Snavset, mobbet, svækket og utilpasset ? det er tegn på en svag so, som landmanden aktuelt fornemmer. Måske har hun også sår, måske er hun tynd, måske er hun dårligt til bens. Uanset hvad, går en svag so en usikker fremtid i møde. Det er derfor vigtigt at landmanden tager den rigtige beslutning, så soen enten kan sættes i en aflastningssti og komme til hægterne i en fart eller blive sendt på sin sidste rejse til Daka. Har landmanden mange svage søer, skal han også vide, hvordan han kan forebygge forekomsten.

Det hører til almindelig godt landmandskab at kunne vurdere, hvordan ens dyr har det, men med et nyt redskab, som forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har været med til at udvikle, bliver denne opgave nemmere, mere sikker og mere systematisk.

Ideen går ude på at udvikle et indeks, der kan udpege svage søer, det vil sige søer, der ikke forventes at kunne stå distancen.

- Det er en systematisering af iagttagelserne. Konceptet går ude på, at vurderingen sker på bestemte tidspunkter, foregår ifølge en protokol for en kort systematisk klinisk undersøgelse af den enkelte so i farestalden eller i drægtighedsstalden og bliver omregnet til et indeks, forklarer forskningsleder Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrsundhed og -biologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Han har været leder af projektet, som har været udført i et tæt samarbejde med KU-Life og med en følgegruppe med repræsentanter fra fra Videncenter for Svineproduktion.

Svage søer er mere udsatte
Da forskerne indledte projektet, var deres hypotese, at en svag so er én med kliniske tegn, der samlet giver hende risiko for tidlig udsætning eller død. Efter omfattende undersøgelser i 36 sobesætninger, viste det sig, at hypotesen holdte stik. Svage søer har en øget risiko for at blive slagtet tidligt som følge af sygdom eller ende på Daka.

Gennem de kliniske undersøgelser i drægtigheds- og farestaldene i de 36 besætninger, fandt forskerne herefter frem til en række egenskaber, der både er nemme at få øje på og som har betydning for, om soen kan defineres som svag.

- Vi strukturerede vores data i 16 årsager, hvor de 10 kunne kædes sammen med tre faktorer, der har direkte betydning for udsætning eller sygdom. Analyserne viser, at indekset primært omfatter halthed og villighed til at rejse sig samt vulvabid for drægtige søer og skuldersår, huld og vulvafarve for diegivende søer Faktorerne vægtes og indgår i et indeks, som kan bruges direkte i besætningen forklarer Jan Tind Sørensen.

Indeks med perspektiver
Projektet er ved sin afslutning og der analyseres aktuelt på risici for et højt niveau af svage søer i den enkelte besætning så forskerne kan pege på muligheder for at forebygge. Endvidere regner de på de produktionsmæssige konsekvenser af et højt svag so-indeks

- Vi ser mange perspektiver i at forske videre i konkrete anvendelser af svag so-indekset. Vi vil blandt andet gerne se på, hvordan det påvirker økonomien, dødeligheden, produktionen og reproduktionen, hvis man sætter de svage søer i aflastningsstier. Dette studium planlægges foretaget i praktiske svinebesætninger, fordi den kræver mange dyr under produktionsforhold for at give sikre og relevante resultater, siger Jan Tind Sørensen, der har gode forventninger til indekset. Vi vil også gerne bidrage til udvikling af konkrete PDA- og pc-løsninger, som kan lette den praktiske anvendelse af svag so-indekset i besætninger.

Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden.

Tekst: Janne Hansen