Tidligere på året kunne DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en artikel berette om de metanreducerende effekter i fire undersøgte fodermidler og -tilsætningsstoffer. Herunder tangarten Asparagopsis taxiformis, som er en tangart tilhørende arten rødalger.

”Asparagopsis har en metanreducerende effekt, men vi skal undersøge nærmere, hvordan det naturlige indhold af det potentielt skadelige stof brom reagerer under koens fordøjelse,” siger Natalja Nørskov.

Brom kan have en række skadelige effekter

Præcis som med jod, er der opsat grænseværdier for brom, da stoffet kan være hormonforstyrrende og have andre skadelige effekter i høje koncentrationer. En af undersøgelsens fokusområder er, hvorvidt der er risiko for, at brom fra tang, eller fra nedbrydningen af tang i koens mave, kan optages fra koens fordøjelsessystem og ende i mælk eller kød.

”Vi ønsker at finde frem til, hvad der sker med brom fra tang i koens fordøjelsessystem,” siger Natalja Nørskov og oplister fire mulige scenarier og stiller tilhørende spørgsmål:

• Absorption, hvor koen optager brom. Udskilles brom i kød og mælk?
• Udskillelse, hvor brom ender i koens gødning. Hvordan påvirker det miljøet?
• Nedbrydning, hvor bromforbindelser nedbrydes til andre kemiske forbindelser. Hvilke, og med hvilken effekt på dyr, mennesker og miljø?
• Afdampning, hvor bromforbindelser så at sige forsvinder op i luften. Det lyder umiddelbart positivt, men det kan potentielt have særdeles skadelig effekt på ozonlaget.

Litteraturstudie og egne forsøg på AU Viborg

Et indledende litteraturstudie af den eksisterende forskning på området skal følges op af en analyse af forsøg foretaget på AU Viborg - Forskningscenter Foulum.

Forskellige typer af tang i forskellige doseringer er givet til køerne gennem fodring. Efterfølgende er alt det, koen udskiller gennem fordøjelsesprocessen, blevet meget nøjagtigt målt i en række specialkonstruerede klimakamre.

”Forsøgene er allerede på nuværende tidspunkt gennemført. Men da det kræver opsætning af analytiske metoder i vores laboratorie, kan vi først nu analysere den indsamlede data,” siger Natalja Nørskov.

Problemet med Asparagopsis taxiformis er, at den er hjemhørende i Australien, hvilket giver en skadelig klimaeffekt i forbindelse med transporten. Samtidig er den svær at opdyrke i store mængder, og derfor har man søgt efter nordiske tangarter med tilsvarende metanreducerende effekter.

”Der er gode perspektiver i at bruge tang til reduktion af metanudledning fra køer, men det er vigtigt at tænke hele processen ind, så vi kender effekterne af de processer, vi starter” siger Natalja Nørskov, og fortsætter ”atmosfæren tilføres naturligt brom når havvand fordamper, men vi skal være opmærksomme på ikke at skubbe til en balance ved at tilføre mere gennem husdyrproduktionen.”

Analysen fra egne forsøg forventes klar i løbet af 2024. Litteraturstudiet forventes offentliggjort sidst på året.