En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at slagtegrise ikke behøver ekstra zink i deres foder, når det suppleres med enzymet fytase.

Dette kan have stor betydning for både miljøet og landbruget.

Ingen behov for ekstra zink i foderet

Grise i vægtintervallet 30-110 kg, der kun fik den mængde zink, der naturligt fandtes i en foderblanding bestående af byg, hvede, rug og sojaskrå, voksede lige så godt, som grise, der fik ekstra zink i foderet.

Der var ingen tegn på, at grisene havde zinkmangel, hvilket blandt andet kan give hudproblemer (parakeratose), diarré og reduceret foderindtag.

Grise, der ikke fik tilsat ekstra zink, havde et lavere indhold af zink i blodet, men det var stadig indenfor et interval, hvor der ikke var risiko for mangelsymptomer.

Zinkbehovet er lavere end anvendte niveauer  

Forskerne konkluderer på baggrund af studiet at slagtegrise ikke behøver så meget zink, som anvendes i praksis. Her tilsættes typisk 70 mg ekstra zink per kg foder, så det totale indhold er ca. 100 mg/kg foder. Det tilladte indhold er ifølge EU-lovgivningen 120 mg/kg foder.

I forsøget inddelte forskerne 90 grise i tre grupper, der blev fodret med forskellige niveauer af zink: Èn gruppe fik kun den mængde zink, der kom fra råvarerne i foderblandingen, 31 mg per kg foder. En anden gruppe fik foder, hvor der var tilsat 40 mg ekstra zink, og i en tredje gruppe var der tilsat 80 mg ekstra zink per kg foder, så det cirka svarer til det niveau, der bruges i praksis.

For ingen af tildelingerne sås der nogen forskel i grisenes produktivitet, dvs. at tilvæksten, grisenes foderoptagelse, og deres udnyttelse af foderet var ens i de tre grupper.

Fytase gør mineralerne tilgængelige

Forskerne understreger, at alle foderblandinger var tilsat enzymet fytase, hvilket er udbredt praksis i dansk griseproduktion, og det er formodentlig en vigtig pointe.

Fytase kan nemlig frigøre mineraler - inklusiv zink - fra det plantemateriale, der er i foderet. Derved kan dyrene lettere optage dem og få dækket deres behov så færre mineraler udskilles via gødningen til miljøet.

”Vi har undersøgt en foderblanding, med de råvarer, der er gængse i Europa, hvor det også er almindeligt at tilsætte fytase”, siger lektor Tina Skau Nielsen, der er første-forfatter på den videnskabelige artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet Canadian Journal of Animal Science.

”Derfor er det naturligvis også i den kontekst, vores resultater skal vurderes”, tilføjer hun.

Bør tildeling af zink gentænkes?

En anden væsentlig pointe er, at alle grisene i studiet havde fået dækket deres behov for zink forud for forsøgets start ved 30 kg kropsvægt.

Det vil sige, at de havde fået tildelt mere zink i perioden umiddelbart efter fravænning end det, der siden 2022 er blev tilladt at give til smågrise.

”Vi har i et tidligere studium vist, at smågrises behov for zink ligger på ca.1400 mg per kg foder de første 2 uger efter fravænning, altså langt over den nuværende tilladte mængde på150 mg zink per kg foder”, siger Tina Skau Nielsen.

”Vi valgte derfor dette niveau, og studiet er udført før de nye regler trådte i kraft”.

Tina Skau Nielsen mener, at man bør genoverveje, hvordan normerne for zink-tildeling udformes.

”Vi har regnet på det, og hvis målet er at sænke mængden af zink, der udledes til miljøet, er der langt større effekt af at reducere zinkindholdet i foderet til slagtegrise, end at reducere indholdet i smågrisenes foder. Det er jo en politisk beslutning, og der skal flere opfølgende undersøgelser til for at ændre en lovgivning på EU-niveau”, slutter hun.