Valleprotein som våben i kampen mod overvægt
Ny forskningsmetode sikrer langt større viden om mælks gavnlige effekter. Det kan betyde, at mejerier i fremtiden i højere grad vil kunne designe mælkeprodukter, der har slankende effekt.
Før i tiden var det kun store, pumpede bodybuildere, der drak proteinshakes med vallepulver. Men i dag har proteinbølgen ramt menig mand, og fitnesscentrene sælger i stadigt større mængder energidrikke med valleprotein.
Og det med god grund. Valleprotein har nemlig helt særlige egenskaber, viser forsøg udført ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
- Valleprotein påvirker kroppen anderledes end eksempelvis kaseinprotein, som også stammer fra mælk, eller sojaprotein. I vores forsøg viste det sig, at hvis to grupper mus indtager lige mange kalorier - den ene gruppe fra valle og den anden fra kasein - så vil mus på vallekost tage mindre på end dem på kasein, forklarer professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Hanne Christine Bertram.
Protein er således ikke bare protein, og det har vist sig, at der er store ernæringsforskelle mellem proteiner. Indtil nu har det været en gåde, hvorfor valleprotein har denne positive, slankende virkning sammenlignet med andre proteiner. Men på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er forskerne i samarbejde med NIFES i Norge kommet nærmere et svar.
- Valleproteinets slankende virkning hænger sammen med, at både det hvide fedtvæv og lever-lipid-koncentrationerne reduceres. Dette skyldes en øget udskillelse af såkaldte metabolitter fra den energigenerende citronsyrecyklus. Når man indtager valle, vil der være en lavere cellulær energiudnyttelse, end ved indtag af kasein, siger Hanne Christine Bertram.
Sammenhæng mellem krop og omsætning
Men hvordan har forskerne på AU fået denne indsigt? Det skyldes en ny metodisk fremgangsmåde, hvor de kombinerer metaboliske studier med såkaldt kernemagnetiske resonans (NMR).
I metaboliske studier analyserer man indholdet af forskellige molekyler (metabolitter) i eksempelvis urinprøver for at se, hvordan kroppen reagerer på indtag af specifikke fødevarer og dermed få indblik i, hvad det betyder for kroppens sundhed.
- Læs også: Hvad sker der, når vi fjerner laktosen?
Ved samtidig at introducere brugen af såkaldt NMR kan man i stedet for blot at undersøge en prøve for en enkelt specifik metabolit undersøge et langt mere omfattende antal metabolitter på en og samme tid.
- Introduktionen af NMR og fødevaremetabolomics gør, at vi kan forstå sammenhængen mellem kroppen og omsætningen af valleprotein. NMR og fødevaremetabolomics kan også anvendes som metode, hvor forsøgspersonernes normale diæt fastholdes, og hvor mælkeproteinernes sundhedseffekter dermed undersøges under mere realistiske betingelser, siger Hanne Christine Bertram.
Denne øgede viden om, hvilke specifikke egenskaber i mælken, der gør den sund, kan have stor betydning for mejerierne, der får nemmere ved at designe ernæringsmæssigt optimerede mejeriprodukter, for eksempel til et specifikt forbrugersegment.
På ostediæt
Metoden har også været brugt til at undersøge det såkaldt franske paradoks: For hvorfor kan franskmænd drikke rødvin og spise masser af ost og alligevel have en forholdsvis lav forekomst af hjertekarsygdomme?
Forskere fra AU har i samarbejde med kolleger fra KU brugt kombinationen af metabolomics og NMR til at undersøge urinen fra 15 mænd, som fik en diæt, der indeholdte enten store mængder mælk eller ost. Som kontrol fik et forsøgshold en diæt med smør som det eneste mejeriprodukt, og dermed havde alle diæterne samme indhold af kalorier og fedt.
Forskerne fandt, at ost har flere sundhedsgavnlige effekter. Spiser man ost, påvirker det sammensætningen af tarmens bakterieflora, samtidig med at ost bidrager til at øge ens energiforbrug. Det kan være en fordel, hvis man prøver at tabe sig.
- Læs artiklen: Ost er forbløffende sundt
Yderligere oplysninger
I denne video forklarer forskere ved Institut for Fødevarer, hvordan metabolomics fungerer
Læs mere om Institut for Fødevarers faciliteter inden for metabolomics
Læs mere om mælkekvalitet i DCAs tema
Kontant
Professor Hanne C. Bertram
Institut for Fødevarer, AU
Mail: hannec.bertram@food.au.dk
Telefon: 8715 8353