Moderdyr, der er fremavlet til at føde færre men mere robuste grise, kan være et væsentligt bidrag til at nedbringe tidlig pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion.   

Store kuld og lav fødselsvægt er væsentlige risici for høj pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion. Det viser en stor besætningsundersøgelse foretaget af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Derfor kan der være fordele ved at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end de moderdyr, der almindeligvis anvendes, og som er tilpasset intensiv indendørs produktion.

En af udfordringerne i økologisk svineproduktion er søer, der føder flere grise, end de selv kan passe. De store kuld resulterer desuden i en mindre fødselsvægt for den enkelte gris, hvilket er medvirkende årsag til, at mange pattegrise dør.

- Problemet ligger primært i, at man i den økologiske produktion bruger søer, som er fremavlet til den intensive konventionelle produktion, og ikke til den økologiske. I den konventionelle produktion, som foregår indendørs, er der flere managementværktøjer til at hjælpe de mange små, svage og overskydende grise, som søerne ikke selv kan opfostre. Denne mulighed findes ikke i samme grad på friland, hvor søerne farer i hytter på marken, siger seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Lene Juul Pedersen.

Hun har været involveret i forskningsprojekter, der har undersøgt årsager til og mulige løsninger på høj pattegrisedødelighed i økologiske svinebesætninger. En mulig løsning er at anvende en anden genetik, som ligger tættere på de økologiske producenters ønsker om en mere robust gris. I den forbindelse blev TN70-søer fra Topigs Norsvin sammenlignet med traditionelle LY-søer fra Danavl blandt andet i forhold til kuldstørrelse og egenskaber ved pattegrisene. Alle søerne blev insemineret med Duroc-orner fra Danavl.

Begge hold søer fravænnede det samme antal grise, men grisene fra TN70-søerne havde en højere fødsels- og fravænningsvægt. TN70-søerne fødte færre grise, men det betød, at der var patter nok til alle, så flere pattegrise kunne forblive ved egen mor og behovet for ammesøer og/eller aflivning af små grise var derfor mindre.

- At der kan opnås samme antal fravænnede grise med væsentlig lavere ressourcer er afgørende for, at den økologiske produktion kan forbedre sin afsætning og fastholde sit omdømme i forhold til at levere god dyrevelfærd og en ressourcebevidst produktion, siger Lene Juul Pedersen.