Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Voksne 55+

Aarhus Universitets aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri omfatter forskning, der understøtter myndighedernes målrettede indsatser til borgere over 55 år, blandt andet med kortuddannede mænd som fokusområde.


Udvalgte publikationer

I det følgende er der henvisninger til udvalgte publikationer og artikler. I højremenuen er der mulighed for at søge på henholdsvis DCA-rapporter, Myndighedssvar, Videnskabelige artikler og Nyhedsartikler. Søgningerne er som prædefinerede, men du er velkommen til selv at søge videre i AU's publikationsdatabase.

Fællesskab kan motivere mænd til at spise sundere. Hvis mænd over 55 år skal spise sundere, så kan samvær omkring maden i form af madlavnings- og spisefællesskaber være en del af løsningen. Det er konklusionen i en DCA-rapport. Læs artiklen om, hvordan mænd kan motiveres til at spise sundere.

Flere ældre ved ikke, at de bør tage et dagligt tilskud af D-vitamin og calcium. Fødevarestyrelsen anbefaler personer over 70 år at tage et dagligt tilskud af D-vitamin og calcium. En undersøgelse udgivet som DCA-rapport afdækker, om målgruppen overhovedet kender anbefalingerne, om de efterlever dem, og hvad man kan gøre for at få flere til at følge de officielle råd. Læs artiklen om undersøgelsen af kendskabet til anbefalingerne for D-vitamin og calcium.

Overvægt er også en risikofaktor for ældre. Vægtproblemer hos ældre har mange facetter, og der er stor forskel på vægt, appetit og evne til at håndtere indkøb og madlavning. En DCA-rapport blandt både selvhjulpne ældre og ældre, der er visiteret til hjælp fra kommunen, viser, at der bør sættes fokus på såvel undervægt som overvægt. Læs artiklen om ældreundersøgelsen her.