Et nyt beregningsværktøj, NUAR-beregneren, skal gøre det muligt at bestemme kvælstofudledningen for den enkelte mark ud fra jordtype, afstrømning og afgrødevalg. Det fremgår af slutrapporten for forskningsprojektet Ny Udledningsbaseret Arealregulering for kvælstof (NUAR).
Ifølge Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (Landbrugsaftalen) fra 2021 skal en ny arealregulering i højere grad baseres på bedriftsnære opgørelser af udledningerne, herunder en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel. Landbrugsstyrelsen fik til opgave at udvikle denne nye, udledningsbaserede reguleringsmodel for kvælstof. Modellen skulle indgå i et politisk beslutningsoplæg i starten af 2024 i forbindelse med genbesøget af Landbrugsaftalen.
Forskningsprojektet NUAR blev igangsat og finansieret af Landbrugsstyrelsen, med bestilling 10. oktober 2022 og levering 24. maj 2024. Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet var projektleder. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet indgik som partner, mens Planter & Miljø, SEGES Innovation P/S bidrog som underleverandør. Den præcise opgave- og ansvarsfordeling beskrives i forordet til rådgivningsnotatet “Ny Udledningsbaseret Arealregulering for kvælstof (NUAR) – analyse af metode, kvotetildelingsmodeller og omkostninger”.
Beregneren fastsætter en basisudvaskning, der bygger på den empiriske model NLES5, kombineret med en relativ effekt af en række virkemidler. Den nye regulering tager udgangspunkt i den enkelte landbrugsbedrifts samlede kvælstofudvaskning, hvor man tidligere målte på reduktionen. Det betyder blandt andet, at valget af afgrøde får betydning for den beregnede udvaskning og dermed reelt bliver et virkemiddel i sig selv.
Nogle virkemidler (blandt andet efterafgrøder, reduceret kvælstofanvendelse og udtagning (brak)), indgår allerede direkte i NLES5. Andre, som mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd og præcisionsjordbrug, er tilføjet i NUAR-beregneren som selvstændige, relative effekter.
Rådgivningsnotatet “Ny Udledningsbaseret Arealregulering for kvælstof (NUAR) – analyse af metode, kvotetildelingsmodeller og omkostninger” dokumenterer udviklingen af NUAR-beregneren, de identificerede videns- og databehov, samt en sammenligning af seks kvotetildelingsmodeller for en fremtidig udledningsbaseret kvælstofregulering. Dertil kommer en række notater og rapporter, som understøtter og udbygger den viden.
Læs mere i artiklen Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering.
NUAR-udvaskningsberegneren fastsætter kvælstofreguleringen på markniveau ud fra fem faktorer.
Fire af dem indgår i den grundlæggende model NLES5, som beregner markens basisudvaskning:
Jordtype og klima beskriver de fysiske forhold på marken (herunder afstrømning), som afgør, hvor meget af det tilførte kvælstof der udvaskes.
Afgrødevalg beskriver, hvilken afgrøde der dyrkes, og gødninghvor meget kvælstof der tilføres.
Den femte faktor er effekten af en række virkemidler, som landmanden kan vælge at anvende. Det kan for eksempel være efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd eller præcisionsjordbrug. Nogle af disse virkemidler indgår allerede direkte i NLES5, mens andre er tilføjet som selvstændige effekter i NUAR-udvaskningsberegneren.
Tilsammen bestemmer de fem faktorer den beregnede kvælstofregulering for den enkelte mark.
