Ifølge Folketingets ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” skal landbruget bidrage væsentligt til at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990. En forøgelse i jordens kulstoflager ved ændringer i driften på marken kan reducere den årlige CO2 udledning, men det er en kompliceret affære at opgøre forskellige tiltags kulstoflagringspotentiale. Forskere fra Aarhus Universitet har benyttet langvarige forsøg med kvægsædskifter til kvantificering af kulstoflagringspotentiale for kløvergræs i omdrift.

Midt i november modtog Trine Nørgaard, der er adjunkt på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, 2.8 millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet under Danmarks Frie Forskningsfond. Pengene skal bruges til at nærstudere æolisk støv, der måske kan være med til at forbedre det grønlandske landbrug.

Spis byg for sundheden, miljøet og klimaets skyld. Sådan lyder det fra forskere fra Aarhus Universitet, der i et nyt projekt vil undersøge, hvorfor byg ikke har de samme bageegenskaber som hvede, og hvordan det kan ændres, så vi i fremtiden kan spise langt mere brød bagt på byg.

Vi har hørt det før, køerne er landbrugets store klimasyndere, men hvad nu hvis man kunne mindske udledningen af metan ved at lade dem græsse på marker med tanninholdige planter? Det har en forsker fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fået en fornem Sapere Aude bevilling til.

Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark inviterer til et seminar om avanceret mikrobiel fødevareteknologi. Målet med seminaret er at inspirere og initiere samarbejdsprojekter med mikroorganismer inden for udvikling af bæredygtige fødevarer, ingredienser og emballage.

Det lyder som en science-fiction film, men er dog noget mere jordnært end den gamle Schwarzenegger-klassiker. Faktisk så jordnært som i mulden på kartoffelmarkerne, hvor et nyt GUDP-projekt vil udvikle en alternativ metode til vækststandsning som erstatning for pesticider.

Den nye samarbejdsplatform Plant2Food skal sætte fart på udviklingen af plantebaserede fødevarer. Her skal forskere og virksomheder sammen udforske komplekse problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab og dele ny viden på tværs af sektorer – uden at tage patent på resultaterne. Novo Nordisk Fonden støtter platformen med op til 200 mio. kr. over de næste fem år.

Forskere fra Aarhus Universitet giver et detaljeret indblik i, hvordan samspillet mellem plantekemi og mikrobiomer påvirkes, når en plante angribes af svampepatogener. Denne viden kunne give muligheder for at udnytte plantens egen kemi og dens tilknyttede mikrobiomer i plantebeskyttelse i fremtiden.

I et nyt projekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge mulighederne for at skabe en ny effektiv og billig metode til at reducere pesticidudvaskningen fra danske landbrugsmarker ved at bruge biokul og jernspåner. Projektet "Novel rhizosphere-activated hydroxyl radical oxidation of pesticides", forkortet OHiROOT, vil anvende jernmodificeret biokul i samspil med vådområdeplanter til at afhjælpe pesticidforurenede marker og vandområder på en økonomisk og effektiv måde.