Aarhus Universitets segl

Vejen til større indtjening er belagt med bedre dyrevelfærd

Danske forskere sigter på at forbedre økonomien i dansk pelsdyravl med 498 mio. kroner om året ved at øge antallet af producerede skind pr. tæve samtidig med at dyrenes velfærd forbedres og miljøet belastes mindre.

Flere producerede hvalpe pr. minktæve giver bedre økonomi. Foto: Jesper Clausen

Forskere fra Aarhus Universitet leder et nyt projekt, der sigter på at forbedre overlevelsen af minkhvalpe, dyrenes velfærd og effektiviteten i dansk minkproduktion ved at forbedre en række produktionsfaktorer.

 

Den danske produktion af minkskind er førende på verdensplan blandt andet med hensyn til kvaliteten. Der er dog stadig muligheder for at forbedre forholdene i dansk minkproduktion.

 

- Vi har i tidligere forsøg vist, at den tidlige hvalpedødelighed hos mink kan reduceres til under otte procent. Det vil øge antallet af producerede skind pr. avlstæve fra nuværende 5,3 til 6,1 og øge den årlige indtjening på landsplan med 498 mio. kroner samtidig med, at dyrenes velfærd forbedres, siger seniorforsker og lederen af projektet Jens Malmkvist fra Aarhus Universitet.

 

Flere overlevende hvalpe

At få minktæven til at opfostre flere hvalpe er noget, der kræver en indsats fra før minktæven parres til efter hvalpene er fravænnet. Ved at øge antallet af hvalpe forbedres effektiviteten og økonomien på minkfarmen på flere fronter:

 

  • En reduceret tidlig dødelighed giver flere hvalpe uden at skulle øge antallet af avlstæver på farmen.
  • Foderforbruget pr. produceret skind bliver lavere, fordi der produceres flere skind pr. avlsdyr.
  • Fodereffektiviteten bliver bedre, såfremt dyrene oplever  mindre stress og bruger mindre tid og energi på stereotypisk adfærd.
  • Antibiotikaforbruget og arbejdsbehovet reduceres, fordi der bliver færre syge dyr, bedre fravænning og færre bid.

 

Flere overlevende hvalpe pr. avlstæve opnås selvfølgelig ikke bare ved at knipse med fingrene. 

 

- Flere hvalpe stiller større krav til pasningen og opvækstmiljøet, herunder koordineret fodring i hele perioden fra parring i marts til afslutning af diegivning i juni, så tæven ikke overbelastes i diegivningsperioden. Hvis hun overbelastes i denne periode, kan det føre til mere aggression mellem hvalpene og nødvendigheden af at fravænne hvalpene for tidligt, forklarer Jens Malmkvist.

 

Vidtgående tjek på forholdene

Forskerne vil derfor, i samarbejde med de øvrige partnere i projektet, undersøge fodringsstrategier i drægtigheds- og diegivningsperioden, redekassemiljøet, herunder redebygningsmateriale samt størrelse og indretning af redekassen, og et drikkevandssystem til hvalpe i eller ved redekassen. Forskningsresultaterne vil blive udviklet og afprøvet i praksis på kommercielle minkfarme og lægge grund til udvikling af nye managementsystemer og input til minkavlernes softwareprogram FarmCockpit.

 

- Vi forventer, at resultaterne fra dette projekt kan øge minkenes velfærd og forbedre produktionens effektivitet og økonomi. Den forbedrede foderudnyttelse vil også afspejle sig i en mindre belastning af miljøet med næringsstoffer og pesticider samt udledning af drivhusgasser, så vi skaber hele vejen igennem en win-win situation i tæt samarbejde med erhvervet, siger Jens Malmkvist.

 

Det fireårige projekt støttes med 7,4 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og udføres i samarbejde med Kopenhagen Fur, Hedenstedgruppen A/S og Dansk Dyrestimuli A/S. Det første år indgår desuden støtte fra Pelsdyrafgiftsfonden på 1,2 mio. kr. til forskerne ved Aarhus Universitet.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jens Malmkvist, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: jens.malmkvist@agrsci.dk, telefon: 8715 7956.