Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Agro Plantebaseret kost

En klimavenlig kost fylder mindre i landskabet

Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger Fødevarestyrelsens nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Forklaringen skal især findes i en ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer men også i en ændret sammensætning af fødevarer inden for hver af de to hovedgrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på danskernes forbrug af fødevarer.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der spiser klimavenligt end en person, der indtager en gennemsnitlig dansk kost. Foto: Colourbox

Fødevareproduktionen påvirker både klimaet og omfanget af det opdyrkede areal. Udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen sker i form af kuldioxid, der primært stammer fra energiforbrug, samt lattergas, der primært stammer fra omsætningen af kvælstof i forbindelse med afgrødeproduktionen og husdyrgødning - og derudover metan, der primært stammer fra den animalske produktion, men for eksempel også fra risdyrkning

Først på året lancerede Fødevarestyrelsen derfor de nye klimakostråd, der skal hjælpe os med at passe på klimaet samtidig med, at vi passer på vores krop. Men i hvilken grad vil det påvirke størrelsen af det samlede areal,  både i Danmark og i udlandet, der anvendes til at brødføde danskerne hvis vi skifter en gennemsnitlig dansk kost ud med en klimavenlig kost? Det har forskere fra Aarhus Universitet nu undersøgt. Det er sket på foranledning af Landbrugsstyrelsen som led i besvarelse af et spørgsmål i Miljø- og Fødevareudvalget (MOF).

- Helt generelt er klimaaftrykket per kilo fødevare større for animalske fødevarer end for vegetabilske fødevarer. Dette skyldes, at udledningen per kilo produkt stiger, når korn for eksempel først skal omsættes af dyrene i modsætning til direkte humant forbrug. En mere klimavenlig kost består derfor af en højere andel af vegetabilske og færre animalske fødevarer, fortæller Lisbeth Mogensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi og én af forskerne bag undersøgelsen:

- Herudover skal der ske der en ændring i sammensætningen af de vegetabilske fødevarer mod en højere andel protein- og energirige produkter såsom bælgfrugter - for eksempel bønner og nødder. Ligeledes ændres sammensætningen af den animalske del af kosten, så der indgår mere fisk og generelt mindre kød og færre mejeriprodukter. Vi har nu beregnet, hvad disse ændringer betyder for arealanvendelsen.

Arealforbrug reduceret med 39 %

Aarhus Universitets nye beregninger tager udgangspunkt i rapporten ”Råd om bæredygtig sund kost”, der er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet, og som ligger til grund for klimakostrådene. Rapporten opstiller det daglige indtag af forskellige fødevarer for henholdsvis en person, der spiser klimavenligt, og en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost.

For eksempel er der i den gennemsnitlige danske kost et dagligt indtag af rødt kød på 137 g, 28 g fjerkræ og 38 g fisk, mens der i den klimavenlige kost er 15 g rødt kød, 30 g fjerkræ og 50 g fisk. Tilsvarende reduceres indtag af mælk og ost fra henholdsvis 319 og 45 g i det gennemsnitlige danske kostmønster til 250 g mælk og 20 g ost i det klimavenlige kostmønster.

For at komme fra fødevaremængde til arealforbrug, tager Aarhus Universitet hovedsagligt udgangspunkt i en undersøgelse fra hollandske forskere, der beregner gennemsnitlige værdier for arealforbrug per kilo indkøbt fødevare for ni fødevaregrupper, hvor flere af disse grupper er identiske med fødevaregrupperne i DTU’s tabeller.

Og det er på denne baggrund, at forskerne fra Aarhus Universitet nu kan vise, at en klimavenlig kost optager et betydeligt mindre areal:

- Med udgangspunkt i DTU’s tabel over det daglige indtag af fødevarer for de to kostmønstre; henholdsvis den gennemsnitlige danske kost og den klimavenlige kost, viser vores beregninger et arealforbrug per person per dag på 5,12 m2 for den nuværende kost. Dette reduceres med 39 % til 3,13 m2 per person per dag for den klimavenlige kost. Denne reduktion i arealforbruget vil delvist være i Danmark og delvist i de lande, vi importerer foder og fødevarer fra, fortæller Lisbeth Mogensen, og uddyber:

- I den gennemsnitlige danske kost bruges 56% af dette arealforbrug til at producere rødt kød og fjerkræ, og alt i alt står de animalske fødevarer for 78 % af arealforbruget, når også areal til produktion af mejeriprodukter, æg og fiskefoder indregnes. I den klimavenlige kost bruges kun 22% af arealet til at producere rødt kød og fjerkræ, og samlet udgør produktion af de animalske fødevarer 44% af arealforbruget, når også arealforbrug til produktion af mejeriprodukter, æg og fiskefoder inkluderes.

Forudsætninger for beregningerne

Den nyeopgørelse er set fra forbrugssiden – altså danskernes forbrug af fødevarer. Der indgår således ikke, at en stor en del af fødevareproduktionen fra det danske landbrugsareal går til eksport. Det betyder, at det også kræver ændringer i kostvalget i det globale fødevaresystem, for at effekterne slår fuldt igennem på arealforbruget i Danmark.

- Der er som sagt ikke skelnet mellem, om det beregnede arealforbrug forekommer i Danmark eller i udlandet. For at gøre dette kræver det kendskab til, for hver enkelt fødevare, hvor stor en andel, der er produceret i Danmark og i udlandet. For de animalske fødevarer, skal man endvidere for de danskproducerede fødevarer vide, hvor stor er del af foderproduktionen, der er henholdsvis dansk eller importeret, udtaler Lisbeth Mogensen.

Beregningerne tager udgangspunkt i det faktiske indtag af fødevarer. Herefter beregnes den mængde fødevarer, der skal indkøbes, idet der tages højde for uundgåeligt spild, for eksempel i form af skæller og tilberedningssvind, samt øvrigt madspild i husholdningen. I beregningerne af arealforbruget er dette spild indregnet for at få mere nøjagtige produktionsmængder - og dermed det nødvendige produktionsareal.

- For at beregne såvel spild som arealforbruget for de to kostmønstre er det nødvendigt med en nærmere udspecificering af fødevaregrupperne oplistet i de to tabeller. Det har dog hverken for den gennemsnitlige danske kost, som bygger på data fra nationale kostundersøgelser i årene 2011-13, eller for den klimavenlige kost været muligt at indhente oplysninger om den detaljerede opdeling på fødevareniveau., siger Lisbeth Mogensen og uddyber:

For den gennemsnitlige danske kost er der således taget udgangspunkt i sammensætning af indtaget af de enkelte fødevarer inden for fødevaregrupperne fra en tidligere kostundersøgelse fra årene 2005-08 og en vigtig antagelse for den klimavenlige kost er, at vi antager, at det daglige indtag af 15 g okse, lam og gris fordeles 50:50 på okse og gris. Derfor er det vigtigt at understrege, at beregningerne er forbundet med visse usikkerheder,

Du kan læse mere om undersøgelsen og forudsætningerne for denne i myndighedsbesvarelsen ”Bidrag til MOF spm. 787 (alm. del) om arealanvendelse ud fra kostråd”.  

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
FinansieringRapporten er rekvireret af Landbrugsstyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her.
SamarbejdspartnereInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Læs mere Du kan læse mere i myndighedsbesvarelsen ”Bidrag til MOF spm. 787 (alm. del) om arealanvendelse ud fra kostråd”.

Du kan også læse mere om klimakostrådene i denne artikel: ”Klimahensyn er for første gang en del af de officielle kostråd”  
KontaktLektor Lisbeth Mogensen, Institut for Agroøkologi, tlf. +4523822998, lisbeth.mogensen@agro.au.dk