Bioteknologiske metoder giver mulighed for forbedringer af foderafgrøders ernæringsværdi og kan reducere husdyrproduktionens påvirkning af miljøet.

Byg, hvede og fodergræs danner den fodringsmæssige basis for dansk husdyrproduktion. Alle tre afgrøder har dog en række ernæringsmæssige mangler. Derfor arbejder forskere ved Danmarks JordbrugsForskning på at forbedre fodermidlerne ved hjælp af moderne bioteknologi.

Ved hjælp af gensplejsning, genetiske markører og andre avancerede genetiske værktøjer forsøger forskerne at forbedre aminosyresammensætningen i byg, udnyttelsen af fosfat i hvede og fordøjeligheden af cellevæggene i fodergræs og majs. På Plantekongres 2006, der holdes 10.-11. januar i Herning, gør forskerne status over, hvor langt de er nået med opgaverne.

Bedre byg

Byg har et proteinindhold, der er fattig på de essentielle aminosyrer lysin, threonin, methionin, valin, leucin og isoleucin. Ved fodring af enmavede dyr med byg skal der derfor suppleres med andre proteinkilder og med tilsatte aminosyrer. Endvidere indeholder byg nogle aminosyrer, som enmavede dyr ikke kan udnytte fuldt ud. I stedet nedbrydes og udskilles aminosyrerne med urinen, hvilket giver gylle med et højt indhold af kvælstof.

Den dårlige aminosyresammensætning i byg og andre kornarter har derfor betydelige økonomiske og miljømæssige konsekvenser og giver afhængighed af importeret sojaprotein. Ved hjælp af gensplejsning vil forskerne prøve at forbedre aminosyresammensætningen i byg. Resultaterne ser allerede nu ud til at være lovende og der planlægges markforsøg med de gensplejsede planter.

Lettere adgang til fosfat

Et andet problem med korn og andre plantefrø er, at størsteparten af fosfat er bundet til fytin. Det gør fosfaten svært tilgængelig for enmavede dyr, da de ikke har de nødvendige enzymer (fytaser) til at nedbryde fytin. Der må tilsættes let omsætteligt fosfat til foderet for at sikre en optimal ernæring. En del af fosfaten ender i dyrenes gødning, hvilket i sidste ende belaster miljøet.

I dag tilsættes fytase til alt konventionelt svinefoder, men det er ikke en tilstrækkeligt effektiv løsning. I stedet arbejder forskerne på at gensplejse hvede, der indeholder fytase. Resultaterne ser lovende ud, både med hensyn til varmestabilitet og til næringsværdi i øvrigt.

Mere fordøjeligt græs

Fordøjeligheden af fodergræssets cellevægskulhydrater er en væsentlig faktor for såvel mælkeproduktion som køernes sundhed. I samarbejde med DLF-Trifolium undersøger forskerne på DJF den genetiske basis for cellevægssammensætning.

De har udviklet en række moderne genetiske værktøjer såsom genetiske markører, gen-sekvenser og gen-ekspressionsanalyser, hvilket gør det muligt at identificere hvilke gener, der er involveret, og hvor de er placeret på kromosomerne. Med denne viden er det muligt at udvikle genetiske markører for god cellevægsfordøjelighed, der vil kunne anvendes i et konventionelt forædlingsprogram.

Derudover analyserer forskerne funktionen af en gruppe af enzymer, der er medbestemmende for cellevæggenes egenskaber. I samarbejde med tyske forædlere gennemføres lignende undersøgelser over cellevægsfordøjeligheden i fodermajs.

Yderligere oplysninger:
Forskningsleder Preben Bach Holm,
telefon: 8999 3649,
e-mail: prebenb.holm@agrsci.dk