksomhed, der ønsker at foretage handlinger, som kan reducere og/eller forebygge madspild og madaffald. Det anbefales derfor, at den enkelte virksomhed får foretaget individuelle beregninger, hvor der tages højde for specifikke forhold.