Åbent hus i projekterne ProtecFruit og Ecoorchard
Kom til åbent hus i ProtecFruit og Ecoorchard og hør om frugtavl med blomsterstriber, nyttedyr og vanding mod skurv
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Den økologiske frugtplantage Lærkehøj, Kagerupvej 5, 4420 Regstrup
Arrangør
Vi ser på blomsterstriber og deres effekt på nyttedyr og skadedyr. Lektor Lene Sigsgaard fra Københavns Universitet demonstrerer metoder til registrering af nyttedyr og fortæller om effekten af blomsterstriber på æbleviklere og røde æblebladlus.
Desuden ser vi forsøg med strategisk vanding mod æbleskurv. Konsulent Maren Korsgaard fra Økologisk VKST fortæller om fordele og udfordringer ved at bruge vand til forebyggelse af æbleskurv.
Det hele foregår i den økologiske frugtplantage Lærkehøj, Kagerupvej 5, 4420 Regstrup. Deltagelse er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.
ProtecFruit er et ”Organic RDD-2-projekt”. Ecoorchard er et internationalt ”CORE Organic plus projekt”. Begge er koordineret af ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. ProtecFruit er finansieret gennem Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.