Aarhus Universitets segl

Teenagere skal være bedre til seks om dagen

Det kan være svært at få teenagere til at spise de anbefalede 600 g frugt og grønt om dagen. Forskere ved Aarhus Universitet undersøger, hvordan de unge kan fristes til at spise mere sundt ved at udvikle fristende snacks baseret på frugt og grønt.

Forskere ved Aarhus Universitet undersøger, hvordan unge kan fristes til at spise mere sundt ved at udvikle fristende snacks baseret på frugt og grønt. Foto: Lars Kruse, AU

Spis 600 gram frugt og grønt om dagen! Det er den officielle anbefaling, men det kan være vanskeligt for forældre at føre den ud i praksis hos deres børn. Ikke mindst teenagere har deres egne meninger om sagen. Forskere på Aarhus Universitet sigter mod at gøre det sunde mere spiseligt i forskningsprojektet Cool Snacks, hvor de udvikler sunde snacks baseret på frugt og grønt.

    

- Teenagere søger at være selvstændige, så det har ikke nødvendigvis den ønskede effekt, at forældrene fortæller dem, at de skal spise mere frugt og grønt, siger ph.d.-studerende Line Holler Mielby, som arbejder med en del af det store projekt. Hun har blandt andet undersøgt, hvilke faktorer er vigtige, når unge i alderen 10-16 år vælger eller fravælger snacks baseret på frugt og grønt.

 

Godt at være kompleks
Tidligere undersøgelser blandt forbrugere har vist, at noget af det, der betyder noget, når folk vælger en bestemt fødevare, er, om man opfatter fødevaren som værende kompleks eller ej. En skålfuld snittet grøn peber er måske meget appetitlig, men en farverig blanding af rød, grøn og gul peber vil for de fleste virke endnu mere fristende.

 

En blanding af farver er ikke den eneste måde, hvorpå man kan øge kompleksiteten. Den kan også øges ved at blande forskellige ting sammen, som i en salat, eller ved udskæring af produktet, som når man skærer en lidt kedelig brun og lodden kiwi i appetitlige grønne skriver.

 

Det kan dog også gå over gevind. Hvis forbrugeren opfatter madvaren som værende alt for kompleks – for eksempel med for mange forskellige ting blandet sammen – så bliver den valgt fra. Som et af resultaterne i hendes ph.d.-studier førte Line Holler Mielby bevis for, at vi har en klokkeformet kurve for, hvad vi foretrækker af opfattet kompleksitet. Det er første gang, at dette er videnskabeligt fundet.

 

Teenagere er ikke som voksne
Line Holler Mielby koncentrerede sig om teenagere valg af snacks, fordi de har en omfattende snack-kultur.

 

- Teenagere spiser ofte mellem måltiderne. Man ser ofte, at når de spiser for hyggens skyld, f.eks. når de sidder med vennerne foran computeren eller fjernsynet, så er det i højere grad usunde snacks, at de spiser. Det kan være en af årsagerne til fedme blandt unge. I stedet for at modarbejde de unges hang til snacks, som synes at være en umulig opgave, kan man i stedet prøve at arbejde med det og promovere sunde snacks, siger Line Holler Mielby.

 

Et af de spørgsmål, Line Holler Mielby behandlede, var, om teenagere vælger snacks ud fra de samme kriterier som voksne. I en af hendes undersøgelser fik de deltagende voksne og teenagere tre forskellige grupper af snacks at vælge imellem med henholdsvis grønsager, frugt og en blanding af frugt og grønt. De i alt 21 variationer gik på udskæring (skåret i store eller små stykker), farve (f.eks. grønne eller blå druer) og produkttype (f.eks. med eller uden blåbær).

 

Grønsagsgruppen bestod af peberfrugter, hvor det mest enkle valg var gule peberfrugter skåret i strimler . De mest komplekse tilbud var blandinger af gule, røde og orange peberfrugter skåret i  småstykker. 

 

I frugtgruppen kunne forsøgspersoner vælge mellem en enkel frugt – store æbleskiver og grønne druer. Blandt de komplekse valg var der en blanding af blå og grønne druer, små æblestykker og blåbær.

 

I gruppen med frugt- og grøntblandingerne kunne de deltagende teenagere og voksne vælge mellem forskellige kombinationer af grønne druer, gule og røde peberfrugter, blåbær samt gulerødder. 

 

Resultaterne fra forsøgene viste, at farve, udskæring, sammensætning af usædvanlige produkttyper og -kombinationer alle påvirkede de voksnes valg af snack hvorimod de unges valg i langt højere grad udelukkende var påvirket af farve og farvekontrast. 

 

Drenge, piger, by og land

Line Holler Mielby fandt også, at der blandt teenagere er forskel på valgene hos drenge og piger. Piger er mere tilbøjelige til at vælge snacks baseret på frugt og grønt. Drengene i undersøgelsen meldte om et højere niveau af sult end pigerne og valgte i højere grad bagte, krydrede og søde snacks.

 

Om de unge kommer fra byen eller fra landet påvirker også deres valg af snacks, idet unge fra landet har større tendens til at vælge frugt og grønt end teenagere fra byen.

 

- Resultaterne fra undersøgelsen viser, at det kan være meget relevant at målrette udvikling af nye snack-produkter til de forskellige segmenter, hvor man tager hensyn til, om det er teenagere eller voksne og, når det drejer sig om teenagere, at der er forskel på præferencerne hos drenge og piger og til en vis grad også, om de kommer fra byen eller fra landet. Sidstnævnte har forskere i vores institut tidligere vist, siger Line Holler Mielby.

 

Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarer, telefon: 8715 4868, email: LineH.Mielby@agrsci.dk