Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Madspild

Forskningsaktiviteterne på Aarhus Universitet omfatter opbygningen af et vidensgrundlag inden for madspild og alternative anvendelsesmuligheder, primært med fokus på minimering af madspild gennem hele fødevarekæden samt udnyttelse af sidestrømme.


Udvalgte publikationer

I det følgende er der henvisninger til udvalgte publikationer og artikler. I højremenuen er der mulighed for at søge på henholdsvis DCA-rapporter, Myndighedssvar, Videnskabelige artikler og Nyhedsartikler. Søgningerne er som prædefinerede, men du er velkommen til selv at søge videre i AU's publikationsdatabase

Nyt stort projekt kobler plantebaserede fødevarer og madspild for at styrke Danmark i den grønne omstilling. Et nyt og banebrydende forskningsprojekt skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet i et grønt, plantebaseret væksteventyr. MAPP Centret på Aarhus Universitet koordinerer forskningsindsatsen. Læs mere i artiklen om det nye forskningsprojekt om madspild og plantebaserede fødevarer her.

Forskere kortlægger initiativer imod spild i fødevarekæden. Det sker i en DCA-rapport af forskere fra Institut for fødevarer. Læs artiklen om DCA-rapporten om madspild og fødevaretab her.

Mængden af madspild i servicesektoren er større end mængden af madaffald. Noget madaffald er helt uundgåeligt - mens andet er madspild, fordi det kunne være endt på en tallerken. I den danske servicesektor er andelen af madspild større end det egentlige madaffald, men der er forskel på hoteller og institutioner. Læs artiklen om myndighedsbevarelsen om madspild og madaffald i den danske servicesektor.

Fødevareaffald bliver genanvendt. Fødevareindustrien er god til at anvende fødevareaffald på forskellige måder, så det, der rent faktisk går til spilde, er begrænset. Det gælder især for animalske produkter. Det fremgår af en undersøgelse udgivet som DCA-rapport. Læs artiklen om DCA-rapporten om fødevareaffald i primærproduktionen og fødevareindustrien.

Forbrugerne er motiverede til at mindske madspild. Det viser en DCA-rapport af forskere fra MAPP Centret. Læs artiklen om DCA-rapporten om de danske forbrugeres madspild her.