Forskere finder lave PFAS-niveauer i vegetabilske fodermidler – men processering kan føre til ophobning
Processering af vegetabilske råvarer som græs og raps kan medføre opkoncentration af PFAS, viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. Det er vigtig viden i en tid, hvor bioraffinerede planteproteiner forventes at spille en stadig større rolle som foder til dyr og mad til mennesker.
Der er stigende fokus på at producere mere lokalt planteprotein til foder og fødevarer som alternativ til importeret sojaprotein. Men når man opkoncentrerer protein fra planter som græs og raps, følger PFAS med. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, som for første gang undersøger, hvordan PFAS opfører sig under forarbejdning af vegetabilske fodermidler.
Undersøgelsen er bestilt af Fødevarestyrelsen som del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Bestillingen udspringer af tidligere fund af PFAS i fiskemel – et koncentreret animalsk protein-fodermiddel, som kan indeholde høje niveauer af PFAS. Rapportens formål var at undersøge, om der er risiko for lignende ophobning i plantebaserede proteinkilder.
”Vi ser ikke generelt høje niveauer af PFAS i de vegetabilske råvarer, vi har analyseret, men når vi opkoncentrerer proteiner fra eksempelvis PFAS-holdigt græs eller raps, stiger indholdet af PFAS på samme måde, som vi ser ved fiskemel,” siger Lene Stødkilde-Jørgensen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og en af forskerne bag rapporten.
Ikke alarmerende – men et vigtigt opmærksomhedspunkt
Undersøgelsen viser, at almindeligt tilgængelige foderingredienser ikke indeholder høje mængder PFAS. Men hvis råvarerne stammer fra områder med punktforurening, eller hvis proteiner opkoncentreres ved såkaldt bioraffinering, kan PFAS-indholdet stige markant.
PFAS-stoffer binder sig blandt andet til proteinrige strukturer. Når man udvinder og koncentrerer protein fra planter, kan PFAS derfor følge med og ende i højere koncentrationer i det færdige produkt.
”Vi finder sådan set det, vi havde forventet. Når vi opkoncentrerer proteinet, koncentrerer vi også PFAS. Det gælder både gamle og nye PFAS-forbindelser – også dem, der har været forbudt i mange år, men som stadig findes i miljøet,” siger Lene Stødkilde-Jørgensen.
Mere lokalt planteprotein i fremtiden
Rapportens resultater er aktuelle i lyset af to udviklinger: Ønsket om at erstatte importeret sojaprotein med lokalt producerede planteproteiner og den voksende bekymring for PFAS, de såkaldte ”evighedskemikalier”.
I takt med at planter som græs og raps i stigende grad bioraffineres til foder og fødevarer, bliver det vigtigt at forstå, hvordan PFAS opfører sig under processeringen.
”Ved processering af vegetabilske råvarer til foder eller fødevarer skal vi være opmærksomme på, at en eventuel forurening med PFAS i råvaren kan blive forstærket gennem forarbejdningen,” siger Lene Stødkilde-Jørgensen.
For myndigheder og foderbranchen
Rapporten konkluderer, at der ikke er et akut problem med PFAS i vegetabilsk foder. Men den peger på, at både myndigheder og foderbranchen bør være opmærksomme på, hvordan fremtidens forarbejdede proteinkilder håndteres og kontrolleres, især når det gælder råvarer fra områder, hvor der tidligere er konstateret PFAS-forurening.
Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.
For mere information se deklarering i databladet i følgende: