Aarhus Universitets segl

Workshop om grundlaget for beregning af marginaludvaskning af kvælstof

På workshoppen debatteres og perspektiveres beregning af marginaludvaskning med NLES3 og NLES4 regnemodellerne. Desuden fremlægges resultater af eksperimentelle undersøgelser, der belyser marginaludvaskning og udvaskning af kvælstof under forskellige dyrkningsforhold. Endelig redegøres for status og planer for den nye NLES5 model.

 

Ved Aarhus Universitet sætter vi fagligheden i myndighedsrådgivningen højt, og vi inviterer derfor til en faglig workshop om marginaludvaskning af kvælstof og regnemodellerne NLES3 og NLES4.

Workshoppen er åben for alle, og vi opfordrer alle interesserede til at møde frem, også for at styrke den faglige dialog på tværs af landets universiteter og mellem faglige interesseorganisationer.

Workshoppen vil give mulighed for både at gå i detaljen og samtidig få et overblik over et teknisk komplekst emneområde.


Colourbox livestreamHar du spørgsmål til paneldeltagerne, så send dem på en mail til dca@dca.au.dk. Spørgsmål fra salen har første prioritet. Bliver dit spørgsmål ikke besvaret under paneldebatten, vil vi videreformidle det til den givne forsker.


Program

9.30 Ankomst, kaffe

10.00 Rammesætning

Velkomst og introduktion. Niels Halberg, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU

Kvælstofkredsløbet og marginaludvaskning. Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, AU

Sådan beregnes kvælstofudvaskningen. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Spørgsmål og kommentarer

10.45 Marginaludvaskning i eksperimentelle undersøgelser

Markforsøg i vår- og vintersæd (VIRKN). Elly M. Hansen og Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi, AU

Landsforsøgene. Kristoffer Piil, SEGES

Langvarige sædskifteforsøg. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Betydning af N i mineralsk og organisk form på kort og langt sigt. Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, AU

Spørgsmål og kommentarer

12.00 Frokost

12.45 Marginaludvaskning i modeller

Sammenligning af marginaludvaskning i NLES 3 og 4. Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, AU

Estimering af marginaludvaskning med Daisy. Lars Stoumann Jensen & Merethe Styczen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Modeller og virkelighed. Bjørn Molt Petersen, BMP Analytics

Hvordan påvirker dyrkningen marginaludvaskning på kort og langt sigt. Leif Knudsen, SEGES

Planer for NLES5 – usikkerhedsberegninger og validering. Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Spørgsmål og kommentarer

14.00 Paneldiskussion – og spørgsmål fra salen

Bl.a. vil følgende temaer blive diskuteret:

1.       Hvad betyder marginaludvaskning i forhold til andre dyrkningselementer?

2.       Marginaludvaskning, er der noget vi har glemt?

3.       Hvordan sikrer vi, at modeller afspejler nuværende og fremtidig dyrkningspraksis og klima?

4.       På hvilken skala skal vi beregne og evaluere marginaludvaskning og virkemidler?

15.00 Afslutning


Praktiske forhold

Tid: Torsdag den 1. marts 2018, kl. 9.30 – 15.00

Sted: Aarhus Universitet i Emdrup: Festsalen, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Arrangør: Workshoppen arrangeres af Aarhus Universitet og alle er velkomne.

Hvis der er flere tilmeldte, end der er plads til, vil workshoppen blive streamet, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål via email og sms.


Baggrund for afholdelse af workshoppen

Danmarks Naturfredningsforening har rejst kritik af regnemodellen NLES4 og af modellens marginaludvaskning, som Aarhus Universitet (AU) har anvendt i myndighedsrådgivning forud for vedtagelse af Fødevare- og Landbrugspakken i 2016.

I forbindelse med myndighedsrådgivning forud for Fødevare- og Landbrugspakken i 2016 blev AU bedt om at udarbejde en baggrundsanalyse ”Notat om tilbagerulning af tre generelle krav: Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret”. Her blev NLES4 modellen benyttet til beregning af effekten af tilbagerulning af normreduktioner og dermed konsekvenser af højere kvælstofgødningsniveauer. Beregningerne omfattede alle landets dyrkede marker og tog udgangspunkt i det indberettede kvælstofforbrug for høståret 2011. Analysen repræsenterer således en situation, hvor gødskningsniveauet lå under økonomisk optimalt kvælstofniveau og således tiden før Fødevare- og Landbrugspakken, der blev vedtaget i 2016.  

Effekten af den øgede anvendelse af handelsgødning på den samlede, gennemsnitlige marginaludvaskning på landsplan blev med NLES4 estimeret til ca. 20 procent.  Dette svarer til, at udvaskningen stiger med 2 kg kvælstof for hver 10 kg kvælstof, der tilføres marken over niveauet i 2011.  

I debatten om Fødevare- og Landbrugspakken er det fremført, at NLES4-tallene ikke er tilstrækkeligt sikre, og at det er problematisk, at analyserne i forbindelse med forarbejdet til Fødevare- og Landbrugspakken førte til, at estimeringen af marginaludvaskningen blev ændret fra tidligere antaget 30 procent til nu ca. 20 procent.  

Formålet med workshoppen er på den baggrund at give mulighed for at gå i detaljer med disse spørgsmål, men også at få et samlet overblik over et teknisk komplekst emneområde.

Download program