Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Anis Svin

Kan målrettede breve motivere svineproducenter til at bruge mindre antibiotika?

I 2020 iværksatte Fødevarestyrelsen en kampagne til at understøtte deres målsætning om at reducere antibiotikaforbruget til grise. Kampagnen bestod af målrettet kommunikation til svineproducenter og praktiserende dyrlæger, som alle fik tilsendt målrettede breve via e-boks. Forskere har nu undersøgt, om kampagnen har virket motiverende på producenterne.

Svinestald
Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Fødevarestyrelsen har en målsætning om hvert år at reducere antibiotikaforbruget til grise med 2 % set i forhold til forbruget i 2018.

Der er gennem årene indført adskillige lovmæssige tiltag, der motiverer et lavt forbrug af antibiotika til grise, herunder forbud mod dyrlægers salg af medicin, obligatorisk sundhedsrådgivning i større besætninger, overvågning af forbruget i de enkelte besætninger i medicindatabasen VetStat og indførelse af en såkaldt ”Gult Kort”-ordning.

Sidstnævnte betyder, at der er fastlagt grænseværdier for, hvor højt et forbrug af antibiotika de enkelte besætninger må have til hver aldersgruppe af grise. Overskrides dette, vil besætningen blive pålagt restriktioner.

Som udgangspunkt blev grænseværdierne fastlagt som det dobbelte af det gennemsnitlige forbrug på landsplan i 2010, hvor ordningen blev indført, men det er siden blevet sænket i flere omgange. Grænseværdierne ligger fortsat relativt højt, og ordningen er således målrettet besætninger med et højt forbrug.

I 2020 iværksatte Fødevarestyrelsen en kampagne for at involvere mere gennemsnitlige besætninger, og det er dén, som forskere fra Aarhus Universitet nu har evalueret.

- Kampagnen bestod af målrettet kommunikation til svineproducenter og praktiserende dyrlæger, som alle fik tilsendt breve via e-boks. Både landmænd og dyrlæger modtog to breve - det første i juni 2020 og det andet i november 2020. Formålet med kampagnen var at understøtte en sænkning af antibiotikaforbruget og samtidigt at anerkende de landmænd og dyrlæger, der allerede gjorde en indsats for at opnå et lavt antibiotikaforbrug, fortæller Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab, der er en forskerne bag evalueringen.

Breve med faktuel information og gode vaner

Brevene til landmændene blev udsendt i to udgaver afhængigt af, om besætningen havde et højt eller lavt antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2019.

Landmænd med et forbrug under landsgennemsnittet modtog et brev med en ordlyd, som anerkendte deres arbejde for at opnå et lavt forbrug, mens producenter med et forbrug over landsgennemsnittet modtog et brev, som påpegede, at forbruget i besætningen var højt.

Brevene indeholdt faktuel information om den ordinerede mængde antibiotika i tredje kvartal 2019 sammenholdt med landsgennemsnittet i samme periode. Derudover indeholdt brevene en liste med en række ”Gode Vaner” til at reducere forbruget.

De opfølgende breve i november indeholdt oplysninger om, hvorvidt besætningerne havde haft et neutralt, stigende eller faldende antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2020 i forhold til 2019.

Tvivlsom effekt af kampagnen

I foråret 2021 gennemførte forskerne fra Aarhus Universitet så 20 kvalitative interviews med tilfældigt udvalgte svineproducenter, der både repræsenterede et antibiotikaforbrug over og under gennemsnittet.

På den baggrund kan de nu konkludere, at det er tvivlsomt, om kampagnens intention er nået.

- Nogle få af de interviewede var meget positive over for kampagnen, og tog godt imod en påmindelse om at gøre det bedre og arbejde mod et lavere forbrug, men flere kunne slet ikke huske kampagnen, da de blev kontaktet, og andre var meget negative, siger Hanne Kongsted og uddyber:

- Nogle fandt det provokerende at blive bedt om at reducere deres antibiotikaforbrug, når de allerede opfattede sig selv som dygtige svineproducenter. Især hvis de havde opfattelsen af, at de i forvejen lå meget lavt - og landmænd under Gult Kort-grænsen opfattede typisk deres forbrug som meget lavt.

Den største gruppe af interviewpersoner var umiddelbart ligeglade med kampagnen eller opfattede den som nedladende. En del pointerede, at brevene ikke fortalte dem noget, de ikke vidste i forvejen. Andre betragtede informationen i brevene som ligegyldig med den begrundelse, at det ikke giver mening, at sammenligne et forbrug i et kvartal i en besætning med forbruget i andre besætninger eller den samme besætning året før.

- For dem gav det ikke mening, fordi der hele tiden er en dynamik i behovet for medicin afhængigt af den specifikke sygdomssituation, fortæller Hanne Kongsted.

Andre muligheder for et reduceret antibiotikaforbrug

Kun få af de interviewede oplyste, at de havde diskuteret kampagnen med deres besætningsdyrlæge.

- Da dyrlægerne spiller generelt en stor rolle i besætningernes antibiotikaforbrug, er det væsentligt at engagere dem i endnu højere grad i sådanne kampagner. Måske skulle man i fremtidige kampagner overveje en mere aktiv indsats over for dyrlægerne, foreslår Hanne Kongsted og tilføjer:

- Mange af landmændene var konstruktive og åbne for samarbejde med myndigheder, og tilkendegav at de gerne ville deltage i en mere rådgivende dialog med Fødevarestyrelsen, for eksempel gennem rundbordssamtaler, der giver mulighed for en mere nuanceret tilgang til sagen.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Studietype

Kvalitativ undersøgelse

Finansiering

Rapporten er rekvireret af Fødevarestyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her

Samarbejdspartnere

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Du kan læse mere i rådgivningsrapporten ”Kvalitativ evaluering af FVST kampagne med breve, der skal motivere svineproducenter til at bruge mindre antibiotika”, som kan downloades her

Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens målsætning om at reducere antibiotikaforbruget til grise med 2 % set i forhold til forbruget i 2018 på denne hjemmeside, i drop-down-menuen ”Hvad er målsætningen for reduktion af antibiotika til grise 2019-2022” på hjemmesiden her, hvor du også kan læse mere om indsatsen for lavere antibiotikaforbrug

Kontakt

Hanne Kongsted, Institut for Husdyrvidenskab 
hanne.kongsted@anis.au.dk
Fastnet: 8715 7853
Mobil: 9350 8454