Økologiske grønsager er noget for sig. Der er særlige regler for, hvordan de må dyrkes, og kun godkendte sorter må anvendes. Begrænsninger vedrørende gødskning samt bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og sygdomme stiller ekstra krav til de sorter, der egner sig til økologisk dyrkning.

De grønsager, der står på listen over godkendte sorter til økologisk dyrkning, siges at være velegnede til formålet, men der er utilstrækkelige videnskabelige afprøvninger, der understøtter det. Det råder forskere fra Aarhus Universitet og medspillere fra erhvervslivet bod på i to projekter støttet med i alt 1,7 mio. kroner fra Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Projektet er et samarbejde mellem AgroTech, som leder projektet, og Aarhus Universitet, GartneriRådgivningen, Aarstiderne, Økologisk Landsforening, frøleverandører og primærproducenter.

Nye og gamle sorter

Projektet her flere formål. Et er at udvikle modeller til afprøvning af økologiske sorter af grønsager. Når modellerne er kørt i stilling, kan en lang række afgrøder afprøves efter samme videnskabelige skabelon.

Nogle af frøene til afgrøderne stammer fra kommercielle frøfirmaer, som markedsfører frø produceret under økologiske dyrkningsbetingelser. Til projektet udvælges en række sorter, som går for at være velegnede til økologisk dyrkning. Grønsagerne dyrkes hos henholdsvis AU-Årslev og kommercielle avlere.

Andre af frøene stammer fra den nordiske genbank NordGen. Banken indeholder et bredt udvalg af gamle nordiske sorter, men hvor velegnede disse sorter er til moderne, økologiske gartnerier er der ikke så meget viden om. Et andet formål med projektet er derfor at sikre primærproducenterne mulighed for adgang til frø af gamle bevaringsværdige sorter, der egner sig til økologisk produktion.

Der afprøves flere sorter inden for løg, gulerødder og hovedkål, det vil sige hvidkål, spidskål og rødkål. Hver sort dyrkes ved to niveauer af tilført gødning. 

Næring skal der til

Når forskerne vurderer om sorterne er velegnede til økologisk dyrkning, ser de på en række parametre. En af de faktorer, der kan være en udfordring i økologiske brug, er næringsstoffer, da der ikke må tildeles kunstgødning. Økologiske afgrøder skal derfor være særlige dygtige til at optage næringsstoffer.

For at vurdere planternes vækst og deres evne til at optage næringsstoffer måler forskerne rodvækstens dybde og tæthed. Det gør de ved hjælp af glasrør, der stikkes ned i jorden. Når glasrøret er på plads sænkes et lille videokamera ned gennem røret. Kameraet tager billeder af rødderne uden at forstyrre dem. Rodudviklingen følges i løbet af vækstperioden ved at filme rødderne gentagne gange. Planternes evne til at optage næringsstoffer vurderes også ved at måle indholdet af næringsstoffer i planterne i løbet af væksten og ved høst.

- Vi skal finde sorter, der har en god evne til at udnytte næringsstofferne i jorden, da næringsstoffer kan være et problem i økologisk dyrkning. Dybe og tætte rødder kan bedre optage næringsstoffer. En kraftig rodvækst kan optage næringsstoffer fra et større jordvolumen, forklarer seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen fra Aarhus Universitet.

- Det bliver også interessant at se, om rødderne bliver større, når gødskningen er under det optimale, tilføjer han.

Foruden vækst registrerer forskerne forekomsten af sygdomme og skadedyr hos afgrøderne og hvordan de forskellige sorters holdbarhed er.

Den første høst er i hus

Flere sorter af økologiske løg og gulerødder var de første afgrøder, som blev afprøvet i projektet. Løgene er høstet tidligere på sensommeren, mens gulerødderne først er taget op midt i oktober. De næste afgrøder på programmet i projektet er hovedkål, det vil sige spidskål, rødkål og hvidkål. De bliver sået næste forår.

De foreløbige resultater fra løghøsten tyder på, at sorterne Hylander og Firmo er særlige resistente mod løgskimmel og har de bedste udbytter. De gode udbytter var gældende ved gødskning med både 70 og 140 kg N/ha. De gamle sorter fra NordGen gav et lavt udbytte og havde heller ikke nogen god resistens mod skadevoldere.

- Gulerødderne er kun lige netop blevet høstet, men allerede i marken var det tydeligt, at nogle af sorterne vejer mere end andre og at et par af sorterne var mere resistente mod virus og svamp, fortæller Jørn Nygaard Sørensen.

- I økologiske dyrkning skal man bruge godkendte økologiske sorter. Hvis der ikke kan skaffes en godkendt økologisk sort kan avleren få tilladelse til at bruge en ikke-bejdset konventionel sort. Med en udvidet liste over videnskabeligt afprøvede og velegnede økologiske sorter kan avlerne nemmere få deres ønsker opfyldt med økologiske frø. Det tætte samarbejde med erhvervet sikrer, at der er virksomheder, der kan og vil varetage opformering og salg af de velegnede sorter, herunder de gamle sorter fra NordGen, siger Jørn Nygaard Sørensen.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, Institut for Fødevarer, e-mail: jornn.sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 8348