Hun ligger ned, står op, vandrer hvileløst rundt og ligger ned igen. Søger væk fra sin flok og går lidt rundt om sig selv. Sådan er det typisk, når en ko nærmer sig kælvning. I en moderne mælkeproduktion vil koen normalt blive flyttet til en kælvningsboks umiddelbart inden selve fødslen. Her kælver hun, men allerede inden for kort tid er hun at finde tilbage i flokken med sine medsøstre. Hendes kalv kommer over i kalvestalden med sine jævnaldrende og ser næppe sin mor igen.

Der er ingen tvivl om det ? på et eller andet tidspunkt skal mor og afkom gå hver til sit. Hos nogle dyr går der uger, måneder eller år. Hos moderne malkekøer sker fravænningen typisk indenfor det første døgn efter kalvens fødsel. Denne praksis har både fordele og ulemper.

Hvad er bedst, når man skal tage hensyn til dyrenes velfærd og sundhed samtidig med, at der skal opretholdes en effektiv og produktiv mælkeproduktion? Det har forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet sat sig for at undersøge. Målet er at komme frem til konkrete, dokumenterede forslag til, hvordan man kan indrette stalden og pasningsrutinerne, så der tages hensyn til både sundhed, velfærd og produktion.

Mangler viden om adfærden

I forskningsprojektet, der netop er igangsat på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, vil forskerne kortlægge, hvordan køerne opfører sig omkring kælvning og hvordan kalvene opfører sig de første uger af deres liv. De vil undersøge virkningen af den tidlige kontakt mellem ko og kalv og identificere metoder til at minimere stressbelastningen, når ko og kalv adskilles. Projektet omfatter også en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige management principper.

- Der mangler viden om karakteren af koens adfærds- og sundhedsmæssige behov i perioden omkring kælvning og om hvordan man bedst tilgodeser disse behov ved opstaldning og management, siger seniorforsker Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

- For eksempel vil ophold i kælvningsboksen i dagene efter kælvning give koen mulighed for at hvile og æde uden at konkurrere med de andre køer. Det har formentlig en positiv virkning på hendes adfærd såvel som sundhed, men der mangler mere detaljeret viden om, hvordan koens adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i perioden omkring kælvning bedst tilgodeses, forklarer hun.

Ligeledes kan samvær mellem ko og kalv de første timer og dage af kalvens liv have positiv virkning på kalvens senere adfærd og sundhed. Til gengæld kan det være en større belastning for ko og kalv at blive skilt ad, når de har været sammen i længere tid.

Måske kan fravænningen glide nemmere ved at justere på opstaldningen. Projektet vil derfor dels undersøge, hvorvidt belastningen ved adskillelse kan minimeres ved ændret opstaldning og management og dels hvorvidt kalvens velfærdsmæssige behov kan opfyldes, når den skilles fra sin mor allerede ved fødsel.

Det fireårige projekt udføres i samarbejde med Veterinærinstituttet, DTU, og finansieres af Fødevareministeriet (Direktoratet for FødevareErhverv).

Tekst: Janne Hansen