Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Anprisninger

”Lavt fedtindhold” og ”Højt fiberindhold” kan både vejlede og give misforståelser

Når et fødevareprodukt er mærket med ”Lavt fedtindhold” eller ”Højt fiberindhold”, kan det hjælpe os til at tage et sundere valg, men det kan også få os til at opfatte et produkt som sundere, end det egentlig er. Forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet kaster lys over dilemmaet i en ny undersøgelse af de danske forbrugeres reaktion på de såkaldte ernærings- og sundhedsanprisninger.

Foto: Colourbox

”Lavt fedtindhold” og ”Højt fiberindhold” - disse er blot nogle af de mærker, som de danske forbrugere kan finde i køledisken og på hylderne i supermarkedet. De kan hjælpe os med at tage et sundere valg, men de kan også have den modsatte effekt. MAPP Centret ved Aarhus Universitet har undersøgt sagen på foranledning af Fødevarestyrelsen, og resultaterne er netop udgivet i en ny DCA-rapport.

Rapporten hviler dels på et litteraturstudie, dels på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra knap 1500 danskere. Mathilde Tønning Tønnesen, der er videnskabelig assistent på MAPP Centret og en af forskerne bag undersøgelsen, fortæller:

- Internationale studier viser, at ernærings- og sundhedsanprisninger kan vejlede forbrugerne til at tage sundere valg, men at de omvendt også kan være misledende for forbrugeren, som kan komme til at opfatte produktet som sundere, end det er, i værste fald med et øget og uhensigtsmæssigt indtag af fødevaren til følge. Vi har hidtil manglet mere eksakt viden om, hvordan de danske forbrugere forholder sig til anprisninger, men det kan vi nu løfte sløret for med vores undersøgelse.

Størst effekt for mindst sunde fødevarer

Ved hjælp af online eksperimenter i spørgeskemaundersøgelsen, har forskerne fra MAPP Centret kastet lys over forbrugernes købsbeslutninger. Det drejer sig blandt andet om en hypotetisk købssituation med en række forskellige anpriste og ikke-anpriste produkter, sunde og mindre sunde, hvor deltagerne har taget et valg og begrundet deres valg:

- Her kan vi se, at de fleste danske forbrugere vælger et anprist produkt, men vi kan også se, at det bestemt ikke er ligegyldigt hvilke produkter og anprisninger, der er tale om. Effekten er størst for de produkter, som forbrugerne opfatter som enten usunde eller sundhedsneutrale, og for såkaldte reduktionsanprisninger, altså anprisninger, der angiver et lavere eller lavt indhold af noget, for eksempel af fedt eller sukker, fortæller Mathilde Tønning Tønnesen.

Undersøgelsen viser imidlertid, at forbrugerne forbinder reduktionsanprisninger med en dårligere smag sammenlignet med de ikke-anpriste produkter, men også at de føler, at de vil kunne tillade sig at spise mere af den pågældende fødevare. Positive anprisninger, for eksempel ”Højt fiberindhold”, giver til gengæld i højere grad en følelse af, at gøre noget godt for sig selv ved at købe produktet.

Begrænset effekt på portionsstørrelse

Men spiser vi så mere, når en fødevare har en anprisning? Det har forskerne også undersøgt:

- Selv om anprisningerne påvirker opfattelsen og valget af produkter, har de enten en begrænset eller ingen effekt på, hvor meget forbrugerne har til hensigt at spise af produktet, på nær for enkelte af de sundhedsneutrale produkter. Positive anprisninger giver i visse tilfælde anledning til at vælge større portionsstørrelser. Dette kan skyldes, at de positive anprisninger kan give en idé om, at det er sundere, des mere der spises, for eksempel hvis et produkt anprises med et højt fiberindhold.

Fakta om projektet
SamarbejdspartnereVi bestræber os på, at alle artikler i DCA’s nyhedsbrev lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Du kan læse om principperne ved at følge dette link. På den baggrund har vi suppleret artiklen med følgende supplerende oplysninger:
FinansieringRapporten er rekvireret af Fødevarestyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2020-2023. Du kan læse mere om myndighedsbetjeningen ved at følge dette link.
Ekstern kommenteringDCA-rapporten ”Ernærings- og sundhedsanprisninger - En undersøgelse af anprisningernes effekt på danske forbrugeres købsadfærd, produktopfattelse og indtag” har været til ekstern kommentering hos Fødevarestyrelsen.
InteressekonflikterIngen
Læs mere

Du kan læse mere i DCA-rapporten ”Ernærings- og sundhedsanprisninger - En undersøgelse af anprisningernes effekt på danske forbrugeres købsadfærd, produktopfattelse og indtag”

Webinar 4. marts: Forbrugernes interesse for sundere fødevarer

KontaktMathilde Tønning Tønnesen, videnskabelig assistent, MAPP Centret – tlf. 87165383, e-mail: mtt@mgmt.au.dk