Hvad gør man rundt omkring i verden for at undgå madspild og fødevaretab?

Det kan du nu blive klogere på i en ny DCA-rapport, som forskere fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi står bag. Det er sket på foranledning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rapporten tager udgangspunkt i nyere videnskabelig litteratur fra både ind- og udland, men med vægt på resultater, der er relevante i en dansk kontekst, og som har den stærkeste evidens for reduktion af madspild og fødevaretab.

Men hvad dækker begreberne madspild og fødevaretab overhovedet over? Det forklarer Ulla Kidmose, der er lektor på Institut for Fødevarer og en af forskerne bag rapporten.

- Vi har taget udgangspunkt i definitionen af madaffald som den fulde mængde af både spiselige og ikke-spiselige dele af fødevarer, der af forskellige årsager er blevet kasseret. Madspild er så betegnelsen for den spiselige delmængde af madaffald. Fødevaretab er de fødevarer, som endnu ikke er godkendt til menneskeføde, men som faktisk er produceret med henblik på at blive spist. Det kan for eksempel være svin, som dør under transport eller en tabt høst. Der er både målsætninger for madspild og fødevaretab i FN’s 17 verdensmål, og det er derfor et højaktuelt emne, som er omdrejningspunkt for mange nationale og globale forskningsmiljøer.

Første led i fokus

Rapporten lægger især vægt på de første led i fødevareværdikæden, altså primærproduktion, fødevareindustri, detailhandel og servicesektor, og den har især fokus på følgende områder til reduktion af madspild og fødevaretab, nemlig planteforædling i form af for eksempel øget resistens med mindre produkttab, samt produktionsteknologi og logistik, som blandt andet bidrager til en længere holdbarhed.

Forskerne har gransket litteraturen og fundet frem til en lang række relevante initiativer:

- Inden for produktionsteknologi, drejer det sig blandt andet om udnyttelse og anvendelse af sidestrømme fra fødevareindustrien til fremstilling af rene stoffer som mælkesyre og citronsyre, og til fremstilling af ingredienser som proteiner og kostfibre. I forhold til logistik og længere holdbarhed, drejer det sig blandt andet om at sikre korrekt temperatur, fugtighed, emballering og atmosfæresammensætning især i forhold til letfordærvelige produkter som f.eks. frisk frugt og grønt, fortæller Ulla Kidmose og tilføjer:

- Forædling som et redskab til forlængelse af holdbarheden er en vanskelig størrelse, da det er svært at forædle i forhold til en given parameter. Derfor er der meget få studier, som har undersøgt muligheden for at bruge forædling som et direkte værktøj til at reducere madspild og fødevaretab.

Den nye DCA-rapport er inddelt efter de fire udvalgte fokusområder og derudover indeholder den en oversigt over forskningsklynger, som arbejder med madspild og fødevaretab. Du kan downloade rapporten ”Nuværende viden om forskningsresultater og forskningsklynger inden for madspild og fødevaretab” her.