I den nuværende regulering udmøntes indsatskravet i miljøreguleringen i form af krav til areal med efterafgrøder. Efterafgrøderne skal sikre en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret og dermed reducere risikoen for udvaskning af nitrat fra dyrkningsjorden. Dyrkning af efterafgrøder mellem hovedafgrøder er således et centralt kvælstofvirkemiddel, men efterafgrøder sætter samtidigt begrænsninger i forhold til planlægning af et sædskifte. Derfor er der en række virkemidler på dyrkningsfladen, f.eks. tidlig såning af vintersæd, reduceret kvælstofkvote og mellemafgrøder, der kan anvendes som alternativer til efterafgrøder.
Som et led i Aarhus Universitets aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forskningsbaseret myndighedsbetjening gennemføres forskning, som skal give viden om anvendelsen af efterafgrøder og deres alternativer i både konventionelle og økologiske dyrkningssystemer. Herunder belyses bytteforhold mellem efterafgrøder og alternativer til sikring af samme udvaskningsreducerende effekt uanset valg af virkemiddel. Derudover indgår analyser af virkemidlernes effekt på, biomasseproduktion, næringsstofhåndtering, kulstoflagring, udledning af lattergas og primær afgrødevækst.
Udvalgte publikationer
I det følgende er der henvisninger til udvalgte publikationer og artikler. I højremenuen er der mulighed for at søge på henholdsvis DCA-rapporter, Myndighedssvar, Videnskabelige artikler og Nyhedsartikler. Søgningerne er som prædefinerede, men du er velkommen til selv at søge videre i AU's publikationsdatabase.
Såtidspunkt for efterafgrøder. Det kan i nogle år være vanskeligt at så efterafgrøder inden for de angivne rammer. For at øge fleksibiliteten er der gennemført markforsøg, der belyser, hvad såtidspunktet betyder for den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder. En senere såning af efterafgrøder reducerer effekten, hvorfor der er beregnet en kompenserende kvotereduktion. Læs mere i leveringen ”Fastsættelse af omregningsfaktor for efterafgrøder, der sås tidligere end 20. august efter høst af hovedafgrøden” og ”Fastsættelse af kvotereduktion på dagsbasis ved etablering af efterafgrøder senere end 20. august”.
Dækningsgrad af efterafgrøder. Der er indført en såkaldt trappemodel til kontrol af efterafgrøders etablering, vækst og dækningsgrad. Trappemodellen var oprindeligt baseret på et forventet såtidspunkt omkring 20. august, men på grund af indførelse af fleksible frister for såning af efterafgrøder har det været nødvendigt med udvidelse af trappemodellen. Læs mere i leveringen ”Revurdering af Landbrugsstyrelsens kontrolmodel 2019 (trappemodellen)".
Virkemidler i vinter- og vårsæd. I to markforsøg er virkemidlet tidlig såning af vintersæd sammenlignet med efterafgrøder i vårbyg på to jordtyper under forskellige kvælstofniveauer. Vogeler et al. 2021. Fertiliser N rates interact with sowing time and catch crops in cereals and affect yield and nitrate leaching. European Journal of Agronomy 124, 162244.
Nye arter af efterafgrøder. Det har været et udbredt ønske at udvide antallet af arter, som kan anvendes som efterafgrøder. Et screeningsforsøg har belyst potentialet for at tilføje nye arter til listen over godkendte efterafgrøder. Læs mere i leveringen ”Tilføjelse af nye arter på listen over godkendte efterafgrøder”.
Tidlig såning af vintersæd. Tidlig såning af vintersæd kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Bytteforholdet, den såkaldte omregningsfaktor, mellem tidligt sået vintersæd og efterafgrøder har været justeret flere gange siden indførelsen af tidlig såning som virkemiddel. Læs mere i leveringen ”Vurdering og genberegning af omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd som alternativ til efterafgrøder”.
Fikserende arter i efterafgrødeblandinger. Et notat fra DCA viser, at kvælstoffikserende efterafgrøder under en række betingelser kan indgå i efterafgrødeblandinger uden at mindske den udvaskningsreducerende effekt. Læs mere i leveringen ”Flerårigt sædskifte med tætning som alternativ til pligtige efterafgrøder”.
Præcisionsjordbrug som virkemiddel. Der har været gennemført et pilotprojekt til belysning af, hvorvidt præcisionsjordbrug kan anvendes som virkemiddel og indføres som nyt alternativ til efterafgrøder. Effekten af præcisionsjord er vurderet, og der er estimeret en omregningsfaktor til efterafgrøder. Læs mere i leveringen ”Effekten af præcisionsjordbrug og omregning til efterafgrøder”.
Conservation agriculture (CA). Dyrkningssystemet CA omfatter minimal jordbearbejdning, permanent jorddække med planterester eller levende planter samt alsidige sædskifter og udbredt brug af efterafgrøder. En rapport, der samler tilgængelig viden om CA, er udarbejdet. Læs mere i DCA-rapporten "Vidensyntese om Conservation Agriculture".
Fikserende arter i efterafgrødeblandinger. Et notat fra DCA viser, at kvælstoffikserende efterafgrøder under en række betingelser kan indgå i efterafgrødeblandinger uden at reducere effekten. Læs artiklen "Fikserende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder".
Efterafgrøders frigivelse af kvælstof sat under lup. Mineraliseringen af efterafgrøder frigiver kvælstof til kommende afgrøder, men det kan også være skyld i udvaskning af nitrat til skade for vandmiljøet. Forskerne har derfor set nærmere på, hvordan forskellige efterafgrøder omsættes i jorden, og hvordan de frigiver kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Læs artiklen "Efterafgrøders frigivelse af kvælstof sat under lup".
