En femtedel af vores energiindtag kommer fra usunde fødevarer som slik, salte snacks, sodavand, kager og alkohol, viser tal fra Danmarks Tekniske Universitet. Men de usunde mad- og drikkevarer burde kun udgøre omkring en tyvendedel.

Derfor har forskere fra Aarhus Universitet i en interview- og en spørgeskemaundersøgelse undersøgt, hvad der kan få os til at spise sundere, og om der er nogle vaner, vi har lettere ved at ændre end andre. Rapporten er lavet på opdrag af Fødevarestyrelsen.

Vi tror, vi spiser mindre end andre

Rapporten viser, at når vi fortærer usunde varer, så er det oftest slik og sukkerfri sodavand, vi indtager. Rapporten viser også, at vi selv vurderer, at vi spiser og drikker færre usunde fødevarer end vores omgangskreds. Det medfører, at vi opfatter vores forbrug som normalt, og derfor er vi ikke så motiverede for at ændre adfærd, selvom vi kender til usunde fødevarers sundhedsskadelige virkninger.

Alligevel overvejer langt de fleste danskere at skære ned på deres forbrug af slik, kage og sodavand. Kun 16% er ikke interesserede i at skære ned. Det skyldes overvejende, at disse respondenter føler, at de har kontrol over deres vægt og deres indtag af usunde fødevarer. Lidt anderledes ser det ud med alkoholforbruget, her ønsker 38% ikke at reducere deres indtag.

Følelser forbundet til usund mad

En af forfatterne bag rapporten, forskningsassistent Kristina Thomsen, forklarer:

”Selvom folk godt kunne tænke sig, at skære ned på det usunde, så ser det ud til, at der skal være mere på spil end blot det, at kosten er usund, før vi motiveres til rent faktisk at ændre adfærd. Det kan for eksempel være, at vi ikke er tilfredse med vores udseende. Men selv da, foretrækker de fleste at dyrke motion frem for at skære ned på de usunde varer.”

Kristina Thomsen fortæller, at det skyldes, at usundt forbrug ofte er knyttet til sociale arrangementer: ”For eksempel synes mange, at usunde fødevarer er en vigtig del af et socialt arrangement, som når man står sammen rundt om grillen med en øl i hånden. De usunde fødevarer opfattes som knyttet til hygge og sammenhold. Det vil vi ikke undvære. Så hvis hyggefølelsen er forbundet med de usunde fødevarer, har folk ikke lyst til takke nej, da de føler, de derved også at takker nej til hyggen.”

Du bliver opfattet positivt, hvis du takker nej

Til brug i undersøgelsen lavede forskerne nogle korte beskrivelser af henholdsvis en situation, hvor en person siger nej til usunde fødevarer til en fest og en beskrivelse af en lignende situation, hvor en person, siger ja tak til usunde fødevarer til en fest. Forskerne gav beskrivelserne til et udsnit af den danske befolkning i et spørgeskema og spurgte dem, hvordan de opfattede de to personer.

Undersøgelsen viste, at vi ikke opfatter folk, der siger nej tak til usunde mad- og drikkevarer som kedeligere, end dem, der takker ja hver gang. Tværtimod viser spørgeskemaundersøgelsen, at vi anser en person, der skærer ned på de søde snacks, som mere interessant, behagelig, socialt kompetent og fantasifuld.

”Dette resultat kunne tyde på, at der er nogle sociale normer, der er ved at ændre sig, så det bliver set som mere socialt acceptabelt at takke nej til usunde fødevarer,” siger Kristina Thomsen og tilføjer:

”Men vores resultater tyder også på, at der i forskellige sociale situationer, vil være forskellige niveauer af socialt pres og forskellige normer, der styrer indtaget”.

Jeg kunne godt, men jeg gider ikke

Forskerne har også fundet ud af, at danskere er mindst villige til at reducere forbruget af lightprodukter, som fx sukkerfri sodavand. Vi er mest villige til at reducere slik og sukkerholdig sodavand. Men forskernes resultater viser også, at mens vi godt kan se det fornuftige i at reducere forbruget af usunde mad- og drikkevarer, så spiller følelserne ofte ind og får overtaget. Det betyder, at når man står i situationen, hvor man skal takke nej tak til noget lækkert, gør man det ikke alligevel, da man ønsker de positive følelser, der er forbundet med de situationer, hvor usunde fødevarer ofte indgår.

”Jeg tror, det vil være relevant at undersøge nærmere hvilke sociale normer og følelsesmæssige triggers, der opstår i forbindelse med indtag af usunde fødevarer på tværs af forskellige sociale situationer, så man kan bruge denne viden til at gøre det lettere for folk at reducere deres indtag af usunde fødevarer,” slutter hun.