Universiteter og virksomheder skaber fremtidens fødevarer
Flere danske universiteter og virksomheder er gået sammen om at skabe en fælles højteknologisk laboratorieplatform - FOODHAY. Gennem ny forskningsinfrastruktur skal FOODHAY bidrage til at udvikle fremtidens sunde og bæredygtige fødevarer samt mindske madspild gennem avanceret proces- og forskningsudstyr. Foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.