Aarhus Universitets segl

To nye professorer – og to tiltrædelsesforelæsninger

Afgrødesundhed er i centrum, når to nye professorer ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, holder tiltrædelsesforelæsninger 3. maj 2019.

Mogens Nicolaisen og Mogens Støvring Hovmøller afholder tiltrædelsesforelæsninger på AU Flakkebjerg den 3. maj 2019.
Mogens Nicolaisen og Mogens Støvring Hovmøller afholder tiltrædelsesforelæsninger på AU Flakkebjerg den 3. maj 2019.

Der er udnævnt to nye professorer i Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Det er Mogens Nicolaisen og Mogens Støvring Hovmøller. De holder deres tiltrædelsesforelæsninger på AU Flakkebjerg den 3. maj 2019, hvor alle er velkomne.

Titlen på Mogens Nicolaisens forelæsning er ”Plants, pathogens and microbiomes”. Han vil fortælle om potentialet i at udnytte jordens mikrobiom til at øge afgrødernes modstand mod sygdomme.

Mogens Støvring Hovmøllers forelæsning har titlen ”The impact of plant disease on global food security”. Han kommer ind på forekomst og spredning af rustsygdomme i hvede, hvilken betydning hvederust har for produktivitet og fødevaresikkerhed, og det internationale samarbejde der er etableret for at afbøde effekterne.

Yderligere oplysninger

Professor, sektionsleder Mogens Nicolaisen
Institut for Agroøkologi, AU
Email: mn@agro.au.dk
Telefon: 8715 8137

Professor Mogens Støvring Hovmøller
Institut for Agroøkologi, AU
Email: mogens.hovmoller@agro.au.dk
Telefon: 8715 8129
Mobil: 2228 3361