Aarhus Universitets segl

Fra sidestrøm til nyttigt gærprodukt i smågrisefoder

Permeat er en sukkerholdig sidestrøm fra mejeriindustrien, der har potentiale til at blive opgraderet til en værdifuld foderingrediens til smågrise. AU-forskere deltager i et nyt GUDP-projekt, som skal udvikle produktet og teste den forventede positive effekt på smågrises tarmsundhed.

Gærproduktet permeat og dets effekt fravænningsdiarré skal testes på smågrise ved AU Viborg - Forskningscenter Foulum. Foto: Jesper Rais.

Det er et velkendt problem, at smågrise får problemer med diarré ved fravænning, typisk på grund af en opblomstring af colibakterier i fordøjelsessystemet ved foder- og miljøskift. Derfor arbejdes der hele tiden på at finde gode måder, hvormed man kan holde forekomsten af diarré og brugen af antibiotika nede i perioden umiddelbart efter fravænning.

OM PERMEAT
Permeat er den restvæske der passerer igennem ultrafiltreringsmembranen, når mælkeproteiner filtreres fra i forbindelse med fremstilling af valle proteiner, salatost eller syrnede mejeriprodukter som skyr, græsk yoghurt, og lignende. Permeat har et lavt tørstofindhold (ca. 5%) og består primært af mælkesukker (laktose) (ca. 4,5%) samt mineraler og lidt protein (0,2%). Sur permeat indeholder også mælkesyre (0,5%).

I projektet skal permeat opgraderes til et gærprodukt via en simpel fermenteringsproces med gær og urea. Slutproduktet er et tørt gærprodukt, der kan bruges som tilskud til smågrise, og restproduktet er rent vand.

I YeastHealth testes processens effektivitet og opskalering, gærproduktets kvalitet samt effekten på smågrisenes vækst og sundhed. Viden og erfaring fra dette projekt vil formentlig på sigt kunne bruges til at udnytte andre sidstrømme, som f.eks. brunsaft fra produktion af græsprotein.

Gærproduktet testes i fodringsforsøg med grise ved AU Viborg

Forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet står for den del af projektet, som skal undersøge gærproduktets funktionelle egenskaber. De vil analysere produktets kemiske sammensætning og belyse sundhedseffekter hos smågrise.

”Vi vil lave forsøg med grise, hvor effekten af gærproduktet undersøges i smågrise, der bliver eksperimentelt inficeret med E. coli, og om gærproduktet kan reducere eller forhindre kolonisering af E. coli i tarmen og diarré”, fortæller Nuria Canibe, der er ansvarlig for dette forsøg. 
 

”Vi vil også undersøge effekten af gærproduktet på grisenes tarmsundhed ved at tage prøver fra forskellige dele af tarmen fra grise, der går i en besætning, som er et mere 'udfordret' miljø, der afspejler praksis.”, siger Nuria Canibe.

Til slut skal gærproduktets produktivitet og reduktion af diarré afprøves under praktiske produktionsforhold.

Perspektiverne med gærproduktet til grise er store

Tilsætning af gærproduktet til smågrisefoder forventes at reducere forekomsten af fravænningsdiarre med op til 25%, hvorved antibiotikaforbruget reduceres og smågrisenes sundhed og velfærd forbedres.

Der er ca. 355.000 tons uudnyttet permeat til rådighed årligt på danske mejerier, som Lactolink omdanner til 10.650 tons gærprodukt, der kan afsættes til smågrisefoder i Danmark og i udlandet. Med en forventet tilsætning på 200-300 g gærprodukt pr gris i perioden efter fravænning giver det mulighed for at forsyne op til ca 40 mio. smågrise årligt.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

Projektet ”YeastHealth – Fra restprodukt til funktionel ingrediens i smågrisefoder” er finansieret af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Projektet løber i perioden 2023-2025.

Samarbejdspartnere

LactoLink (projektleder)

Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

R2 Agro A/S

SEGES Innovation P/S

BCE- Aarhus Universitet

Kontakt

Seniorforsker Nuria Canibe, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet. 
E-mail: Nuria.Canibe@anivet.au.dk

Professor Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: SKJ@anivet.dk