Når tusindvis af danske grise hver uge bliver læsset på lastbiler med kurs mod Tyskland, Polen eller Italien, må det kun ske i køretøjer, som er godkendt til formålet.

Der findes ikke en oversigt over, hvor temperatursensorerne i dag er placeret i køretøjer, som transporterer grise, hverken i danske eller udenlandske køretøjer, men for en del af køretøjerne er der tale om sensorer, der sidder direkte på eller i køretøjets ydervægge. 

I forbindelse med et tidligere forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der handlede om etagehøjder i køretøjer, som transporterer grise under 25 kg, blev forskere opmærksomme på, at de temperaturer, der måles af køretøjernes indbyggede sensorer, måske ikke afspejler de temperaturer, som grisene reelt oplever, og derfor måske heller ikke reelt er placerede der, hvor ’der er størst sandsynlighed for, at de værste klimaforhold vil opstå’, sådan som der står i Transportforordningen.   

Fødevarestyrelsen har som en opfølgning på disse fund bestilt en uddybende undersøgelse, som en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning der udføres for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Formålet med undersøgelsen er at give et forskningsbaseret bud på, hvor temperatursensorer i lastbiler, der transporterer grise til eksport, kan placeres for mere præcist at afspejle forholdene nær dyrenes og samtidig vurdere, om der faktisk er et problem med de nuværende placeringer.

Når data ikke viser dyrenes virkelighed

For at teste forskelle mellem temperaturmålinger foretaget nær grisene og målinger fra indbyggede sensorer i køretøjers ydervægge, anvendte forskerne en skaleret model af et rum med grise i et køretøj. Som det ses på fotoet herunder, var der ikke levende grise i modellen, men kunstige grise, der producerede samme mængde varme som en levende gris af en relevant kropstørrelse.  

Resultaterne var klare. Temperaturmålinger fra sensorer placeret i vægge på køretøjer, der transporterer grise, svarer ofte ikke til rummenes reelle gennemsnitstemperatur nær dyrene, men er noget lavere, især i kolde perioder. Mistanken fra ”Etagehøjdeprojektet” blev altså bekræftet.

”De her resultater viser, at følere, der er godkendt af myndighederne, ikke altid angiver de temperaturer, som dyrene oplever – og slet ikke når det er koldt. Det betyder, at både chaufførerne og myndighederne kan få et forkert billede af, hvordan forholdene egentlig er nær dyrene” siger Mette Herskin, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, der har ledet projektet.

Der er også risiko for, at myndighedernes arbejde med at kontrollere temperaturforholdene vanskeliggøres. I dag bruges såkaldte “temperaturlogs” – data fra transporten – som dokumentation for, at reglerne, for hvor varmt og/eller koldt, der må være i et køretøj med dyr, er overholdt. Her er det et oplagt problem, hvis sensorernes målinger ikke afspejler forholdene nær dyrene.

”Potentielt kan problemet gå begge veje. På en kold dag er der risiko for, at sensoren viser meget lave temperaturer, som godt kan komme tæt på den nedre grænse for, hvad der er lovligt i et køretøj med dyr, selvom forholdene nær dyrene reelt er helt anderledes. Omvendt kan sensoren på en varm dag vise lavere temperaturer end de forhold, der reelt er nær dyrene og måske være under grænseværdien, selvom dyrene oplever noget andet. Pt. har vi ikke data til at sige, hvad der sker eller hvor ofte, men de nye resultater gør det muligt at forestille sig sådanne situationer,” siger Mette Herskin.

Avancerede computersimuleringer viser vej

For at forstå, hvad der sker inde i et køretøj med grise, har forskerne brugt CFD (Computational Fluid Dynamics), som er en metode, hvor computersimuleringer bruges til at beregne luftstrømme og temperaturfordelinger i bygninger, fly og nu også under transport af dyr.

Simuleringerne viser, at temperaturen i køretøjerne kan variere meget både mellem de enkelte rum og inden for samme etage på køretøjet. Med modellerne forsøgte forskerne at identificere de steder, hvor temperatursensorerne bedst afspejler de forhold, grisene faktisk oplever.

”Temperaturforholdene i et køretøj med grise er overraskende komplekse. Dels fordi køretøjet selv bevæger sig, og der derved skabes luftbevægelser omkring køretøjet, dels fordi der er dyr i køretøjet, som producerer varme og kan bevæge sig derinde. Derudover er køretøjet indrettet med ventilationsåbninger, etager og skillerum, som skaber relativt store temperaturforskelle indeni de rum, hvor grisene opholder sig. Samlet er det mange faktorer, som har indflydelse på, hvordan temperaturerne fordeler sig derinde. Vi er først lige begyndt at forstå, hvordan det hænger sammen,” fortæller Mette Herskin.

Hun understreger, at det også er det muliges kunst: Sensorerne skal placeres tæt på grisene for at måle den temperatur, som dyrene oplever, men der skal samtidig være plads til sensorer – også når køretøjets etager og skillerum køres op/ned og klappes sammen. Sensorerne skal også kunne tåle højtryksvask og ikke mindst ikke kunne ødelægges af grisene, som er nysgerrige dyr, der gerne undersøger alt, hvad de kan nå i et køretøj.

Grisene tåler varmen dårligere og lever i et varmere klima, men følger teknologien med?

Ifølge EU’s regler skal temperaturen i køretøjer, som transporterer grise, være fra 5 til 30 grader med en tolerance på fem grader. Det betyder, at temperaturerne i køretøjerne lovligt kan være fra 0 til 35 grader. Lovgivningen er ca. 20 år gammel.

I en opdatering af den eksisterende viden, som blev trykt i 2022, angav EFSA grænser for varmestress for grise. Jo større dyrene er, des dårligere tåler de varmen, men selv for grise af typisk eksportstørrelse (på ca. 30 kg) kan der opstå varmestress allerede ved omkring 25 grader og risikoen er større ved 30 grader. Varmestress udfordrer dyrenes velfærd.

For grise med moderne genetik gælder det, at de er mere følsomme overfor især varme end for årtier siden. Avl for øget produktivitet har betydet, at dyrene i dag vokser hurtigere og har en øget varmeproduktion sammenlignet med før i tiden. Dette betyder, at moderne dyr tåler varme dårligere.

Kombinationen af klimaændringer og mere varmefølsomme dyr betyder, at det sandsynligvis bliver sværere i fremtiden at holde temperaturerne i køretøjerne under såvel lovgivningens grænser, som under grænserne for hvornår varmestress er en risiko.  

”Allerede nu, og især i de kommende år, ser vi ind i udfordringer med hensyn til temperaturforholdene i køretøjerne – både for dyrevelfærd og lovoverholdelse. Det gør vi, fordi klimaet bliver varmere, og dyrene er mere varmefølsomme og transporteres langt og derfor opholder sig i køretøjerne i mange timer. Jeg er i tvivl, om de nuværende løsninger i køretøjerne er egnede til at håndtere de udfordringer,” siger Mette Herskin.

Hun peger på, at resultaterne fra det netop afsluttede projekt kan bruges fremadrettet til at udvikle bedre sensorteknologi og dermed bedre værktøjer, som kan komme såvel dyr, chauffører og også myndigheder til gode, fordi de reelle temperaturer nær dyrene så kendes bedre og derfor også kan reguleres bedre end i dag.

”Samarbejdet mellem biostatistikere, ingeniører som kan lave CFD-simuleringer, dyrevelfærdsforskere og meget gerne repræsentanter fra erhvervsliv og myndigheder åbner muligheder for at udvikle dansk og international dyretransport i retning af bedre dyrevelfærd og højere robusthed overfor ekstreme temperaturer” siger Mette Herskin.

Læs hele rapporten her.

For yderligere information:

Mette Herskin, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, på mail: mettes.herskin@anivet.au.dk