Hvis den voksende globale befolkning skal mættes i fremtiden, så er det nødvendigt at udforske alternative proteinkilder, der belaster miljøet mindre end animalske proteinkilder.
Ved hjælp af bioraffinering er det muligt at udvinde grøn protein fra græs. Grøn protein kan anvendes i fødevarer og dermed være en vigtig brik i at mætte den voksende globale befolkning. Grøn protein belaster miljøet væsentligt mindre end de traditionelle animalske proteinkilder.
Foruden grøn protein, så er der store potentialer i protein fra blandt andet insekter og tang - og fra forskellige sidestrømme, der på nuværende tidspunkt kun anvendes til human ernæring i begrænset omfang.
Aarhus Universitet har siden 2019 rådet over et demonstrationsanlæg til bioraffinering, og der forskes i mulighederne for at anvende grøn biomasse - blandt andet til fødevarer. Derudover forskes der blandt andet i insekternes fødevaremæssige kvaliteter og i udviklingen og efterspørgslen af insektprodukter. Der forskes også i, hvordan protein fra tang kan udvinde med henblik på at berige fødevarer som plantefars og ost.
I det følgende er der henvisninger til udvalgte publikationer og artikler. I højremenuen er der mulighed for at søge på henholdsvis DCA-rapporter, Myndighedssvar, Videnskabelige artikler og Nyhedsartikler. Søgningerne er som prædefinerede, men du er velkommen til selv at søge videre i AU's publikationsdatabase.
Hvordan påvirker græsprotein kødkvaliteten? I produktionsforsøg er der eksperimenteret med stigende mængder af kløvergræsprotein i foderet til slagtekyllinger og slagtesvin. Formålet er at finde et mere bæredygtigt alternativ til f.eks. sojaprotein. En undersøgelse udgivet som DCA-rapport belyser hvordan kødkvaliteten påvirkes. Læs artiklen om DCA-rapporten om græsprotein og kødkvalitet her.
Authentication of future green proteins – possible methods of analysis. En litteraturgennemgang redegør for tilgængelige analysemetoder for grønne proteinkilder, og deres anvendelighed i henholdsvis foder og fødevarer. Læs litteraturgennemgangen om analysemetoder for grønne proteinkilder her.
Undersøgelse af nye proteinkilders funktionelle egenskaber, fodereffektivitet og potentialer ift. nye fødevarer. En myndighedsbesvarelse evaluerer mulighederne for at anvende nye, grønne, plantebaserede proteinafgrøder med et højt proteinindhold, og som er dyrkbare på tempererede breddegrader, med fokus på, at levere protein til husdyrfoder og fødevarer. Læs undersøgelsen af nye proteinkilder her.
Højtuddannede mænd er mest positive over for at spise insekter. Op mod en tredjedel af de danske forbrugere er positive over for at spise insekter, og blandt dem er mænd i hovedstadsområdet i flertal. Forbrugerne foretrækker produkter, hvor insekterne er forarbejdede, frem for hele insekter. Det viser en DCA-rapport fra MAPP Centret. Læs artiklen om DCA-rapporten om forbrugerinteresse i at spise insekter her.
Hvor sunde og mættende er insekter? Alternative proteinkilder er i fokus i disse år, og en af kilderne, der kigges nøje på, er insekter. Men hvordan optages næringsstofferne fra insekter, og hvordan påvirker det vores mæthedsfornemmelse? Det er omdrejningspunktet for et ph.d.-studie på Institut for Fødevarer.
Er vi villige til at spise mad med protein fra torskeaffald? Torskeaffald kan omdannes til fiskeprotein af høj kvalitet, som kan tilsættes vores fødevarer og derved bidrage til både vores sundhed og den cirkulære økonomi. Men er vi villige til at spise mad beriget med torskeprotein? Læs mere om forskningen i torskeprotein på MAPP Centret ved Aarhus Universitet.
