Velfærdsvurderingssystemet WelFur er nu klar til praksis
Udviklingen af det forskningsbaserede system til at vurdere velfærd på mink- og rævefarme ”WelFur” er nået i mål og taget i brug fra og med januar 2017. Det er forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som, i samarbejde med fem andre lande, har udviklet WelFur.
European Fur Breeders’ Association igangsatte i 2009 projektet “WelFur” med det formål at udvikle en protokol til brug for velfærdsvurdering på mink- og rævefarme efter samme standarder, som blev udviklet i EU-projektet Welfare Quality®. WelFur mink er blevet testet i 12 lande og er nu klar til brug. WelFur-certificeringssystemet er netop igangsat per 1. januar 2017 og efter planen skal alle 4000 pelsdyrfarme i Europa være certificeret i 2020. Undervisningen og uddannelsen af WelFur-auditører varetages af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet og startede i december 2016.
Om WelFur protokollen
WelFur protokollerne til velfærdsvurderinger på mink- og rævefarme er udviklet af forskere fra seks lande i perioden fra 2009 til 2014 med udgangspunkt i Welfare Quality® konceptet. I velfærdsvurderingen indgår der registreringer fra tre forskellige sæsoner af et produktionsår, for at dække hele minkens livscyklus og for at få en dækkende vurdering af velfærden inden for hele produktionssystemet:
· Sæson 1 – (dec-feb): Avlsdyr om vinteren,
· Sæson 2 – (marts-15. juli): Tæver med hvalpe om foråret,
· Sæson 3 – (16. juli-nov): Hvalpe i vækstsæsonen om efteråret
Gennem hver sæson sker der store ændringer med dyrene, og de velfærdsmæssige udfordringer varierer dermed også inden for sæsonerne. For at begrænse denne variationen er de tre observationsperioder i WelFur begrænset til at vare seks til otte uger, som beskrevet ovenfor.
Velfærden på den enkelte farm vurderes ud fra 22 velfærdsparametre, som tilsammen dækker de 12 velfærdskriterier, der udgør de fire velfærdsprincipper i Welfare Quality® (Tabel 1). Indikatorerne er så vidt muligt dyrebaserede, dvs. de måles på dyrenes adfærd eller sundhed. Hvis dette ikke er muligt, benyttes der ressourcebaserede indikatorer, dvs. registreringer af staldsystemer eller pasningsrutiner. Indikatorerne er udvalgt ved at gennemgå tidligere forskning og gennem grundige diskussioner mellem forskere inden for området.
Alle indikatorer er blevet vurderet i forhold til deres validitet (hvor godt afspejler de minkenes velfærd), troværdighed (hvor gentagelige er de mellem samme og forskellige personer) og anvendelighed (kan de anvendes i praksis med rimelige omkostninger). Vurdering af de dyrebaserede og ressourcebaserede indikatorer foretages på en stikprøve af dyrene på farmen, og velfærden for dyrene i stikprøven ses som et estimat for hele farmen. Stikprøven består af 120 bure (20 sektioner a 6 bure) i vinter- og diegivningsperioden og 90 bure (15 sektioner a 6 bure) i vækstperioden.
Fra mange indikatorer til en samlet bedømmelse
Den endelige velfærdsvurdering på farmniveau er baseret på beregningen af en række velfærdspoint ud fra de registreringer, der er foretaget på farmen. Det er en trinvis sammenvejning af point mellem niveauerne, dvs. fra 22 indikatorer ? 12 kriterier ? 4 principper ? 1 overordnet bedømmelse. Sammenvejningen er baseret på et ekspertpanels vurdering af, hvad de forskellige indikatorer betyder for dyrenes velfærd i de forskellige perioder samt Welfare Quality ®’s retningslinjer for, hvor meget god velfærd på et område kan kompensere for dårlig velfærd på et andet.
Velfærdskategorier og pointtildeling
I praksis foregår sammenvejningen ved, at der først beregnes en pointværdi mellem 0 og 100 (hvor 100 er det bedst tænkelige, og 50 er en neutral værdi, der hverken er god eller dårlig velfærd) for hvert af de 12 kriterier ud fra de registreringer, der er foretaget på farmen. Derefter kombineres disse 12 pointværdier til en værdi mellem 0 og 100 for hvert af de 4 principper, som endelig resulterer i en tildeling af en af de fire velfærdskategorier. Kategorierne og grænseværdierne er defineret som følger:
· Bedste nuværende praksis (dyrenes velfærd er på højeste niveau med værdier fra 80 til 100),
· God nuværende praksis (dyrevelfærden er god med værdier fra 55 til 80),
· Acceptabel nuværende praksis (dyrevelfærden er over eller lig med mindstekrav med værdier fra 20 til 55) og
· Uacceptabel nuværende praksis (dyrevelfærden er lav og betragtes som uacceptabel).
Kategorierne er ikke baseret på et gennemsnit af pointene for hvert princip. Således kan mange point for ét princip kun i mindre grad kompensere for meget få point for de andre principper. En farm placeres i kategorien ’Bedste nuværende praksis’, hvis den ligger over grænseværdien på 55 point inden for alle fire principper og over 80 for to principper. Tilsvarende vil en farm blive placeret i kategorien ’God nuværende praksis’, hvis den ligger over 20 for alle fire principper og over 55 for to principper. En farm med velfærdskategori ’Acceptabel nuværende praksis’ ligger over 10 for alle fire principper og over 20 for tre principper. Farme, der ikke når disse point, placeres i kategorien ’Uacceptabel nuværende praksis’.
Forskning og afprøvning
WelFur protokollen blev testet på 27 minkfarme fra 10 forskellige europæiske lande i 2015-2016 for at teste vurderingen under forskellige klimatiske forhold og på farme i lande med forskellig tradition for minkproduktion. Denne afprøvning viste blandt andet, at WelFur vurderingerne var praktisk gennemførlige i de forskellige lande, men at enkelte testprocedurer var udfordret af blandt andet burenes udformning. WelFur vurderingssystemet er derfor blevet justeret og optimeret på baggrund af erfaringerne fra de forskellige afprøvninger. Flere projekter på Aarhus Universitet har haft til formål at få den nødvendige viden til at kunne foretage disse justeringer.
Perspektiver i praksis
Hovedparten af de testede farme er kommet i kategorien ’God nuværende praksis’, nogle i ’Bedste nuværende praksis’ og enkelte i ’Acceptabel nuværende praksis’. WelFur kan dermed skelne mellem niveauet af dyrevelfærd på forskellige farme. Der kan dog være stor forskel på pointfordelingen på de 4 principper, de 12 kriterier og de 22 indikatorer mellem farme, der ender i samme kategori. Det betyder, at der er stor forskel på, hvilke områder den enkelte farm kan arbejde med for at få flere point eller rykke en kategori op ved næste vurdering. Det er derfor vigtigt at vide, om det f.eks. er dødeligheden eller dyrenes temperament, der skal sættes fokus på.
For at den enkelte avler kan se, hvorfor vurderingen blev, som den gjorde, skal avleren have adgang til deltaljerne i velfærdsvurderingen efter besøget. Der er udviklet en tabletløsning til direkte indtastning af WelFur registreringerne på farmen, hvorfra avleren kan få en kopi af resultaterne med det samme. De sektioner, der er observeret som led i WelFur vurderingen, er markeret med gule kort, så man kan gå tilbage til de observerede bure og selv se, hvad der er fundet. Det giver fuld gennemsigtighed i, hvad der lægges til grund for vurderingen. Når man har resultaterne for farmen, kan man vurdere, hvilke ting man vil arbejde med og evt. i samarbejde med sin rådgiver opstille mål og planlægge den indsats, der skal til for at nå målet.
Resultater fra WelFur vurderingen vil derved kunne indgå i driftsledelsen af farmen på linje og i samspil med alle andre oplysninger, man som minkavler benytter til at passe sine dyr bedst muligt. De danske avlere er godt rustet i forhold til WelFur. Dels har man en lang tradition for driftsledelse baseret på konkret viden om farmen og dyrene, dels har man gode rådgivere i form af konsulenter og dyrlæger, der kender farmen. Endelig har man en organisation, der kan håndtere data og gøre resultaterne anvendelige og meningsfulde på linje med andre farmdata.
Fra 2017 vil avlere i hele Europa få besøg af en WelFur-auditør, som skal udføre velfærdvurderingen og tildele certificeringen. Arbejdet med at uddanne WelFur-auditørerne blev påbegyndt i december 2016 og varetages af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Fra 2020 vil både Kopenhagen Fur og Saga Furs kun sælge mink- og ræveskind, som er WelFur-certificeret.
Flere oplysninger
Steen H. Møller, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: steenh.moller@anis.au.dk
Anna F. Marsbøll, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: anna.marsboll@anis.au.dk
Britt I. F. Henriksen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: britt.henriksen@anis.au.dk