Det ser uskyldigt ud. Små grønne tuer mellem majsrækkerne, som ikke umiddelbart virker problematiske. Men under overfladen spreder der sig et stort problem for dansk landbrug. Enårig rapgræs (Poa annua) har nemlig udviklet resistens mod nogle af landbrugets mest anvendte herbicider. Og det sker ikke kun ét sted, men mange steder, uafhængigt af hinanden.

“Vi har set en markant stigning i tilfælde af resistens siden 2015,” fortæller Mette Sønderskov fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. “Det er især i majsmarker og frøgræs at problemet er stort, men vi finder det også i kornmarker. Det er bekymrende, fordi vi mister et af vores vigtigste værktøjer til bekæmpelse.”

Når kemien ikke virker

ALS-herbicider har i årtier været en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frøgræs og kornafgrøder. Men intensiv og gentagen brug har øget selektionstrykket, og konsekvenserne ses nu. Projektet ”Biology and management of herbicide resistance in Poa annua”, der er finansieret af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskning, dokumenterer, at resistens er udbredt og opstår lokalt og uafhængigt. I frøgræs har diflufenican været anvendt til at holde enårig rapgræs under kontrol, men med forbuddet mod dette aktivstof mister frøproduktionen et vigtigt alternativ til ALS-herbicider. 

”Endnu mere bekymrende er en høj forekomst af metabolisk resistens, som vi nu også har påvist i samarbejde med Københavns Universitet,” forklarer Mette Sønderskov. For denne type resistens gør ikke kun ét herbicid ineffektivt, den reducerer effekten af flere virkemekanismer. Dermed bliver mulighederne for kemiske alternativer færre, og behovet for ikke-kemiske metoder bliver bydende nødvendige. 

Hvad projektet har afdækket

Forskerne har indsamlet populationer af enårig rapgræs fra hele landet og analyseret resistensmekanismerne. Resultaterne viser:

• Resistens opstår lokalt: det er selektionspresset i den enkelte mark, der er udslagsgivende.
• Hovedparten af de analyserede resistente populationer har ikke kendte ALS-mutationer og anses for at være metabolisk resistente
• Mekanisk bekæmpelse i majs virker: en strategi med falsk såbed, tidlig radrensning med  fingerweeder opnåede næsten samme effekt som en ren herbicidstrategi. Men mekanisk bekæmpelse er mere sårbar over for besværlige vejr- og jordforhold.
• Afgrødevalg har begrænset effekt: vårbyg og havre er lidt mere konkurrencedygtige end vårhvede, men strategien alene kan ikke løse problemet. Det er primært etableringstidspunktet, der er afgørende.
• Frøbankens dynamik er afgørende: frø kan overleve i jorden i flere år. Efter stort frøkast bør marken forblive upløjet i mindst to år for at reducere frøbanken effektivt – gerne længere. 

Hvad betyder det i praksis?

”Hvis vi fortsætter som hidtil, risikerer vi at miste kontrollen med enårig rapgræs og dermed med produktionen af frøgræs og majs,” siger Mette Sønderskov, og forklarer, at det kræver en fokuseret indsats:

• Tidlig overvågning og planlægning: resistens udvikles på mark- og bedriftsniveau, så landmanden har stor indflydelse.
• Kombination af metoder: mekanisk bekæmpelse, ændret så-tidspunkt og strategisk pløjning.
• I frøgræs produktionen er det vigtigt at bekæmpe enårig rapgræs i sædskiftet mellem frøgræsårene
• Langsigtet frøpuljemanagement: undgå pløjning i to år efter stort frøkast for at reducere frøbanken.

“Vi skal vænne os til, at der ikke findes én løsning. Det handler om at kombinere flere tiltag og tænke langsigtet. Dette gælder ikke kun enårig rapgræs,” fortæller Mette Sønderskov fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Vil du gerne vide mere?

Vil du gerne vide mere om projektet og de praktiske erfaringer? Så kan du lytte til en podcast med Mette Sønderskov og Poul Henning Petersen fra SEGES Innovation, der netop handler om ”Resistent engårig rapgræs: Hvordan forebygger og bekæmper vi?”.

For mere information kontakt 

Seniorrådgiver Mette Sønderskov, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 39572128 eller mail: mette.sonderskov@agro.au.dk 

Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93522136 eller mail: brodam@agro.au.dk