Hvis alle på jorden skal blive mætte i 2050, skal fødevareproduktionen mindst fordobles. Det er en af grundene til, at der i stigende grad ses på insekter som en mulig ny fødevare. Den er nemlig rig på protein og belaster miljøet mindre end andre proteinkilder.

Insekter som menneskeføde har dog hidtil været overset i Vesten, og hovedparten af forbrugerne i den vestlige verden finder selve tanken om at spise insekter væmmelig.

I en ny undersøgelse har forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet set nærmere på danskernes villighed til at spise insekter. Resultaterne er samlet i DCA-rapporten ”Forbrugerinteresse i at spise insekter”. Rapporten er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rapporten består af et litteraturstudie og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere.

Flere insektspisere blandt unge

28 procent af de adspurgte i undersøgelsen var positive over for at spise insekter, og langt størstedelen af dem var mænd. Desuden var de fleste højtuddannede. 23 procent af forbrugerne var direkte modstandere af at spise insekter og forbandt det med væmmelse.

-          Yngre forbrugere er mest villige til at spise insektprodukter, og de fleste potentielle insektspisere er fra Region Hovedstaden. Vi fandt også, at forbrugere, der har smagt insekter før, er mere positivt stemt over for at prøve dem igen, siger videnskabelig assistent Pernille N. Videbæk fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet. Hun er en af forfatterne bag rapporten.

Flere forskellige faktorer har betydning for menneskers villighed til at prøve nye madvarer. Heriblandt er naturligvis deres nysgerrighed på og lyst til at prøve nye madvarer. Deres tærskel for væmmelse spiller også ind.

Insekterne skal være forarbejdede

De danske forbrugere foretrækker klart, at insekterne er forarbejdede i de produkter, som de skal spise. De er ikke særligt begejstrede for at begynde at bruge hele insekter i deres kost.

Emballagen på insektprodukter har stor betydning. Hvis der er billeder af hele insekter på pakken er forbrugerne mindre tilbøjelige til at finde dem attraktive, end hvis det vises mindre eksplicit, at der er insekter i produktet.

Stemningen om insekter skal vendes

Det ser ikke ud til at gøre en forskel, at forbrugerne får information om, at insekter er gode ernæringsmæssigt og gastronomisk, og at de belaster klimaet mindre end andre proteinkilder.

Derimod spiller de sociale normer ind på villigheden til at spise insekter. Hvis ens nærmeste mener, at insekter er ulækre, falder ens lyst til at smage dem også.

-          Det er et problem, at insektspisning bliver opfattet som ulækkert i samfundet generelt, for det gør, at man er mindre tilbøjelig til selv at ville prøve at spise dem. Derfor er det nødvendigt med tiltag, der kan vende stemningen i store dele af samfundet, så insekter ikke længere bliver opfattet som væmmelige, men at man kan tænke på dem som en fødevare og med tiden endda en delikatesse, siger Pernille N. Videbæk.

Læs hele DCA-rapporten ”Forbrugerinteresse i at spise insekter” her.

For yderligere oplysninger

Pernille N. Videbæk, videnskabelig assistent

MAPP Centret, Aarhus Universitet

Email: pnv@mgmt.au.dk

Tlf.: 87 16 61 69